En stjerne skinner i natt

Baggrund Året
En stjerne skinner i natt

Gospel-genren kom fra USA til Skandinavien i 1980erne. I 1988 dannede komponist og dirigent Tore W. Aas Oslo Gospel Choir, der har været forbillede for mange gospelkor siden. I forbindelse med en indspilning bad Aas den norske forfatter Eyvind Skeie skrive en norsk tekst med julens budskab. På ét døgn blev En stjerne skinner i natt til, og sangen er sidenhen blevet meget populær i hele norden.

Gospelbølgen ramte norden i 1980erne

I slutningen af 1980erne kom gospelbølgen fra Amerika. I Danmark blev gospel – de sortes religiøse kirkemusik - især introduceret af sangerinden Etta Cameron. Oslo Gospel Choir blev dannet af den norske komponist, arrangør og dirigent Tore W. Aas i 1988, og siden har koret dannet forbillede for også mange danske gospelkor.  

Eyvind Skeie skrev teksten på ét døgn

Korets album Tusen julelys blev et stort hit i julen 1992. Over et halvt år tidligere havde koret valgt at synge på norsk i stedet for på engelsk. Aas havde skrevet en melodi, som den norske sanger Jan Groth havde skrevet engelsk tekst til: The Christmas Way. Om formiddagen 17. maj 1992 henvendte Aas sig til præsten og salmeforfatteren Eyvind Skeie, som han havde samarbejdet med tidligere. Aas spurgte, om Skeie kunne skrive en norsk juletekst så hurtigt som muligt. Indspilningen var planlagt til dagen efter.

En stjerne skinner i natt

1. Nå er den hellige time,
vi står i stjerneskinn
og hører klokkene kime,
nå ringes julen inn,

Englene synger høyt i kor,
synger om fred på vår jord,
verden var aldri helt forlatt,
en stjerne skinner i natt.

2. En nyfødt kjærlighet sover,
nå er guds himmel nær,
vår lange vandring er over,
stjernen har stanset her.

Englene synger høyt i kor,
synger om fred på vår jord,
verden var aldri helt forlatt,
en stjerne skinner i natt.

3 Se himmelen ligger å hviler
på jordens gule strå.
Vi står rundt krybben å smiler,
for vi er fremme nå.

Her kan vi drømme om den fred,
som vi skal eie en gang,
for dette barn har himmelen med,
og jorden fylles med sang.

Teksten bringes med kunstnerens tilladelse

Den nye tekst udfordrede Skeie

Eyvind Skeie (f. 5.11.1947) har skrevet over 1.500 sange og salmer. I 2007 udgav han 316 salmer og sange og fik St. Olavs Orden samme år. For Skeie blev udfordringerne med den nye tekst ekstra store af to grunde: arbejdet måtte gøres 17. maj, som er Norges nationale festdag, og gospel var ikke hans gebet.

To fortællinger i ét: En om julen og en om os

Skeie fortæller:

”Tore sendte mig et bånd med musikken. Selve sangstilen i den engelske version - synkoperet musik med mange melismer (flere toner sunget på én stavelse) - er krævende. Det som løste teksten for mig var, da jeg fandt de to lag: det med krybben og englene og det med de vise mænd. Linjerne ”Nå er den hellige time” og ”vi står i stjerneskin” fører os lige ud på markerne ved Betlehem. Jeg synes, det kom fint frem, både det fortidige og det nutidige. Teksten er som to film: en om julen og en om os.”

 

Skeie faxede teksten til Aas samme aften.

Englene synger om fred og forbundethed

I første vers er det os, der juleaften står i stjerneskin og hører klokkerne kime, mens vi i de næste to vers er hos de vise mænd, der fortæller, at deres lange vandring endelig er slut. Stjernen er standset, og de ved, at de er fremme. I omkvædet synger englene om fred og forbundethed. I det sidste omkvæd, som har sin særlige tekst, forener de to spor sig i drømmen om, at den nyfødte har bragt himlens nåde og fred til os.

Teksten indfanger julens budskab om fred og håb

Over det hele svæver den himmelske sang. Der er noget næsten Ingemannsk og uskyldigt over teksten. Den rammer den fred og det håb, som julebudskabet bringer. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien kom nærmest sejlende til komponist Tore W. Aas

Tore W. Aas (f. 24. juli 1957) fortæller, at melodien nærmest ”kom sejlende” til ham. Den populære melodi er bygget op som forspil og vers med omkvæd. Forspillet præsenterer omkvædets melodik og rytme. Verset ligger lidt dybt med en helt enkel harmonik over primært akkorderne på første, fjerde og femte trin. Omkvædet begynder på subdominant (fjerde trin) styrer mod toptonen flere gange og peger mod lyset. De mange synkoperinger og frasernes gentagne rytmik med de fire ottendedele skaber en fremdrift og glæde.

Sangbar og let at lære

Sangen er sangbar og let at lære. Den kan med fordel synges i et højtideligt tempo. Mange nordiske kunstnere har indsunget sangen. I Danmark bl.a. Stig Rossen.

Fakta om En stjerne skinner i natt

Nr. 258 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Eyvind Skeie, 1992

Melodi: Tore W. Aas, 1992

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Andersen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.