Et hus at komme til

Baggrund Tro

Året efter at politiet rømmede Brorsons kirke for en gruppe afviste irakiske asylansøgere, skrev Janne Mark denne salme, der beskriver hvad en kirke er og kan. Kirken er et hus at komme hjem til og et sted at søge trøst. Janne Mark skriver i et ligefremt sprog og har med den tilhørende rolige melodi skabt en smuk salme, der understreger budskabet om kirken som en kilde til tryghed og fred.

Janne Mark er en pioner inden for den nye kirkemusik

Janne Mark har i årtier været en pioner i et kreativt, dygtigt og ihærdigt forsøg på at forny kirkemusikken og salmesproget. I 1998 blev Brorsons Kirke på Nørrebro i København gjort til børne- og ungdomskirke, og fra 2000 har Janne Mark været en del af det orkester, der fast spiller til gudstjenester og kirkelige handlinger. Gennem årene har hun udgivet adskillige salmesamlinger og cd’er, senest i samarbejde med John L. Bell fra det spirituelle fællesskab på Iona, vest for Skotlands kyst. Med inspiration bl.a. derfra udgav Janne Mark i 2018 CD’en Pilgrim.

Hendes sangskrivning er inspireret af jazz og singer-songwriter traditionen

Janne Marks salmer befinder sig i et krydsfelt mellem sangskrivning og jazz, og hendes baggrund som singer-songwriter præger den dybe sammenhæng mellem tekst og musik i hendes salmer, således også Et hus at komme til. Marks salmer er i udgangspunktet – ikke mindst i hendes egne indspilninger – solistisk fraserede og egnede som lyttemusik, men de fungerer også som fællessang. Et hus at komme til er udgivet på CD-en Salmer fra Broen.

Janne Mark, foto: Kristoffer Juel

Salmen beskriver, hvad en kirke er og kan

Salmen blev gjort færdig til en ganske særlig lejlighed, nemlig etårs-dagen for politiets rømning af Brorsons Kirke i 2009 for den gruppe udviste irakere, der for et stykke tid havde fundet asyl i kirken. Dette afsæt kan man fornemme som en rød tråd i salmen, men Mark udvider selv salmens baggrund ved at sige, at den:

beskriver for nutidsmennesket, hvad kirken er og kan. Det oplever jeg, at der er stort behov for at udtrykke på en let forståelig måde for både kirkelige og knap så kirkevante.

Janne Mark

Sproget er ligefremt og åbent

Janne Mark løser opgaven i et sprog, der ganske ligefremt og uden indforstået kirkesprog får sat ord på kirkens usædvanlige, åbne og velkomne natur. Alle vers indledes med to stort set identiske sætninger, en slags indledende omkvæd med det gentagne ”Et hus at komme til”, hvad kirken først og fremmest er. I første vers antydes den paradoksale dobbelthed ved kirken, at den på én gang er bygget af sten (”Solid, urokkelig”) og på samme tid er et trygt, åbent rum, man kan høre hjemme i. Dette sidste motiv, som også slås fast i indledningen til hvert vers, er det bærende motiv: At kirken er et hus, man kan komme til med mismod, når man søger trøst, når man skal græde sine tårer ud, og når livet rammer os hårdt.

Et hus at komme til

1. Et hus at komme til,
velkommen her du være vil.
Bygget af sten, af ånd og krop,
rejser sig op,
solid, urokkelig,
et hus du trygt kan høre hjemme i.

2. Et hus at komme til,
velkommen her du være vil.
Et hus, hvor kærlighedens bud
folder sig ud,
hvor mismod mødes af
Guds løfte om at bære dig hver dag.

3. Et hus at komme til,
velkommen her du være vil.
Et hus for den, der søger trøst –
de, der af lyst
har åbnet døren ind,
hvor de før gik forbi på vejen hjem.

4. Et hus at komme til,
selvom du måske ikke vil
eller har brug for det du tar
med dig herfra.
Du altid hilses vil,
hvis du en anden gang søger hertil.

5. Et hus at komme til,
bli’ her så længe som du vil.
Græd dine tårer ud hos Gud,
han rækker ud,
hvor håbløsheden gror
og planter troens frø dybt i din jord.

6. Et hus at komme til,
velkommen her du være vil.
Et hus, hvor kærlighedens lov
står over den,
som vi har selv bestemt
og sat så højt at næsten nær blir glemt.

7. Et hus, et helligt sted,
kirken vi stadig regner med,
når livet rammer os for hårdt,
når alt blir sort,
vi gerne favnes vil,
da er det kirkens hus vi kommer til.

Den vuggeviseagtige melodi afspejler salmens tryghed og ro

Trygheden, som er et af de bærende elementer i teksten, gennemsyrer også melodien: en rolig, statisk, nærmest vuggeviseagtig stemning, ikke mindst på grund af den tredelte taktart sat op imod den todelte skandering af teksten. Hertil kommer en hel traditionel tilgang til det harmoniske: C-dur uden modulationer – men dog farvet af parallelakkorder (d-mol og a-mol). Læg dertil, at melodien er næsten befriet for spring, kun sat i relief af de tre sekstspring i takt 4, 7 og 8. Alligevel skal man være varsom med at sætte melodien i en stilistisk bås: Vejen er ikke lang fra vuggevisens 6/4 til jazz-valsen, hvilket også fornemmes i Janne Marks egne indspilninger.