Danmark, dit indre ocean

Baggrund Norden

Sangen er et bud på en moderne fædrelandssang. Den trækker på værdier fra traditionelle fædrelandssange; nemlig samhørighed med naturen og forbundethed med folket. Samtidig advarer sangen imod, at Danmark er endt i fædrelandssangenes blindgyde: selvtilstrækkeligheden. Melodien understreger allerede fra begyndelsen, at det trygge danmarksbillede er i skred.

Sangen er en moderne fædrelandssang

Danmarkssang, indspillet på rockgruppen Gnags’ lp Plads til begejstring 1986, er et bud på en moderne fædrelandssang.

Samhørighed med naturen og folket

I traditionelle fædrelandssange forbindes den enkelte med fædrelandet på to måder: gennem samhørighed med den danske natur og ved forbundethed med folket og dets historie. På baggrund af denne dobbelte samhørighed kan man tage ud i verden og møde den åbent og ligeværdigt, fordi man ved, hvem man selv er og kan stå ved det.

I Jeg ser de bøgelyse øer (Højskolesangbogens nr. 366) ses denne model i sin reneste form: strofe et er viet til forbindelsen med naturen, strofe to til folket, og strofe tre beskriver evnen til at møde verden ud fra sit danske forankringspunkt.

Dette verdensbillede synger Gnags sig midt ind i.

Gnags synger det traditionelle ind i en moderne virkelighed

Danmark, dit indre ocean begynder med de to tilknytningspunkter til det danske. Naturen i de tre første linjer, folket i de tre næste og lige herefter kommer pointen: ”Lige meget hvem du er/ lige meget hvor du er/ så velkommen her”. Altså præcis de samme begreber som i de traditionelle sange og en parallel pointe om at møde de fremmede, men nu sunget ind i en moderne virkelighed, hvor de bor midt iblandt os.

Gnags gør op med selvtilstrækkeligheden

I de traditionelle sange er sangeren en solidarisk del af danskerne og synger ”jeg” og ”vi”, men hos Gnags er det de andre, der drikker kaffe fra deres kaffemaskiner, og det er ikke et ”jeg”, men et ”du der trænger til nogen, ”… der kysser din næse/ og nulrer dine øer” (3.6). Set fra sangerens vinkel er Danmark endt i fædrelandssangenes blindgyde: selvtilstrækkeligheden.

Derfor er det hans opgave at vække Danmark og minde om de gamle sanges pointe, hvor mødet med de fremmede var ligeværdigt, fordi vi kendte og stod ved os selv.

Læs interview med Peter A.G.: "Danskhed er ligesom et parforhold - det må aldrig lukke sig om sig selv"

Også melodien viser en ny tid

At vi på denne måde har fået flere brudflader i vores danmarksbillede, viser sig straks i melodien, der ligesom teksten er af Gnags’ forsanger Peter A.G. Nielsen.

  

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Der er noget på spil fra begyndelsen

Det trygge og faste danmarksbillede er for alvor i skred allerede på sangens første to toner. Den første meloditone (fis) er dissonerende i forhold til den underliggende akkord (e-mol). Hørt isoleret lyder det ganske skærende. Dissonansen opløses på den efterfølgende anden tone, men er til gengæld allerede her kommet i utakt i forhold til sangens puls, fordi den synges på ubetonet tid (en synkope). Fra sangens begyndelse oplever vi, at her er noget på spil.

Sangen indvarsler en ny tid

Sangen igennem er melodien fuld af rytmiske forskydninger væk fra pulsen og mange tonegentagelser. Det gør den udfordrende at synge som fællessang, men indvarsler samtidig en ny tid.

I overensstemmelse med og udvidelse af traditionen

På den ene side er sangen skrevet ind i højskolesangens fælles kultur, men samtidig er den en udvidelse af fællessangen.

Fakta om Danmark, dit indre ocean

Nr. 381 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter og komponist: Peter A.G. Nielsen

Sangen er udgivet på Gnags' lp Plads til begejstring fra 1986

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jesper Moesbøl.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.