Det løvfald, som vi kom så alt for nær

Baggrund Året

Frank Jægers digt beskriver en spadseretur i efterårets løvfald i Nordsjælland. I digtet udspringer tanker og følelser af konkrete oplevelser og stemninger, men sansningerne er ikke entydige: I glæden over de små oplevelser ligger bevidstheden om altings forgængelighed. Melodien er skrevet af Tony Vejslev, der har sat musik til en række af Jægers digte.

Frank Jæger blev modtaget som en livsglædens digter

Frank Jægers debut i 1948, Dydige digte, blev af anmelderne mødt med udtryk som ”godt humør og en vis ungdommelig charme”, ”idyllisk skønhed” og ”friske sanser”. Efterkrigstidens litterære tendenser var præget af dystre, moralske tanker tænkt i nazismens og atombombens slagskygger; på den baggrund var det, man modtog den 22-årige Frank Jæger som en livsglædens digter.

En livsglæde på trods

Men hans sproglige musikalitet og fantasifulde sansninger er ikke éntydige: I glæden over de små oplevelser tæt på kroppen ligger en melankoli i bevidstheden om altings forgængelighed. Livsglæden er på trods …, den lever i erindringens billeder.

 

undefined

Kirsten og vejen fra Gurre - fra Dydige digte

I Frank Jægers digte tager de sanselige beskrivelser ofte udgangspunkt i konkrete lokaliteter og tidspunkter på året. Sådan er det også i dette digt, hvis titel er Kirsten og vejen fra Gurre i debutbogen Dydige digte. Digtets ”du” er den Kirsten, han giftede sig med samme år; det er efterår i Nordsjælland – Gurre, Nyrup Hegn og Esbønderup.

Det, man oplever, sætter sig som en længsel i sindet 

Liv og digt knyttes sammen. Teksten er et digt, ikke et dagbogsnotat; det er bestemt for en bredere læserkreds. Oplevelser og stemninger er konkrete. Det er dem, tankerne og følelserne udspringer af, fortæller digtets titel. Også dets konklusion er generel: Det, man oplever, sætter sig som en længsel i sindet (4.3-4).

Naturoplevelse og livsholdning holdes sammen

Der er en tone af uro og smerte i det sanselige og følelsesladede sprog – som i udtrykket ”altfor nær”, der nævnes to gange (1.1 og 2.1). Den spadseretur, som digtet beskriver, får et bredere perspektiv i erindringen: Oplevelsen af løvfaldet sætter sig som indsigt i livets cyklus (fx i 2.3-4). Sådan holdes naturoplevelse og livsholdning konkret sammen i digtets øjebliksbilleder - spredte glimt uden tydelig indbyrdes sammenhæng - og i dets musikalske sprog, dets lyd og rytme.

Det løvfald, som vi kom så alt for nær

1 Det løvfald, som vi kom så alt for nær,
bedrog os med de ting, vi havde kær:
den strenge, hvide sol. En sløret regn.
Et gult forundringssmil i Nyrup Hegn.

2. Hvor kom vi alt for nær på alle ting.
Det løvfald lod os se en sjælden ring:
der stod en hest med samme hvide hår,
som vore arme unger engang får.

3. Din lille, varme hånd sad fast i min,
og der kom blæsten rendende med sin.
I vejens våde blanke asfaltå
drev mange flere blade, end vi så.

4. Esbønderup. Det hvide hospital.
En fjern og ukendt hanes søndagsgal.
Dit blik fik gule marker med sig hjem.
Nu ejer du en længsel efter dem.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Tony Vejslev og Frank Jægers venskab

Melodien er skrevet i 1953 af Tony Vejslev, som lærte Frank Jæger at kende, da de sammen gik på Schneekloths Gymnasium. Det var starten på et livslangt venskab og en af grundene til, at Vejslev, som var visesanger, med stor kærlighed kastede sig over netop Jægers digte. Venskabet betød, at Jæger og Vejslev fik et nært indblik i hinandens skaberunivers, og det tætte samarbejde resulterede i en række sange, hvor tekst og musik går op i en højere enhed.

En fortællende melodi

Det ses ikke mindst i denne sang, hvor Jægers personlige og episke digt følges glimrende på vej af Vejslevs ligeså fortællende melodi. Det fortællende ligger gemt i flere parametre, som er tæt forbundet med Vejslevs personlige visestil:

  • Den næsten ubrudte række af ottendedele, der omsætter det episke fra ord til toner.
  • Det forholdsvis lille toneomfang, som leder karakteren hen på en art talesang.
  • De 3-taktede linjer (hvor fire takter er mere normalt), som kun giver mulighed for et kort ophold mellem linjerne, før strømmen fortsætter.
  • De forholdsvis sjældne akkordskift, som er med til at give fortællingen flow.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Det løvfald, som vi kom så alt for nær

Nr. 345 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Frank Jæger

Komponist: Tony Vejslev 

Kirsten og vejen til Gurre er del af digtsamlingen Dydige digte fra 1948. 

Melodien er skrevet i 1953. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.