En stille, høstlig brusen

Baggrund Året
En stille, høstlig brusen

Forårets digter Christian Richardt har skrevet En stille, høstlig brusen i 1878. Med sin hyldest af høsten rummer digtet en spejling af kirkens og naturens år. Christian Christiansens enkle melodi er præget af en nænsom og nærmest ærbødig tone, og adskiller sig dermed også fra andre kendte sensommer- og efterårssange.

Christian Richardt udgav Halvhundrede Digte i 1878

1878 var et godt år for digteren Christian Richardt. 25. september havde Det Kongelige Teater premiere på Peter Heises opera Drot og Marsk, som han havde skrevet librettoen til; det var hans første forsøg i det tragiske musikdrama – og det var vellykket. Samme år udgav han en digtsamling med den diskrete titel Halvhundrede Digte, der klart forenede præstens og naturlyrikerens digteriske bestræbelser, sådan som det udtrykkes i digtsamlingens motto: 

Glæden ved Guds grønne Jord, 
Glæden ved Guds Naade-Ord, 
de vil ikke kriges; 
Lærkesang og Klokkeklang
de kan godt forliges.

Christian Richardt
Christian Richardt

I digtet spejler naturens og kirkens år hinanden

Det gentages ofte i litteraturhistoriske karakteristikker, at Christian Richardt er forårets digter. I dette digt med titlen I Høst, hvoraf Højskolesangbogen har optaget fire ud af de oprindeligt seks vers, nuanceres billedet lidt; tydeligst er det i det sidste vers, hvor forårets frugtbarhed og trivsel hyldes for at have et formål i ”livets orden”, nemlig høsten. På den måde rimer ”Lærkesang” på ”Klokkeklang”; naturens år og kirkeåret spejler hinanden.

Teksten appellerer til sanserne

Teksten appellerer til sanserne – hørelsen (første vers), smagen (andet vers) og synet (tredje vers). Forårets spiring og sommerens blomstring er forbi, nu er det efterårets udbytte det handler om: kornet, der høstes, nødderne, der plukkes, og storkeungerne, der træner vingerne inden det lange træk sydpå – ja, det var dengang i Danmark… I det sidste vers trækker den midaldrende Christian Richardt, på den tid præst på Vestfyn, perspektivet op i ”livets orden”: Også menneskets liv fortsætter efter dets ”vorden” og ”ungdomslyst”.

Georg Brandes roste Christian Richard for hans lyriske håndværk

Det var dog slet ikke for de naturlyriske billeder eller for den kristne tone i digtningen, at tidens dominerende litteraturkritiker Georg Brandes roste Christian Richardt i sin nekrolog, 1892. Det var for hans lyriske håndværk:

”Ingen har i vore Dage naaet hans rene og udadlelige Mesterskab i Versbehandling. Han var her fuldstændigt oprindelig. Der er i hans Rytmers Melodier en Sikkerhed og Fylde, Finheder i deres Bøjning og Afveksling, som ingen Anden har opnaaet, og Sprogfarvens Styrke svarer til Formens Fasthed.”

Georg Brandes

Denne tekst – for ikke at tale om Når egene knoppes – viser, at Brandes’ karakteristik ramte plet.

En stille, høstlig brusen

1. En stille, høstlig brusen
igennem bøgeskoven går,
og som en vinges susen
gør leen skår i skår;
og luftens bølger kløves,
thi storkens unger prøves
højt over bondens gård.

2. Det høje havedige,
hvor hyld og rose blomstred nys,
har ødt sit blomsterrige
og slukt sit kongelys;
men bærret har sin sødme,
og æblets kind får rødme
fra solens sidste kys.

3. Og tidseltoppen dunes,
som om det var til bomuldshøst,
og hasselnødden brunes
til alle småfolks lyst.
Med blomster får det være,
thi nu vil alting bære
og række frem til høst!

4. Du skønne livets orden,
at der på forår følger høst,
at der er mer end vorden,
og mer end ungdomslyst:
Bring korn i lo og lade!
bring frugt bag dunkle blade!
bring hjertet fred og trøst!

Ordforklaringer

1.4 skår i skår: de striber af mejet korn som leen efterlader
2.3 ødt: opbrugt
2.4 kongelys: høj staude med mange gule blomster 
4.3 vorden: tilblivelse

Melodien er skrevet af pianisten Christian Christiansen

Komponisten til den enkle melodi er pianisten Christian Christiansen (1884-1955), der var en af sin tids førende pianister og klaverpædagoger. Han har først og fremmest komponeret kammer- og klavermusik, men også en del sange – ligesom han var engageret i udbredelsen af Carl Nielsens musik.

Hans kompositioner er præget af en nænsom og inderlig tone. Det gælder også melodien til En stille høstlig brusen, der bevæger sig mest trinvist inden for en oktav. Hvor flere af de mere kendte sensommer- og efterårssange (fx Septembers himmel, Vi pløjed og vi så’de og Æbler lyser rødt på træernes grene) er sanselige, udadvendte og medrivende, er melodien til En stille høstlig brusen i sit enkle, tilbageholdende og organiske tonesprog nærmest lidt ærbødig. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Den tilbageholdende og organiske melodi er nærmest ærbødig

Hans kompositioner er præget af en nænsom og inderlig tone. Det gælder også melodien til En stille høstlig brusen, der bevæger sig mest trinvist inden for en oktav. Hvor flere af de mere kendte sensommer- og efterårssange (fx Septembers himmelVi pløjed og vi så’de og Æbler lyser rødt på træernes grene) er sanselige, udadvendte og medrivende, er melodien til En stille høstlig brusen i sit enkle, tilbageholdende og organiske tonesprog nærmest lidt ærbødig.

Fakta om En stille, høstlig brusen

Nr. 332 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Christian Richardt, 1878

Komponist: Christian Christiansen, 1924.

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Åbenhus, melodibeskrivelsen af Jesper Moesbøl.

 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.