Der er ingenting i verden så stille som sne

Baggrund Året
Der er ingenting i verden så stille som sne

Digtet er skrevet af forfatteren Helge Rode i 1886. Digtet er stilfærdigt som sneen selv, der tilbyder os en ny virkelighed som er stille, ren og mild. De tre strofer har forskellig rytme, og ordstillingen er knap så mundret som i Helge Rodes senere digte. Derfor er det udfordrende at skabe en sangbar melodi. Højskolesangbogen angiver to melodier af Povl Hamburger og Thomas Laub.

Helge Rode var produktiv som forfatter og debattør

Helge Rode udsendte adskillige digtsamlinger, fik opført flere skuespil og deltog stærkt i den litterære debat. Både i sin lyrik og sin dramatik stillede han modsætninger op mod hinanden: Ånd og materie, menneskelighed og magtbegær, lys og mørke. I al hans digtning oplever man på én gang en åndfuldhed og et jordnært blik for detaljer – og en erkendelse af, at døden hører med til livet.

Farven hvid spiller en særlig rolle i forfatterskabet

Som ung havde Helge Rode en religiøs oplevelse af at være genfødt. Det afspejles især i hans debutsamling Hvide blomster fra 1892 og præger i virkeligheden al hans digtning, hvor han ofte kredser om livets store kontraster. Hans foretrukne farve på det tidspunkt var hvid. For Helge Rode er hvid både dødens farve og farven på det hellige, det er sjælens farve, mystikkens farve og sammenfaldet af alle farver.

Digtet er stilfærdigt som sneen selv

Der er ingenting i verden så stille som sne er fra samlingen Digte, 1896. Digtet er stilfærdigt som sneen selv. Den tilbyder os en ny virkelighed, som i modsætning til den normale hverdag er stille, ren og mild. Og så er den hvid. For forfatteren minder farven om, at der er skjulte sammenhænge mellem naturen og menneskene. Sneen tysser blidt på os, når vi taler for højt, sætter stille andre tanker i sving og ringer i hjertet med en sølverklokkesang.