Der er et yndigt land

Baggrund Norden

Der er et yndigt land er skrevet i en tid med en voksende national og folkelig bevidsthed i kølvandet på krigsnederlagene i begyndelsen af 1800-tallet. Oehlenschläger priser dansk natur, historie og fædreland, og derved skiller sangen sig ud: Den priser landets egne kvaliteter frem for at nedgøre andre.

Konkurrence om en nationalsang

I 1819 udskrev ”Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse” en konkurrence om en nationalsang. Konkurrencen blev vundet af Juliane Marie Jessen med Dannemark, Dannemark, hellige Lyd. Oehlenschläger deltog ikke, men det antages, at Der er et yndigt land blev til under indtryk af konkurrencen.

Nationalsangen skulle passe til "alle Stænder og alle Tider"

For at en sang kunne komme i betragtning, skulle den if. konkurrencebetingelserne give udtryk for ”Kærlighed til Fædrelandet og Troskab mod Kongen”. Endvidere skulle den ”virke kraftfuldt og sjælsbegejstrende” samt passe til ”alle Stænder og alle Tider”. Oehlenschlägers tekst opfylder kravene til fulde, og resultatet blev således en forherligelse af uforgængelige kvaliteter i dansk selvopfattelse.

Digtet bestod oprindeligt af 12 strofer

Oehlenschlägers digt blev første gang trykt i Samlede Digte II, 1823, med titlen Fædrelands-Sang og under et motto af Horats: ”Ille terrarum mihi præter omnes Angulus ridet” (”Denne krog af verden tilsmiler mig frem for alle”). Oprindelig bestod digtet af tolv strofer, men i den næste udgave fra 1846 tog digteren kun stroferne 1, 2, 3, 5 og 12 med. Højskolesangbogen har beholdt 1, 2, 3 og 12.