Danmark nu blunder den lyse nat

Baggrund Året

Sangen er en sansemættet hyldest til den lyse sommernat. Digteren Thøger Larsen registrerer de duft-, syns- og lydindtryk som hører sommeren til, og som tilsammen udgør sommerens mirakel. Sangens popularitet har fået mange komponister til at tage udfordringen op, men vi synger den stadig i Oluf Rings udgave fra 1922.

En lejlighedssang skrevet på opfordring af Jeppe Aakjær

Thøger Larsens hyldest til den lyse sommernat er egentlig en lejlighedssang skrevet på digtervennen Jeppe Aakjærs opfordring. Sangen skulle bruges ved et sommermøde i juli 1914 på Aakjærs gård Jenle i Salling. Men teksten blev så vellykket, at Thøger Larsen besluttede at indlemme den i digtsamlingen Slægternes Træ, som udkom samme år. Digtet fik titlen Den danske Sommer.

Thøger Larsen tager udgangspunkt i nuet

Sangen rummer en rig mosaik af stemningsmættede sansninger, registreringer af duft-, syns- og lydindtryk som hører sommeren til. Thøger Larsen tager udgangspunkt i nuet: Den blundende lyse nat – natten som ikke selv kan gå til ro, men så at sige sover med halvåbne øjne. I denne magisk slørede sommernat er det naturligt nok høresansen, der skærpes: Man hører gøgen kukke og det omkransende hav lulle landet i søvn. I strofe 2 vågner Danmark op, og resten af sangen er en billedserie i glimt af den danske flora og fauna med en karakteristik af det danske sommervejr: ”Byger, som går og kommer, –/ det er den danske sommer”.

Opmærksomheden drejes mod mennesket

I sidste strofe drejes opmærksomheden mod mennesket – eller rettere kvinden: ”Pigernes latter og lyse hår”, før sangen munder ud i en tilbagevenden til den lyse nat: udgangspunktet for lovprisningen af sommeren.

Danmark nu blunder den lyse nat

1. Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat,
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.

2. Danmark, du vågner med søer blå,
mætte som moderøjne.
Alt, hvad i dine arme lå,
lader du solen skinne på,
ser, hvor det yppigt glider
frem af forgangne tider.

3. Lærker, som hopped af æg i vår,
svinder i himlens stråler.
Tonerne ned med lyset går,
samme sang som i tusind år.
Lykken fra glemte gruber
klinger af unge struber.

4. Hyldene dufter i stuen ind
ude fra Danmarks haver.
Kornet modnes i sommervind.
Hanegal over lyse sind
stiger bag gavl og grene,
hvæsset som kniv mod stene.

5. Køer og heste og får på græs
hen over brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer, -
det er den danske sommer.

6. Pigernes latter og lyse hår,
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår -
mildt om et evigt Danmark spår,
sol over grønne sletter,
lykke og lyse nætter.

Digtningens kosmiske perspektiv

Thøger Larsens digtning har et udpræget kosmisk perspektiv. Han ser i naturprocesserne en hellig urkraft udfolde sig – både i klodernes kredsløb, planternes vækst og dyrenes formering. Det kommer tydeligt til udtryk i digtet Solsangen (Nu hælder Europa mod sol igen, nr. 271 i Højskolesangbogen) fra 1904, og det mærkes også her i sangen.

Leg, som aldrig får ende

Sommerens mirakel er på én gang nutid – og dog gennemsyret af evighed: Lærkesangen, der langsomt forstummer i aftenskumringen, er ”samme sang som i tusind år”. I sidste strofe tales om den ”leg, som får aldrig ende”. Der er her tale om den elementære naturkraft som magtfuldt sætter sig igennem ved at have indstiftet en erotisk legende tiltrækning mellem kønnene. Den leg der lykkeligvis sørger for, at livet går videre i al evighed.

30 forskellige melodier

På sommermødet i Jenle blev sangen sunget på Morten Eskesens melodi til Undrer mig på, hvad jeg får at se (nr. 182 i Højskolesangbogen) – men sangens popularitet gjorde, at mange komponister tog udfordringen op, og der kendes henved 30 forskellige melodier til sangen, heriblandt en fra Carl Nielsens hånd.

Oluf Rings melodi

Men Oluf Rings melodi er blevet hængende, og det er ikke mindst grunden til sangens popularitet. Ring var vel ikke nogen stor komponist, men han var en særdeles dygtig håndværker med en sikker sans for det sangbare. Hertil kommer en god fornemmelse for og indsigt i de tekster, han komponerede melodier til.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien er som digtet og sommernatten selv

Tekstens ligefremme, fortællende karakter kalder ikke på en melodi med store udsving, men derimod med en jævnt fremadskridende bevægelse. Næsten ingen store spring forstyrrer fortællingen, og den sættes godt i gang i hver strofe af den unisone (énstemmige) start. Melodien er som digtet og sommernatten selv: ikke deklamerende og poserende, men blid og nedtonet.

Tekst og musik går op i en højere enhed

På det rytmiske plan er Ring også fagmanden: Rytmen i tekstens to første linjer er forskellig og får derfor hver deres melodiske forløb. Tekstens linje 3 og 4 er rytmisk identiske og får næsten samme melodiforløb, blot med en terts-afstand. Og endelig får de to sidste linjer, hvor tekstlinjerne også er rytmisk identiske, på samme måde næsten samme melodiforløb, blot igen på forskudt plan. Detaljer, som den almindelige sanger næppe ænser, men som er medvirkende til at give en fornemmelse af, at tekst og musik går op i en højere enhed

 

Fakta om Danmark, nu blunder den lyse nat

Nr. 314 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Thøger Larsen 

Komponist: Oluf Ring

Skrevet som lejlighedssang på opfordring af Jeppe Aakjær i 1914. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Jørgen Carlsen og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.