Duerne flyver af og til op

Baggrund Liv
Duerne flyver af og til op

Sangen om duerne rummer en fortælling om længsel - om at drømme om dét, der er derude. Oprindeligt blev sangen skrevet til Erik Ballings film Jeg er sgu min egen, men Bent Fabricius-Bjerres smukke melodi har gjort sangen populær som fællessang, selvom den kan være udfordrende. Klaus Rifbjergs tekst peger mod den urbane hverdag, men kan også fortolkes som en længsel mod en højere forbindelse.

Sangen stammer fra filmen Jeg er sgu min egen

Sangen stammer fra den danske spillefilm Jeg er sgu min egen, instrueret af Erik Balling. Filmens titel er et citat fra det kendte Piet Hein-digt fra Gruk, 1941:


Lille kat,
lille kat,
lille kat på vejen! 
Hvis er du?
hvis er du?
- Jeg er sgu min egen.

Daimi spiller en af hovedrollerne i kærlighedskomedien

Filmen er en kærlighedskomedie, en musikfilm i den franske ”nouvelle vague”- stil med sangerne Cæsar og Daimi i hovedrollerne. Handlingen udspiller sig i København. Daimi spiller Annie, en ung frihedselskende pige fuld af livslyst. Hun flirter med beatmusikeren Anders (spillet af Cæsar), men bliver indblandet i et slagsmål, der sender hende i kachotten. Sangen Duerne flyver bliver sunget af Anders, som står uden for arresten, hvor Annie befinder sig. Senere bliver Annie gift med den rige beundrer Christian (spillet af Peter Steen). I slutscenen synger Anders for hende, medens Christian spørger ”Hvis er du?” Annie svarer med et højlydt ”Mjav!”

Sangen handler om længsel på flere planer

Sangens betydning og kvalitet hæver den ud af filmens ramme. Billedet af duerne, der letter og flyver hen over byens tage, er i bredeste forstand et symbol på længsel, udlængsel, længsel efter ”åbne grænser” som i ungdomsoprøret, som også rummer en længsel mod et liv, der overskrider den borgerlige konformitet med villa, Volvo og vovhund.

Symbolikken kan også henvise til den kristne tradition

Og selv om Klaus Rifbjerg måske selv vil afvise, at det har været i hans tanker, er symbolet så stort, at det i videre forstand peger på en længsel mod en højere forbindelse. Duen er i den kristne tradition et sendebud. Det Gamle Testamente fortæller om duen, der afsendes fra Noas ark og vender tilbage med oliegrenen som tegn på, at der er liv og håb at finde efter syndfloden. Vi kender det f.eks. i Brorsons salme Her vil ties, her vil bies, hvis sjette vers begynder med ordene:

”Kom, min due, lad dig skue,

lad dig skue med olieblad!”

  

I den kristne symbolik repræsenterer duen også Helligånden. I mange kirker hænger der en due over prædikestolen for at symbolisere, at Gud er til stede i sin ånd, når evangeliet forkyndes. Rifbjergs tekst vibrerer mellem en profan hverdagsrealisme: Duerne er simpelt hen bare duer, og en poetisk dimension, der åbner sig mod en religiøs transcendens. Derved indbefatter den en dybere og mere omfattende forståelse af mennesket som et væsen, der rummer åndelige længsler i sig.

Sangen slutter med en åbning

Sangen adskiller sig fra de fleste højskolesange ved at den udspiller sig i et byrum. Selve længselsmotivet i teksten holdes åbent ved, at sangen ikke ”lander” på jorden i et afsluttet billede, men munder ud i et åbent spørgsmål: Hvor er duerne på vej hen ”– Til dig?”

Bent Fabricius-Bjerre har skrevet mange afholdte melodier

Komponisten Bent Fabricius-Bjerre har i årenes løb demonstreret et frodigt talent inden for populærmusikkens område. Han har skabt melodier, der nyder stor folkelig udbredelse, fx musikken til filmene om Olsenbanden og tv-serien Matador.

Bent Fabricius-Bjerre

Teksten var svær at omsætte til en vise

Komponisten har fortalt, at melodien voldte ham problemer. Den rimløse tekst med skiftende metrik var ikke lige til at omsætte til en vise. Først efter nogle uger fik han styr på melodien. Så meget mere imponerende er det, at den er lige så velegnet som Cæsars aftenserenade til Daimi og som fællessang.

Fakta om Duerne flyver af og til op

Nr. 119 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Klaus Rifbjerg, 1967 

Melodi: Bent Fabricius-Bjerre, 1967

Artiklen er skrevet af Jørgen Carlsen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere