Det er forår. Alting klippes ned

Baggrund Året

Sangen stammer fra digtsamlingen Oven visse vande. Digtet hedder Hilsen til forårssolen og er kendetegnet ved Benny Andersens underfundige humor, der kombinerer det store med det små. Beskrivelsen af tidens trængsler og forfald udvikler sig til en hyldest til forårssolen og jordelivet. Povl Dissing står for den iørefaldende melodi.

Sangen er fra Oven visse vande

Ligesom Go’ nu nat (nr. 564) og Barndommens Land (nr. 134) stammer Det er forår. Alting klippes ned fra samlingen Oven visse vande. Den udgav Benny Andersen i 1981, samme år som han indgik ægteskab med Cynthia Rosalina La Touche, som han har skrevet flere digte til (bl.a. Solen gaber søvnigt bag et træ, Højskolesangbogen nr. 451). Digtets titel er Hilsen til forårssolen.

Benny Andersens humor

Digtet kendetegnes af Benny Andersens underfundige leg med ord og fraser, som på den måde kommer til at fremstå i ny, ofte humoristisk belysning. Ofte opstår humoren ved, at han kombinerer det uendeligt store med det enkle og hverdagsagtige.

Foråret vendes på hovedet

Normalt forbinder vi foråret med, at naturen springer ud, og livslysten vender tilbage. Det vender Benny Andersen på hovedet, for i digtet klippes der ned og beskæres, og de økonomiske krav skærpes. Det forstyrrer dog ikke digtets optimistiske tone.

Digtet vender tidens forfald og trængsler til det positive

De fem strofer følger samme skabelon: Først behandles tidens – årstidens og menneskets fremskredne alders – forfald og trængsler; med strofernes uforandret gentagne næstsidste linje, ”men når forårssolen skinner”, vender digtets jeg derefter alt til det positive. Der går en stigende kurve gennem strofernes slutlinjer – fra ung over står op, varm, glad til kulminationen lever.

Samtidig ser forfatteren døden i øjnene: Som når han tænker på sine dårlige tænder og konstaterer, at ”snart skal jeg og mine sidste tænder skilles ad”, og når han ser på himlen og skriver, at ”snart skal solen gå sin bane uden mig”.