Det lysner over agres felt

Baggrund Året

Sangen er en meget brugt fællessang, der beskriver efteråret og det vemod, der er forbundet med vinterens komme. Digtets jeg er en landmandssøn der er blevet bymenneske, men som nyder at vende tilbage til de hjemlige bakker. Sangen beskriver en oplevelse, mange danskere får hvert eneste efterår.

Ludvig Holsteins kærlighed til den sjællandske natur

Ludvig Holstein er født og opvokset på Langebæksgaard ved Kalvehave på Sydsjælland, men boede det meste af sit voksne liv i København. Lige fra den første udgivelse i 1895 afspejler hans digtning en kærlighed til den sjællandske natur.

Den vemodige løvfaldstid

I 1915 udgav Ludvig Holstein digtsamlingen Løv. Nye Digte, hvor digtet Det lysner over agres felt er fra. Den handler om efteråret, løvfaldstiden, som er vemodig, fordi vinteren kommer, men samtidig er nødvendig for at livet kan begynde forfra om foråret. Nogle af digtene handler om mørke og død. I andre finder man lyse og fortrøstningsfulde toner: Livet går videre, alting begynder på ny.

 

undefined

Landmandssønnen der vender hjem

Teksten er mundret og poetisk trods de djærve hverdagsord. Digtet skildrer en vandretur på en efterårsdag i højt, klart vejr, mens markerne pløjes, og træerne lyser med deres efterårsfarver. De gyldne og mørke farver dominerer fra sollyset over de røde rønnebær og vildvinsrankerne til brombærrenes mørke glød. Digtets jeg – en landmandssøn der er blevet bymenneske – nyder at gå uforpligtet rundt og slikke solskin i de hjemlige bakker med så mange minder.

Dialog mellem naturen og vandringsmanden

Strofe 1 og 3 er beskrivende, mens der i stroferne 2, 4 og 5 sker en personificering af naturen. I 2. strofe foregår der en dialog mellem naturen, der byder velkommen, og vandringsmanden, der svarer. I 4. og 5. strofe henvender jeg’et sig direkte til efteråret, solen og regnen.

Genstand for fortolkninger

Sangen har været genstand for fortolkninger. Af 2. strofe fremgår, at jeg’et har været her tidligere og af 4. strofe, at stedet er den fædrene gård. Den afsluttende strofes lidt bittersøde overvejelser over, hvem der har ret til jorden, har på den baggrund givet anledning til spørgsmål som: Kan jeg’et være den næstældste søn, der besøger sin fædrene gård, som alene storebroren arvede? Eller ærgrer Ludvig Holstein sig over, at han ikke skulle arve godset Holsteinsborg? Der findes ikke skriftligt belæg for sådanne spekulationer, så man skal nok snarere se slutningen som et overstadigt udtryk for ubundethed og umiddelbar livsglæde.

Fællessang for voksne og børn

Sangen er meget brugt som fællessang. Den beskriver en oplevelse, som de fleste danskere har haft og kan få hvert eneste efterår, og mange kan identificere sig med bymennesket med rødder på landet.

Også børn har glæde af at lære sangen. Hertil kommer, at de i det skjulte kan forlyste sig over at synge ”vildsvinsranker” i 3. strofe og spekulere over, hvad det er for en Anja, der i sidste strofe tager noget af jorden med sig hjem.