Den danske sang er en ung blond pige

Baggrund Sprog og ånd

Teksten er skrevet af Kai Hoffmann som et lejlighedsdigt til et landssangstævne. Carl Nielsen har skrevet melodien, som ifølge Jørgen I. Jensen er bevidst om køn. Fra og med 18. udgave af Højskolesangbogen har indledningen til 3. strofe "Så syng da Danmark lad hjertet tale" været anvendt som bogens vignet.

En prolog til landssangsstævne

Teksten er skrevet som et lejlighedsdigt, en prolog, til et stort anlagt landssangstævne. Man ønskede at manifestere korforeningernes folkelige arbejde landet over og valgte Johan Hye-Knudsen som dirigent.

I alt mødtes ca. 25 kor fra hele landet - lige fra Det Kongelige Operakor til sangforeningen "Bamsen" fra Frederikshavn. Stævnet fandt sted på Det kongelige Teater 1. juni 1924. Fra scenen blev prologen reciteret af skuespilleren Johannes Nielsen, der tidligere havde været teatrets chef. Prologen stod dagen efter at læse i Berlingske Tidende. Den bestod af fem strofer, og heraf medtager Højskolesangbogen de tre første.

Kai Hoffann henter inspiration i dansk natur og historie

Lyrikeren Kai Hoffmann træffes i 1920’erne som en flittig lejlighedsdigter. Til Den danske sang henter han inspiration i dansk natur og historie.

Det positivt engagerede sprog formidler en lys og festlig, medrivende stemning, som i strofe 3 kulminerer i en direkte appel til det ganske land om at lade ”sangen løfte sig” lige så selvfølgeligt, som det sker i naturens verden.

Så syng da Danmark lad hjertet tale 

De mange bogstavrim (fx bøge-bølger, kunst -kamp) og den lidt pompøse nationale stil har været med til at give sangen dens folkelige appel. Fra og med 18. udgave af Højskolesangbogen har indledningen til 3. strofe, ”Så syng da Danmark lad hjertet tale” været anvendt som bogens vignet.

To udeladte strofer

De udeladte strofer er i højere grad bestemt af den lejlighed, som prologen blev skrevet til. Det var Kaj Hoffmann selv, der undlod dem, da han to år senere henvendte sig til Carl Nielsen og bad denne overveje at skrive en melodi til de tre første vers.

Den danske sang er en ung blond pige

1. Den danske sang er en ung, blond pige,
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige,
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang, når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
Imod os bruser på brede vinger
en sagatone fra hedenold.

2. Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål;
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes,
det flammer hedest i Bjarkemål.

3. Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergale,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad;
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig, ung og glad.

Ordforklaringer

2.8   Bjarkemål: det navnkundigste af den nordiske oldtids digte fra o. 900, gendigtet af Grundtvig – se ”Sol er oppe” (HS 473). I Snorre Sturlasons Olav den Helliges Saga fra 1220 synger en skjald før slaget ved Stiklestad i 1030 de første strofer af Bjarkemålet for at vække Olavs mænd til kampen.

Carl Nielsens kraftfulde melodi

Carl Nielsen satte melodi til sangen i 1926. Melodien har et kraftfuldt, let insisterende tonefald pga. de mange gentagne toner i melodiens første del.

Når melodien bliver kønsbevidst

I 70-erne og 80-erne kunne digtets indledende lidt sødladne beskrivelse af den unge blonde pige stå i vejen for sangens udbredelse i en del kønsbevidste kredse, men det har Carl Nielsen faktisk taget højde for i melodien.

I sin musikbiografi Carl Nielsen, Danskeren (1991) skriver Jørgen I. Jensen bl.a.:

"… i sangen om den danske sang, Den danske Sang er en ung, blond Pige, afbalanceres tekstens kvindebillede af en opadgående bevægelse i melodiens begyndelse, ‘mandligt’ … som en stor sekst, med hurtig optakt, der øjeblikkeligt angiver tonekønnet, så der skabes en ny konstellation af det mandlige og det kvindelige”.                   

Jørgen I. Jensen

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Den danske sang er en ung blond pige

Nr. 162 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Kai Haffmann

Melodi: Carl Nielsen

Skrevet som prolog til Landssangstævne på Det Kongelige Teater 1924. To vers er udeladt.

Melodien er skrevet i 1926.

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Niels Monrad Jensen og melodibeskrivelsen af Karen Bjerre og Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.