Sangen er skrevet i kz-lejren Börgermoor
Sangen er den mest kendte modstandssang fra Nazitiden. Den blev skrevet af Wolfgang Langhoff og Johann Esser i kz-lejren Börgermoor ved Papenburg, Emsland, i den nordøstlige del af Niedersachsen. Börgermoor er en af de tidligste lejre og blev det første år anvendt som arbejdslejr til politiske modstandere og intellektuelle fra Rhin- og Ruhrområdet. Med primitivt værktøj, som spader, blev fangerne bl.a. sat til at kultivere moseområderne i Emsland.
Løsladte fanger fra lejren medvirkede til sangens udbredelse
Sangen blev opført den 27. august 1933 i forbindelse med en forestilling for lejren kaldet Zirkus Konzentrani. Et firestemmigt kor af 16 sangere optrådte sammen med komponisten Rudi Goguel, og sangen blev modtaget så godt, at SS-ledelsen af kz-lejren to dage senere nedlagde forbud mod, at den blev sunget. Men gennem løsladte fanger blev sangen udbredt. Desuden skrev Wolfgang Langhoff en rapport om sin tid som fange og de umenneskelige forhold. Han blev løsladt og magtede bagefter at flygte fra Tyskland til Schweiz. Det er derfor, hans navn er forbundet med sangen. Hans rapport er en af de første, som gør opmærksom på kz-lejrsystemet.
Fangernes håbløse situation skildres i sangen
Sangen, som består af seks vers, skildrer fangernes håbløse situation. Tilmed fremstår naturen nøgen, tavs og øde. Det eneste, der er tilbage, er at arbejde i det ubarmhjertige solskin. Hjemlængslen og savnet af familien er stor, men flugten vil koste livet. Først i sidste vers kommer håbet frem. Fordi mosesoldaterne er sikre på, at de kommer hjem en skønne dag, klager de ikke nu. Man holder sammen for at holde ud.