Du skønne land med dal og bakker fagre

Baggrund Historien

Edvard Lembcke skrev denne tekst som et indlæg i striden om Sønderjylland, der udspillede sig i årene 1848-1864. Sønderjylland sammenlignes med en giftefærdig kvinde, der skal vælge mellem to bejlere - den rige, mægtige mod syd eller den jævne, stilfærdige mod nord. Melodien stammer oprindeligt fra et skuespil, hvortil Henrik Rung satte melodi.

Lembckes tekst handler om den nationale strid om Sønderjylland

Sangen har hentet både motiv og melodi fra Henrik Hertz’ og Henrik Rungs Hr. Peder kasted runer over spange. Men hvor Hertz’ tekst er et kærlighedsdigt, bliver Edvard Lembckes tekst et indlæg i den nationale strid i Sønderjylland i årene 1848-64 – ligesom også hans Vort modersmål er dejligt, der er skrevet samme år.

Sønderjylland sammenlignes med en kvinde, der skal vælge mellem to bejlere

Sangen er i de første fire vers formet som en tiltale til landsdelen, der fra vers to sammenlignes med en giftefærdig ung kvinde, der har valget mellem to bejlere, som vil duellere om hendes gunst.

Spørgsmålet er, om der bliver bryllup eller dyst?

Det er et billede på Sønderjyllands historie, hvor det oprindeligt danske hertugdømme Slesvig i århundredernes løb blev knyttet til det tyske Holsten og udsattes for stærk tysk påvirkning. Den rige og mægtige nabo i syd fører sig frem med ”fagre ord”, men kan man stole på ham? Med den mere jævne og stilfærdige bejler fra nord har pigen til gengæld haft sprog fælles i tidligere tid (vers tre). Det begrundes i vers fire med den fælles afstamning, og denne bejler har desuden bevist sine reelle hensigter, nemlig i treårskrigen 1848-50. Derfor munder sangen ud i forventning om snarligt bryllup, muligvis endnu en duel.

Du skønne land med dal og bakker fagre

1. Du skønne land med dal og bakker fagre,
med grønne enge og med gyldne agre;
med kløfterne, hvor bækken
sig gennem krattet snor,
og langs med vejen hækken,
hvor fugleskaren bor!
Skønne land! I din rige have
mindets blomst gror på heltegrave.
mindets blomst.

2. En kampens pris din dejlighed er vorden;
en bejler kom fra syd og en fra norden;
den ene kom i glansen
af rigdom og af magt
og bød dig brudekransen
og herlighed og pragt;
fagre ord talte han med liste,
fagre ord mange hjerter friste,
fagre ord!

3. Den anden rakte hånden jævnt og stille
og havde ikke mange ord at spilde,
dog var der i hans stemme
den gamle kendte klang,
som ingen kan forglemme,
der hørte den engang:
det var sang fra din barndoms dage,
minderøst om din fryd og klage,
minderøst!

4. Thi du er vokset af hans egen stamme,
og du er fostret af den fælles amme,
og før han lod dig fare,
og før han dig forlod,
før ville han ej spare
sit bedste hjerteblod.
Ej på skrømt fór hans sværd af skeden;
tunge slag drøned over heden,
tunge slag!

5. Den fagre kampens pris har dansken vundet,
og bruden har sin rette brudgom fundet;
nu vil han jaord drikke
alt med sin liljevand,
og mellem dem slet ikke
er plads til tredjemand.
Før hun skal rives fra hans side,
end en dyst tør vel dansken ride,
end en dyst!

Kampen om Sønderjylland varede længe

Den almindelige opfattelse var i 1850, at Danmark havde vundet krigen og dermed Sønderjylland. Men stormagterne nægtede Danmark at indlemme landsdelen i kongeriget. Den danske regering ville dog ikke rette sig efter dem, og dermed trak det op til en krig, hvor Danmark ville komme til at stå langt svagere end i treårskrigen.

Lembckes tekst udtrykker optimisme

Edvard Lembcke ser nok denne mulighed, men frygter den ikke. Derved giver han udtryk for en optimisme, der var udbredt i Danmark – den samme naive sorgløshed som prægede de fleste danskeres holdning i årene mellem treårskrigen og 1864. Virkeligheden blev som bekendt anderledes barsk. Danmark led et katastrofalt nederlag i 1864 og måtte afstå Sønderjylland.

Sangen er en populær hjemstavnssang i Sønderjylland

Sangen blev hurtigt populær og er siden sin fremkomst anvendt som hjemstavnssang for Sønderjylland. Sangens beskrivelse dækker landskabets østlige del, mens For en fremmed barskt og fattigt beskriver den mere barske natur mod vest.

Ordforklaringer

4.7 på skrømt: for et syns skyld

4.8 tunge slag: det store slag på Isted Hede 25.7.1850 (jf. Højskolesangbogens Det var en sommermorgen)

5.3 drikke jaord: afgive ægteskabsløfte, trolove sig

5.4 liljevand: pige, rank og smuk som en lilje

Melodien stammer fra en romantisk tragedie af Henrik Hertz og Henrik Rung

Melodien er fra en af sangene til den romantiske tragedie Svend Dyrings Huus fra 1836 med tekst af Henrik Hertz og melodi af Henrik Rung. Det drejer sig om Hr. Peder kasted runer over spange, som er en kærlighedssang om Hr. Peder, der ved at kaste runer – altså med trolddom – har fordrejet hovedet på den unge pige Helleliden, der sejler ud for at opsøge ham. Heri er et omkvæd om, at fagre ord kan vække både glæde og smerte. I Du skønne land med dal og bakker fagre har Lemcke ikke på samme måde indføjet et omkvæd, men teksten stopper op og konkluderer (linje 7-9).

Rungs livlige melodi er præget af folkevisetraditionen

Henrik Rungs melodi er livlig og præget af 1800-tallets optagethed af folkevisen. Hvor versene begynder på optakt og fortæller historien i både tekst og melodi, begynder omkvædet direkte på 1-slaget svarende til, at teksten stopper op og konkluderer. Pausen i næstsidste takt giver plads til eftertænksomhed – men den bliver sjældent respekteret.