Dejlig er jorden

Baggrund Året

B.S. Ingemann skrev sangen på opfordring af pastor J.F. Lynge, der gav ham melodien og en tysk tekst som forelæg. Mange teologer kritiserer salmen for at have en ubibelsk forestilling om menneskelivet; alligevel er salmen meget brugt i de nordiske lande, hvor den synges ved både juletid, dåb, bryllup og begravelse.

Ingemann skrev sangen på opfordring

Dejlig er jorden er skrevet i sommeren 1850 efter tilskyndelse af pastor J.F. Fenger i Lynge ved Sorø, der gav Ingemann melodien og en tysk tekst kaldet En gammel Korsfarersang fra et tysk kristeligt tidsskrift.

Salmen er omgærdet af myter

Der er flere myter knyttet til denne salme. En af dem er, at tekst og musik stammer fra middelalderen. Men de er begge yngre.

Ingemann gjorde mere end at oversætte

Den tekst, som Ingemann fik forelagt af Fenger, var sandsynligvis en pietistisk 1600-tals salmetekst (Schönster Herre Jesu). Det er også en myte, at denne salmetekst blot er oversat af Ingemann. Fenger har selv fortalt, at han til Ingemann sagde om den tyske tekst: ”Ordene duer ikke, men skriv nu nogle gode danske vers til denne vidunderlige melodi,” og få dage senere fik Fenger et brev fra Ingemann med teksten, som man sang første gang i Lynge præstegård. Den blev trykt som Pilgrimssang i Dansk Kirketidende i september samme år. I Ingemanns Samlede Skrifter har den titlen Valfartssang.

Melodiens historie er usikker

Melodiens historie er ikke sikker, men den er næppe fra middelalderen. Sandsynligvis er det en 1700-tals folkelig melodi, som stammer fra Schlesien, det nuværende østlige hjørne af Polen. Ad forskellige veje blev det til den såkaldte ”Korsfarersang”.

undefined

B.S. Ingemann

Salmen bruges ved mange forskellige lejligheder

Salmen er meget brugt i de nordiske lande. I Danmark synges den mange steder, hvor mennesker i alle aldre er sammen: ved juletid (jf. strofe 3), men også ved dåb, bryllup, begravelse og andre højtidelige og festlige lejligheder. Dens anvendelse til begravelser er måske ikke så uforståelig, som nogle teologer giver udtryk for, da der i den lyse fortrøstning i salmen findes et kristeligt ”trods alt!”, en udfordring til denne verden og til den død, som man sørger over.

Teologer kritiserer Ingemanns tekst

Mange teologer kritiserer salmen – og nægter måske at bruge den – for at være ”en dårlig salme, for den foregøgler en aldeles urealistisk og ubibelsk forestilling om menneskelivet; en opstigning til paradis i stedet for en nedstigning i graven” (C. Lindskrog). Professor Regin Prenter mente, at salmen nok er smuk, men ikke god som salme på grund af dens uklare tale om sjælevandring.

Ingemanns lyse fortælling

Når salmen er så yndet, skyldes det nok, at man i den finder den samme Ingemann som i morgen- og aftensangene med deres lyse, oplivende fortælling om englesangens tone fra himlen. Hertil kommer i strofe 2.1-3 glæden ved slægternes fortsatte liv på jorden. Ifølge strofe 3 skal menneskene ligesom englene ved Betlehem synge lovsang om den fagre jord og Vorherres paradis.

 

 

Dejlig er jorden

1. Dejlig er jorden!
Prægtig er Guds Himmel!
Skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til Paradis med sang.

2. Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra Himlen
i sjælens glade pilgrimssang.

3. Englene sang den
først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!

Ordforklaringer

2.2   henrulle: gå videre og forsvinde

3.4   Fred over jorden! …: omskrivning af englenes lovsang i Luk 2,14: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!”

Melodien giver teksten tid

Melodien er lys og meditativ i sin karakter med sin meget rolige melodik med mange tonegentagelser. Den giver teksten tid.

Melodien er bygget op i to dele. Første del bevæger sig opad fra grundtone over terts og kvint til oktav, hvor ordene ”skøn”, ”slægt” og ”skønt” foldes ud. Anden del bevæger sig nedad fra kvint til kvart og terts og lander på grundtonen.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Dejlig er jorden

Nr. 72 i Højskolesangbogens 18. ugave.

Melodi: Schlesisk, fra slutningen af 1700tallet

Forfatter: B. S. Ingemann

Skrevet i: 1850 under titlen Pilgrimssang, trykt i Dansk Kirketidende

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Egon Rasmussen og redigeret af Jørgen Andersen, der også har skrevet melodibeskrivelsen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.