Februar

Baggrund Året

Digteren og brevkasseredaktøren Tove Ditlevsen oplever i disse år en renæssance blandt et yngre publikum. Måske fordi feminisme og kønspolitik igen er aktuelt; måske fordi de yngre generationer ved, at digtenes enkle rimede form ikke er lig med simpelt indhold. Dette klassiske Tove Ditlevsen-digt fandt sin melodi, da komponisten Janne Mark ved et tilfælde opdagede, at det kan synges på en brudemarch skrevet af jazzmusikeren Henrik Gunde.

Tove Ditlevsen mellem modernisme og tradition

Det kun to vers lange digt stammer fra Tove Ditlevsens tredje digtsamling Blinkende lygter fra 1947.
Ditlevsen skrev digte fra sin tidlige barndom, og på trods af, at hendes temaer om eksistentiel angst, tvivl på egne færdigheder og sindets splittelse var modernistiske, var formen traditionel hvad angik verserytmer og rimskemaer. Af samme årsag blev Ditlevsen kraftigt kritiseret af den generation af modernister, der fulgte umiddelbart efter hende og som fandt hendes mere klassiske lyriske sprog bedaget og tilbageskuende.

Brevkasseredaktøren og lyrikerens renæssance

Tove Ditlevsen oplever i disse år en stærk renæssance blandt læsere født længe efter forfatterens død for egen hånd i 1976 – en renæssance, der knytter sig primært til Ditlevsen som lyriker og brevkasseredaktør snarere end som novelle- og romanforfatter. At Ditlevsens lyrik igen opleves som relevant skyldes muligvis, at feminisme og kønspolitik endnu engang er markant til stede i den offentlige debat. Muligvis hjælpes Ditlevsens digte i dag også på vej af yngre generationer, der gennem hele livet har lyttet til rimet popmusik i forholdsvis enkel form og dermed ved, at et simpelt skema ikke nødvendigvis er lig med et simpelt indhold.

Februar

1. Vi kan mærke nu på nætterne
der flyver os forbi,
mere korte, mindre mørke,
tryggere at sove i,
at et forår på sin vandring
i det stjernekolde hvælv
strejfer klodens vinterhjerte
i en længsel mod sig selv.

2. Og vi vågner i den sene time
mellem søvn og drøm
i en sød, bevæget uro
ved den måneblege strøm,
der som fine fingre leger
i dit nattesorte hår,
og som nattens sarte glorie
er vor spæde drøm om vår.

Digtet er repræsentativt for Ditlevsens univers

Februar er på mange måder repræsentativt for Ditlevsens stil og symbolverden. Karakteristisk er fx den enkle metrik og de sammensatte og stemningsfulde tillægsord af Ditlevsens egen opfindelse: stjernekolde, vinterhjerte, måneblege, nattesorte. Også det længselsfulde i årstidernes skiften samt de fine sansninger af året og døgnet, af søvn og drøm og af den sovende skikkelse er kendt stof i Ditlevsens univers. Sidstnævnte fremstår lige ofte som barnet og den elskede, her dog uden fastslået identitet – muligvis et udtryk for den i forfatterskabet kendte splittelse mellem partneren og barnet.

Vi begynder og slutter i natten

Digtet fungerer som en cirkelfigur, hvor vi begynder ude i natten, der langsomt bliver kortere og lysere, efterhånden som vinteren klinger af, og ”klodens vinterhjerte” får foråret til at længes mod sig selv. Da vi er landet på kloden, bevæger vi os helt ind i sovekammeret, hvor en sovendes nattesorte hår ømt betragtes, inden cirklen afsluttes, og vi igen glider ud i natten, hvor drømmen om vår nu er blevet vores egen.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Melodien kendes som Brudemarch fra Sneum

Melodien er skrevet af jazzpianist og komponist Henrik Gunde. Trods dens folkemusikalske referencer er der tale om en original komposition. Musikken har været anvendt som bryllupspræludium i Brorsons Kirke i København under titlen Brudemarch fra Sneum, tænkt som en cadeau eller hilsen dels til de to brudestykker på det indflydelsesrige Jan Johansson-album Jazz på Svenska fra 1964, dels til Henrik Gundes hjemby Sneum nord for Ribe.

Melodien understreger tekstens cirkelbevægelse

Digtets omtalte cirkelbevægelse gennem de to vers er i melodien understreget ved, at åbningsfrasen kredser om grundtonen C. Efterhånden som teksten bevæger sig rundt i sfærerne, bevæger melodien sig tilsvarende rundt i skalaen, inden den igen vender tilbage til sin kredsen om grundtonen.

Når tekst og melodi finder hinanden

At melodi og tekst overhovedet fandt hinanden, skyldes komponist, sanger og salmedigter Janne Mark, der i lighed med Gunde har tilknytning til Brorsons Kirke som kirkemusiker. Mark var på jagt efter vintersange med andre billeder og symboler end de traditionelle – sne og frost – da hun opdagede, at Februar kunne synges på Brudemarch fra Sneum.