Er Vesterhavet vest nok

Baggrund Danmark

Hvornår er noget godt nok? Det er et af de centrale spørgsmål, der optager os i vores tid, og som denne sang også stiller. I sin tekst tager Mads Eslund de nationale klenodier under kærlig og kritisk behandling og udstiller hykleriet i den danske selvfølelse. Sangens pointe om, at vi alle skuffer over tid, bliver fornemt understøttet af Marianne Søgaards melodi, der melodisk skuffer på de helt rigtige tidspunkter.

Er vi gode nok?

Hvornår er noget godt nok? Det synes at være det centrale spørgsmål, både i sangen og i vores tid. Ordet ”nok” indikerer, at vi orienter os efter idealer frem for regler. Man kan sige, at hvor man førhen var bekymret for, om man nu overholdt reglerne, så er vi i dag bekymrede for, om vi slår til i forhold til idealerne. Om vi er gode nok? Både som menneske og som nation.

Sangen tager nationalsymbolerne under kærlig og kritisk behandlig

Hvornår er Vesterhavet vest nok, og hvornår er Himmelbjerget bjerg nok? Og ”faker” vi, når vi tilføjer et tårn til bjergets højde? Det er en vidunderligt komisk måde at stille det op på. Og det er det, Mads Eslund gør. Han ”liner” nationalsymbolerne op på stribe og tager dem så under lige dele kærlig og kritisk behandling.

Er Vesterhavet vest nok

1. Er Vesterhavet vest nok
når bølger ligger flade hen
og mågen plukker brød
på stranden ved en tyskers fod
Er Himmelbjerget bjerg nok
når man må bygge tårnet til
og sælge souvenirs
som vandrestokke, alpestil

2. Var Østersøen øst nok
da Rusland sejled våben ud
fra Leningrad i går
langs Langeland, hvor bøgen står
Var Dybbøl Mølle dyb nok
da Bismarck blæste bakken ned
og Sønderborg blev til
et sønderbombet, dansk eksil

3. Blir dræbersneglen dræbt nok
En invasiv, iberisk art
skal ikke spise kål
mens heksen brænder på sit bål
Blir nordisk køkken nord nok
et overgæret guldhornstrut
når fermenteret tang
vil smage som en sommersang

4. Er frikadellen fræk nok
når grisen har et liv som svin
i slagtehallens stank
med bundløs gæld til Jyske Bank
Er Langelinje lang nok
The Little Mermaid is no fun
Se, ulve går i Thy
hvor Mong fra Thailand bor med John

Det politiske flyder gennem sangen

Første vers omhandler Danmarks geografi, mens andet vers omhandler det politiske Danmark: Hvad er vores rolle i forhold til Tyskland og Rusland? Gør vi det godt nok, når vi lader russerne sejle våben gennem vores farvand? I tredje vers skifter vi scene til Danmarks dyr og planter. Men det politiske flyder med over fra andet vers, når der spørges, om dræbersneglen bliver dræbt nok. For dræbersneglen er en invasiv art. Ligesom tyskerne og russerne.

Også dansk småborgerlighed står for skud

I tredje vers tager komikken til. Der går bogstaveligt talt agurketid i den, når truslerne ikke længere er militære magter, men dræbersnegle og fermenteret tang. Danskhed er blevet reduceret til et spørgsmål om, hvilke arter, der er danske nok, og hvilken obskur art tang eller havtorn vi kan hive op ad de lokale vandhuller. Det er ikke alene nyt nordisk køkken, der står for skud, men også til ny dansk småborgerlighed.

Hykleriet lurer i den danske identitet

Sangen kulminerer i fjerde vers med en direkte parodi på den nationale identitet og de dyrtkøbte idealer, vi har brugt de første tre vers på at puste op. For underneden lurer hykleriet: Vores udnyttelse af dyrene (de danske svin), pengene (de danske banker) og menneskerne (de udenlandske kvinder – som de danske mænd ”importer” som koner fra Thailand).

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Tekst og melodi refererer til andre sangklenodier

Undervejs i sangen er der også referencer til en række andre nationalklenodier, nemlig de danske sange: Nationalsangen (”hvor bøgen står”), John Mogensen (”Dybbøl Mølle”) og Midsommervisen (”heksen brænder på sit bål”). I melodilinjen finder vi endda også en reference, nemlig versmelodiens sidste linje, som er identisk med den næstsidste linje i Jens Rosendals sang Som solskin over mark og hav med melodi af Per Warming og Christian Dyrst.

Sangen gør brug af Niels Hausgaard-tricket

Humoren som våben er sangens stærkeste side. I stedet for at ende i det formanende eller direkte moraliserende, benytter forfatteren sig af det, man kunne kalde Niels Hausgaard-tricket: Den får os til at grine af os selv og gør os på den måde åbne for den fornødne selvkritik. Måske er selvironien endda forfatterens eget skjulte bud på, hvornår danskeren er dansk nok?

Marianne Søgaard

Melodien skuffer på de helt rigtige steder

Sanges morale er dog ikke til at tage fejl af: I mangel på tro på os selv blæser vi idealer op, indtil det viser sig, at alle skuffer over tid. Pointen er fornemt understøttet af Marianne Søgaards melodi, der bogstaveligt talt skuffer på de helt rigtige steder. På overgangen fra linje to til tre bygges der op til det, man i musiksprog kalder en rock-kadence (B – C – D), men i stedet for at peake på D, falder melodien ned i mol (B – C – hmol7), hvilket meget sigende kaldes, at kadencen er ”ufuldendt” eller ”skuffende”. Mere præcist kan sangen ikke udtrykkes rent melodisk.