Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg

Baggrund Folkeviser
Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg

Den böhmiske kongedatter Dagmar var Valdemar Sejrs dronning. Hendes gode omdømme bygger på senere tiders mytedannelse, skabt i de "historiske" folkeviser om Dronning Dagmar. I folkevisetraditionen dør den unge dronning i barselsseng, men som det fromme menneske, hun er, bliver opholdet i skærsilden kort. Højskolesangbogen optrykker visen i Axel Olriks let reviderede udgave.

Dagmar var Valdemar Sejrs dronning

Den böhmiske kongedatter Dagmar var Valdemar Sejrs dronning i årene 1205-1212. Efter sin tidlige død fik hun nærmest helgenstatus som et idealbillede af den fromme og gode kvinde – i kontrast til den portugisiske prinsesse Berengaria (Bengerd), som blev Valdemar Sejrs anden dronning. Hverken Dagmars gode omdømme eller Bengerds ry for at være ”så besk en blomme” bygger på samtidig dokumentation, men på senere tiders mytedannelse, skabt i de ”historiske” folkeviser om Dronning Dagmar.

 

Læs artiklen: Dronning Dagmar folkevisernes dronning

Hvornår stammer visen fra?

Det er uvist, hvornår visen om Dronning Dagmars død er blevet til. Måske er den digtet allerede i sidste halvdel af 1200-tallet, hvor folkevisedigterne søgte danske motiver, der kunne modsvare de ædle, ridderlige idealer i den franske troubadourlyrik. Men det kan også være, at folkevisen først er digtet i senmiddelalderen som en slags agitation for de rette katolske idealer.

Højskolesangbogen optrykker visen i Axel Olriks let reviderede udgave fra Danske Folkeviser i Udvalg, bind I, 1899.

 

Den2radio: På sporet af visen om dronning Dagmar

I Folkevisetraditionen dør Dagmar i barselsseng

Hvad den unge Dagmar døde af, er der ikke historiske kilder om. Men i folkevisetraditionen er der ingen tvivl: Hun dør i barselseng. Det er egentlig et barselgilde, Dagmar inviterer Danmarks fruer til, og de magiske formler, hun beder Kirsten om, skal forstås som midler mod fødselssmerter.

Som det fromme menneske, hun har været, må hendes ophold i skærsilden blive ganske kort. Visens slutning betyder, at da Dagmar vågner igen (strofe 17), har hun allerede i de få minutter, hun har været død (jf. strofe 14) udstået straffen for sin synd: forfængelighed - hun har pyntet sig om søndagen (strofe 21). Og nu kalder Himmerigs klokker på hende (strofe 22).