Det er så yndigt at følges ad

Baggrund Kærlighed

Grundtvig skrev oprindeligt sangen til et sølvbryllup, men senere bearbejdede han den, så den også kan synges til bryllupper. Sangen handler ikke om bryllup, men om ægteskab og kærlighed. I dag anvendes Weyses melodi som et ritual både i kirken og foran sølvbrudeparrets vinduer. Trods melodiens store spring, har den fundet sin plads i en folkelig traditionsforståelse.

Grundtvig skrev sangen til sin nære vens sølvbryllup

Grundtvigs nære ven, sognepræst P.A. Fenger i Slotsbjergby, og hans kone fejrede sølvbryllup 3. juni 1855. Grundtvig skrev på opfordring denne sang til lejligheden. Kort efter kunne den læses i Dansk Kirketidende, hvor også Weyses melodi blev trykt for første gang.

Også døden indgår i salmen

Sommeren før var Grundtvigs anden hustru, Marie Toft, død efter tre års ægteskab og kort efter sønnen Frederiks fødsel. Den 4. strofe er tydeligt inspireret af denne begivenhed, der var så tragisk for ham, fordi han følte sig meget nært forbundet med hende (jf. nr. 438 i Højskolesangbogen, Hvad er det, min Marie).

Sangen blev bearbejdet til en bryllupssang

Strofe 5 omarbejdede Grundtvig året efter, så sangen kunne anvendes som salme til bryllupper. Den oprindelige strofes indledning lød således:

”Det er en liflig Sølvbryllups-Fest
i Bjergby, mellem de skarpe vinde,
Hvor luunt saa længe sad Herrens Præst
i Børne-Kreds med sin Dannekvinde.”

Salmen handler om ægteskabet

Flere steder ses det, at salmen ikke handler om bryllup, men om ægteskab. I strofe 2 er hele familien med. Alle kan være fælles om at trække livets store læs. Videre tales der i strofe 3 om den Herre, som ikke glemmer os, selv ikke når vi bliver gamle, for nåden gælder alle slægter. Og når vi mister dem, vi har kær (strofe 4), så er vores trøst at ”for evig samles de hjertenskære”. Endelig understreges det i sidste strofe, at kærligheden er den ild, der gør det godt at leve livet sammen, hvordan det så end går.