Et samfund kan være så stenet

Baggrund Liv
Et samfund kan være så stenet

Inger Christensens digtsamling Det fra 1969 er ét af de mest konsekvente eksempler på den genre man kalder systemdigtning. Christensen beskriver i et rammende sprog, hvordan den moderne verden er karakteriseret af det hårde og døde, snarere end det bløde og levende. På den måde fik hun sat ord på en følelse af fremmedgørelse, der var udbredt dengang - og muligvis stadig. Jakob Bonderup har skrevet melodien, der understøtter den triste fornemmelse i digtet.

Sangen er et uddrag af Inger Christensens Det

Tre sange i højskolesangbogen er brudstykker af Inger Christensens 239 sider lange tekst Det, 1969, – foruden denne er det Jeg ser de lette skyer og Så dyrker de korn på et alter i Chile.

Kompositionen er inspireret af skabelsesberetningen

Teksten er i sin helhed bygget op som en ”kinesisk æske” – i en sindrig komposition inspireret af skabelsesberetningen (Første Mosebog, 1). Til dens syv dage føjer Inger Christensen en ottende dag ud fra Johannesevangeliets indledning: ”I begyndelsen var ordet”.

Følelsen af usikkerhed er fundamental i den moderne verden

Verden bliver først en realitet, når vi kan tale om den. Og verden bliver først anderledes, hvis vi taler om den i et andet sprog end det, der er magthavernes sprog. Det er en fremmedgjort verden, der beskrives i Det, som munder ud i en erkendelse af, at følelsen af usikkerhed og angst i den moderne verden er livets basis.

Det hårde dominerer det bløde

Sangens to små strofer stammer fra Det’s midterste del Handlingen – det er digt nr. otte i afdelingen Symmetrier (det som er i ligevægt, som spejles). Den ligevægt, som hersker i det moderne samfund, består i, at det hårde og døde dominerer det bløde og levende. Den mulige appel til handling ligger i det lille, neutrale ord ”til” (2.3) – indtil nogen begynder at tænke, at sådan behøver det ikke være, og laver om på tingenes tilstand.

Det er et meget konsekvent eksempel på systemdigtning

Det er dansk litteraturs mest konsekvente eksempel på den såkaldte systemdigtning: Ideen er, at det, vi kalder virkelighed, eksisterer i vores bevidsthed – virkeligheden er, som vi forestiller os den. Og vi forestiller os den i form af sprog, sproget skaber orden – og sådan kan digtningen få en central placering i forståelsen af os selv og vores omverden.

Inger Christensens beskrivelser af fremmedgørelse ramte plet

Den svært tilgængelige bog Det blev solgt og læst i et omfang, der er højst usædvanligt for en digtsamling. En væsentlig grund var, at tekstens intense beskrivelse af fremmedgørelsen og opgøret imod den havde klangbund i den antiautoritære holdning i 1960’ernes ungdomsoprør og det studenteroprør, som tog fart i 1968. De intellektuelle unge søgte nye måder at tale sammen og være sammen på.

Bonderups mol-melodi understreger den afventende stemning

Jakob Bonderups melodi fra 2004 er i ren mol, traditionelt forbundet med sørgmodighed, indadvendthed, i nyere tid noget afsvækket under påvirkning af jazzens flittige brug af modalitet, men melodien betoner på fin, nænsom vis, at der må ventes ”til nogen begynder …”. De klare, enkle intervaller og trinvis bevægelse understøtter dette. Rytmen, der er taktvist ens bygget op, tilføjer en stemning af vedholdenhed: Der må holdes ud, selvom livet kører på nedsat blus.

Fakta om Et samfund kan være så stenet

Nr. 116 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Inger Christensen, 1969

Melodi: Jakob Bonderup, 2004

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jens Grøn

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.