Det løvfald, som vi kom så alt for nær

Baggrund Året

Frank Jægers digt beskriver en spadseretur i efterårets løvfald i Nordsjælland. I digtet udspringer tanker og følelser af konkrete oplevelser og stemninger, men sansningerne er ikke entydige: I glæden over de små oplevelser ligger bevidstheden om altings forgængelighed. Melodien er skrevet af Tony Vejslev, der har sat musik til en række af Jægers digte.

Frank Jæger blev modtaget som en livsglædens digter

Frank Jægers debut i 1948, Dydige digte, blev af anmelderne mødt med udtryk som ”godt humør og en vis ungdommelig charme”, ”idyllisk skønhed” og ”friske sanser”. Efterkrigstidens litterære tendenser var præget af dystre, moralske tanker tænkt i nazismens og atombombens slagskygger; på den baggrund var det, man modtog den 22-årige Frank Jæger som en livsglædens digter.

En livsglæde på trods

Men hans sproglige musikalitet og fantasifulde sansninger er ikke éntydige: I glæden over de små oplevelser tæt på kroppen ligger en melankoli i bevidstheden om altings forgængelighed. Livsglæden er på trods …, den lever i erindringens billeder.

 

undefined

Kirsten og vejen fra Gurre - fra Dydige digte

I Frank Jægers digte tager de sanselige beskrivelser ofte udgangspunkt i konkrete lokaliteter og tidspunkter på året. Sådan er det også i dette digt, hvis titel er Kirsten og vejen fra Gurre i debutbogen Dydige digte. Digtets ”du” er den Kirsten, han giftede sig med samme år; det er efterår i Nordsjælland – Gurre, Nyrup Hegn og Esbønderup.

Det, man oplever, sætter sig som en længsel i sindet 

Liv og digt knyttes sammen. Teksten er et digt, ikke et dagbogsnotat; det er bestemt for en bredere læserkreds. Oplevelser og stemninger er konkrete. Det er dem, tankerne og følelserne udspringer af, fortæller digtets titel. Også dets konklusion er generel: Det, man oplever, sætter sig som en længsel i sindet (4.3-4).

Naturoplevelse og livsholdning holdes sammen

Der er en tone af uro og smerte i det sanselige og følelsesladede sprog – som i udtrykket ”altfor nær”, der nævnes to gange (1.1 og 2.1). Den spadseretur, som digtet beskriver, får et bredere perspektiv i erindringen: Oplevelsen af løvfaldet sætter sig som indsigt i livets cyklus (fx i 2.3-4). Sådan holdes naturoplevelse og livsholdning konkret sammen i digtets øjebliksbilleder - spredte glimt uden tydelig indbyrdes sammenhæng - og i dets musikalske sprog, dets lyd og rytme.