Elverskud
Baggrund
Folkeviser og ballader

I denne sang møder vi Hr. Oluf og de dæmoniske elverpiger. Visen er en klassisk tryllevise, der rummer en tragisk fortælling om trofasthed og kærlighed. I romantikken inspirerede gamle sagn og viser bl.a. Niels. W. Gade i hans arbejde, og Hr. Oluf er da også en karakter, vi kender fra flere sange i Højskolesangbogen.
Visen stammer formodentlig fra Bretagne, men er kendt mange steder i Europa
Elverskud kaldes denne vise, som hører til den gruppe man betegner trylleviser. Den stammer vistnok oprindelig fra det keltiske Bretagne og har været kendt i store dele af Europa. I de nordiske lande har visen været en af de mest yndede blandt almuen, og den er bevaret i mange varianter. Den her benyttede er redigeret i forkortet skikkelse af Svend Grundtvig efter den bedst kendt version (Danmarks gamle Folkeviser nr. 47) og trykt i P.O. Boisens Nye og gamle Viser af og for det danske Folk 1849. Den adskiller sig på flere måder fra den keltiske version, bl.a. er elverpigernes dans en tilføjelse, som findes i flere andre europæiske lande.
Dæmoniske naturvæsener udfordrer menneskene i trylleviserne
I trylleviserne optræder ofte dæmoniske naturvæsner fra hedensk tid. De er farlige for menneskene, og i flere af viserne øges dramatikken ved, at ofrene rammes, når deres lykke synes størst. Derfor er tiden lige før et giftermål særlig farlig. Elverfolket tænktes at leve i skover, moser og høje. De kendes især fra egnen ved Stevns, hvor skuespillet Elverhøj foregår. Det hed sig at elverpigerne var smukke og forførende, men hule i ryggen. Hr. Oluf rammes af et dræbende ”elverskud”. I folketroen bliver pludselig død eller smerte ofte forklaret på denne måde. Vi taler stadig om ”hekseskud” som et levn fra folkevisernes forestillingsverden.
Ved fæstemøens død af sorg giver Elverskud samtidig et stærkt billede af trofasthed og af kærlighedens styrke midt i den hårde skæbne.