Det er forår. Alting klippes ned

Baggrund Året

Sangen stammer fra digtsamlingen Oven visse vande. Digtet hedder Hilsen til forårssolen og er kendetegnet ved Benny Andersens underfundige humor, der kombinerer det store med det små. Beskrivelsen af tidens trængsler og forfald udvikler sig til en hyldest til forårssolen og jordelivet. Povl Dissing står for den iørefaldende melodi.

Sangen er fra Oven visse vande

Ligesom Go’ nu nat (nr. 564) og Barndommens Land (nr. 134) stammer Det er forår. Alting klippes ned fra samlingen Oven visse vande. Den udgav Benny Andersen i 1981, samme år som han indgik ægteskab med Cynthia Rosalina La Touche, som han har skrevet flere digte til (bl.a. Solen gaber søvnigt bag et træ, Højskolesangbogen nr. 451). Digtets titel er Hilsen til forårssolen.

Benny Andersens humor

Digtet kendetegnes af Benny Andersens underfundige leg med ord og fraser, som på den måde kommer til at fremstå i ny, ofte humoristisk belysning. Ofte opstår humoren ved, at han kombinerer det uendeligt store med det enkle og hverdagsagtige.

Foråret vendes på hovedet

Normalt forbinder vi foråret med, at naturen springer ud, og livslysten vender tilbage. Det vender Benny Andersen på hovedet, for i digtet klippes der ned og beskæres, og de økonomiske krav skærpes. Det forstyrrer dog ikke digtets optimistiske tone.

Digtet vender tidens forfald og trængsler til det positive

De fem strofer følger samme skabelon: Først behandles tidens – årstidens og menneskets fremskredne alders – forfald og trængsler; med strofernes uforandret gentagne næstsidste linje, ”men når forårssolen skinner”, vender digtets jeg derefter alt til det positive. Der går en stigende kurve gennem strofernes slutlinjer – fra ung over står op, varm, glad til kulminationen lever.

Samtidig ser forfatteren døden i øjnene: Som når han tænker på sine dårlige tænder og konstaterer, at ”snart skal jeg og mine sidste tænder skilles ad”, og når han ser på himlen og skriver, at ”snart skal solen gå sin bane uden mig”. 

Fakta om Det er forår. Alting klippes ned

Nr. 285 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Benny Andersen

Komponist: Povl Dissing

Fra Digtsamlingen Oven visse Vande fra 1981

Benny Andersens blik for det gådefulde i tilværelsen

Digtets slutstrofe har været genstand for modsatrettede fortolkninger. Det bemærkes, at Alt og Intet har stort begyndelsesbogstav, og herudfra mener nogle i de sidste fire linjer af strofen at kunne indlæse en tro på livets fortsættelse efter døden. Hertil kommer, at digteren tydeligvis har blik for det gådefulde i tilværelsen og er taknemmelig over livet, hvorved vi er inde på emner, der normalt også er teologernes.

Benny Andersen afviser enhver form for religiøsitet – i denne tekst og i det hele taget. Sangen bliver dermed, i overensstemmelse med tekstens originaltitel, en hilsen (og hyldest) til forårssolen, til jordelivet.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Povl Dissing står for den iørefaldende melodi

Digterens foretrukne og mangeårige samarbejdspartner på visekunstens område, Povl Dissing, står for den iørefaldende melodi, der er fra samme år som teksten.

Fra de første linjers forsigtige trinvise bevægelse - først opad, siden nedad - tager den i strofens tredje linje et dristigt septimspring op for derefter langsomt at bevæge sig ned igen og falde midlertidigt til ro ved den tredjesidste linjes slutning. Strofens sidste halvdel har melodisk større bevægelighed.

Rytmisk understreges strofernes slutpointe ved pausen før slutlinjen

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Lisbeth Kiil og Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.