Elverskud

Baggrund Folkeviser og ballader

I denne sang møder vi Hr. Oluf og de dæmoniske elverpiger. Visen er en klassisk tryllevise, der rummer en tragisk fortælling om trofasthed og kærlighed. I romantikken inspirerede gamle sagn og viser bl.a. Niels. W. Gade i hans arbejde, og Hr. Oluf er da også en karakter, vi kender fra flere sange i Højskolesangbogen.

Visen stammer formodentlig fra Bretagne, men er kendt mange steder i Europa

Elverskud kaldes denne vise, som hører til den gruppe man betegner trylleviser. Den stammer vistnok oprindelig fra det keltiske Bretagne og har været kendt i store dele af Europa. I de nordiske lande har visen været en af de mest yndede blandt almuen, og den er bevaret i mange varianter. Den her benyttede er redigeret i forkortet skikkelse af Svend Grundtvig efter den bedst kendt version (Danmarks gamle Folkeviser nr. 47) og trykt i P.O. Boisens Nye og gamle Viser af og for det danske Folk 1849. Den adskiller sig på flere måder fra den keltiske version, bl.a. er elverpigernes dans en tilføjelse, som findes i flere andre europæiske lande.

Dæmoniske naturvæsener udfordrer menneskene i trylleviserne

I trylleviserne optræder ofte dæmoniske naturvæsner fra hedensk tid. De er farlige for menneskene, og i flere af viserne øges dramatikken ved, at ofrene rammes, når deres lykke synes størst. Derfor er tiden lige før et giftermål særlig farlig. Elverfolket tænktes at leve i skover, moser og høje. De kendes især fra egnen ved Stevns, hvor skuespillet Elverhøj foregår. Det hed sig at elverpigerne var smukke og forførende, men hule i ryggen. Hr. Oluf rammes af et dræbende ”elverskud”. I folketroen bliver pludselig død eller smerte ofte forklaret på denne måde. Vi taler stadig om ”hekseskud” som et levn fra folkevisernes forestillingsverden.

Ved fæstemøens død af sorg giver Elverskud samtidig et stærkt billede af trofasthed og af kærlighedens styrke midt i den hårde skæbne.

Elverskud

1. Hr. Oluf han rider så vide om land,
og til sit bryllup så byder han.
Men dansen, den går så let gennem lunden.

2. Men alt som han kom ud i lunden så grøn,
en elverdans går der let og skøn.
Men dansen, den går så let gennem lunden.

3. Der dansede fire, der dansede fem,
den elvermø rækker hånden frem:
Men dansen, den går så let gennem lunden.

4. "Og hør du, hr. Oluf! træd dansen med mig,
så fagre gaver jeg giver dig!" -
Men dansen, den går så let gennem lunden.

5. "Slet ikke jeg tør, og slet ikke jeg må,
i morgen så skal mit bryllup stå." -
Men dansen, den går så let gennem lunden.

6. "Og vil du ikke træde i dansen med mig,
så ond en sot skal da følge dig!"
Men dansen, den går så let gennem lunden.

7. Så slog hun ham over hans hærde så god,
så slaget gjaldt i hans hjerterod.
Men dansen, den går så let gennem lunden.

8. "Du ride nu hjem til din fæstemø kær,
og glem nu ikke din bryllupsfærd!" -
Men dansen, den går så let gennem lunden.

9. Det skete, før dagen blev lys udi gård:
bleg lå hr. Oluf på sorten bår.
Men dansen, den går så let gennem lunden.

10. Hr. Oluf og hans fæstemø huld,
de to kom sammen i sorten muld.
Men dansen, den går så let gennem lunden.

Niels W. Gade var inspireret af gamle sagn, da han skrev Elverskud

Interessen for gamle sagn og viser blomstrede i romantikken. Niels W. Gades Elverskud for soli, kor og orkester, 1853, har undertitlen Ballade efter danske folkesagn. Heri anvender Gade historien om Hr. Oluf og elverpigerne. Hr. Oluf er tiltrukket af elverfolket og splittet mellem sin unge lyse forlovede og de mørke lidenskabelige overnaturlige kræfter. Det bliver hans død.

Hr. Oluf optræder også i sangen Vi sletternes sønner

Jævnfør også fjerde vers af Højskolesangbogens Vi sletternes sønner med tekst af Ludvig Holstein, hvor trolddommen i sommernatten lokker til drømme og eksistentielle spørgsmål om hvem vi er, og hvem vi har kær.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

6.2 sot: sygdom

7.1 hærde: skulder

9.2 sorten bår: ligbåre

Den elegante melodi skaber dansestemning

Melodien er en folkemelodi med små elegante udsmykninger i 1. og 3. takt og en spænding op mod omkvædet. Omkvædet har dansekarakter Det kan opfattes både som elverdansen, og at visen ligesom andre folkeviser er brugt til dans. Det står i ejendommelig og virkningsfuld kontrast til den tragiske historie.