Døber, sanger, knægte, flammer

Baggrund Året

Martin Rauff-Nielsen har skrevet teksten til denne nye sankthansvise, der er tænkt som brugsmusik til fællessang rundt om bålet. Teksten er skrevet ud fra følelsen af samhørighed med de mange generationer, der gennem tiden har stået foran bålet og de generationer, der senere vil komme. Melodien er skrevet af Mette Kathrine Stærk Jensen, der tro mod sin folkemusikalske baggrund lægger op til dans.

Sangen er en ny sankthansvise

Sangen er en ny sankthansvise og et stykke brugsmusik til fællessang rundt om bålet.

De første par linjer af sangen blev skrevet, mens musiker, sangskriver og forfatter Martin Rauff-Nielsen befandt sig på den legendariske Hagges Pub, veltilpas og behageligt træt efter Tønder Festival. Han lyttede til en koncert med trioen Zenobia og skrev i sin notesbog de første vers til visen.

Generationer har stået om bålet

Martin Rauff-Nielsen siger selv:

“Jeg har skrevet en tekst, der prøver at fange den oplevelse jeg - og mange andre - har haft ved bålet, år efter år. Fornemmelsen af at have stået der før, at andre stod der før mig, og at atter andre engang vil tage min plads ved midsommerbålet.”

Sangen rummer en undertone af melankoli, men bæres frem af en glædelig grundtone af samhørighed og fællesskab.

Johannes Døberen har fået en ny fødselsdagssang

Ordet ”Døber”, der indleder første vers, med linjen ”Døber, det er din sommerfest”, henviser til Johannes Døberen, som har lagt navn til sankthansfejringen i Danmark. Oprindeligt fejredes sommersolhverv i norden med bål, ritualer, dans og sang. I 400-tallet overtog kristendommen de hedenske bål og tolkede nu lyset som et symbol på Johannes Døberen, hvis fødselsdag fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (Lukasevangeliet 1,13-26), d. 24. juni. I nordisk tradition fejres højtiden aftenen før dagen, ganske som det gør sig gældende med juleaften. Sankthans blev den danske omskrivelse af Johannes. Han har nu fået en ny fødselsdagssang, udtaler komponisten og forfatteren.

Døber, sanger, knægte, flammer

1. Døber, det er din sommerfest,
åbenblå er din aft enhimmel.
Stjerne kender stjerne bedst,
over tusinde strandbåls vrimmel.

2. Sanger, kom med din gløderøst,
genkomsthvid som en kirkekalkning.
Sangen fra vort fælles bryst
favner sommernattens alting.

Døber, sanger, knægte, fl ammer,
minder; her har vi stået før.
Døber, sanger, knægte, fl ammer,
midsommerlys i mit hjerte.

3. Knægte, tænd i det tørre strik,
tændstikgult er det græs I brænder.
Fædre møder fædres blik,
følger deres ungers hænder.

4. Flammer, æd af det tørre træ,
fortidsgrå er den røg der ryger.
Vinter venter eft er dræ,
som en sommer livet stryger.

Døber, sanger, knægte, fl ammer,
minder; her har vi stået før.
Døber, sanger, knægte, fl ammer,
midsommerlys i mit hjerte.

5. Minder, her har vi stået før,
nostalguld som et lys i skygge.
Ind og ud af sommerens dør,
bål at brænde, bål at bygge.

Døber, sanger, knægte, fl ammer,
minder; her har vi stået før.
Døber, sanger, knægte, fl ammer,
midsommerlys i mit hjerte.

Teksten er stramt komponeret

Sangens tekst er relativt stramt komponeret. Hvert vers er bygget om omkring det indledende ord i hvert vers, som tilsammen danner de fem første ord i omkvædet: ”Døber, sanger, knægte, flammer, / minder …”.

Sproget er billedskabende og sanseligt. Rauff-Nielsen anvender sproglige nydannelser, såkaldt ”nelogisme”. Herved dannes et nyt ord ud fra velkendte ord eller orddele. Dette anvendes som et gennemgående greb i teksten, f.eks. ”tændstikgul” og ”fortidsgrå”. Disse nye ord indkapsler stemninger og sansninger, bl.a. fra forfatterens barndom. Ordet ”nostaguld” runder sangen af som en beskrivelse af noget vemodsfyldt og dyrebart. Sidste vers lyder:

Minder, her har vi stået før,

nostalguld som et lys i skygge.

Ind og ud af sommerens dør,

bål at brænde, bål at bygge.

Mette Kathrine Stærk Jensens melodi lægger op til dans

Melodien er komponeret af rigsspillemand og folkemusiker Mette Kathrine Stærk Jensen, harmonikaspiller bl.a. i trioen Zenobia. Hendes baggrund og indgående kendskab til den traditionelle musik skinner særligt igennem i det instrumentale mellemstykke, som Zenobia spiller, når de fremfører sangen. Her lægges op til en dansesekvens, en kærkommen mulighed for at genoptage den gamle skik med folkedanse og kredsdanse i forbindelse med sankthansfejring (jf. ”Da går ungdom til dans” fra Midsommervisen). Melodien er gennemgående trinvis og nem at lære, så den kan synges rundt om bålet – også uden akkompagnement.

Sangen har allerede fungeret som fællessang og har været anvendt som koncertmusik ved mange lejligheder.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!