Danmark nu blunder den lyse nat

Baggrund Året

Sangen er en sansemættet hyldest til den lyse sommernat. Digteren Thøger Larsen registrerer de duft-, syns- og lydindtryk som hører sommeren til, og som tilsammen udgør sommerens mirakel. Sangens popularitet har fået mange komponister til at tage udfordringen op, men vi synger den stadig i Oluf Rings udgave fra 1922.

En lejlighedssang skrevet på opfordring af Jeppe Aakjær

Thøger Larsens hyldest til den lyse sommernat er egentlig en lejlighedssang skrevet på digtervennen Jeppe Aakjærs opfordring. Sangen skulle bruges ved et sommermøde i juli 1914 på Aakjærs gård Jenle i Salling. Men teksten blev så vellykket, at Thøger Larsen besluttede at indlemme den i digtsamlingen Slægternes Træ, som udkom samme år. Digtet fik titlen Den danske Sommer.

Thøger Larsen tager udgangspunkt i nuet

Sangen rummer en rig mosaik af stemningsmættede sansninger, registreringer af duft-, syns- og lydindtryk som hører sommeren til. Thøger Larsen tager udgangspunkt i nuet: Den blundende lyse nat – natten som ikke selv kan gå til ro, men så at sige sover med halvåbne øjne. I denne magisk slørede sommernat er det naturligt nok høresansen, der skærpes: Man hører gøgen kukke og det omkransende hav lulle landet i søvn. I strofe 2 vågner Danmark op, og resten af sangen er en billedserie i glimt af den danske flora og fauna med en karakteristik af det danske sommervejr: ”Byger, som går og kommer, –/ det er den danske sommer”.

Opmærksomheden drejes mod mennesket

I sidste strofe drejes opmærksomheden mod mennesket – eller rettere kvinden: ”Pigernes latter og lyse hår”, før sangen munder ud i en tilbagevenden til den lyse nat: udgangspunktet for lovprisningen af sommeren.