Det var en sommermorgen

Baggrund Historien
Slaget ved Isted

Sangen beskriver det blodige slag ved Isted, der fandt sted i 1850 under Første Slesvigske Krig. Grundtvig udgav i den periode ugeskriftet Danskeren som kommentar til de voksende krav om national frihed og demokratiske forfatninger, der prægede Europa i midten af 1800-tallet. Peter Heises melodi understøtter tekstens dystre krigsstemning.

Grundtvig udgav ugeskriftet Danskeren fra 1848-1851

Sangen er skrevet til ugeskriftet Danskeren, som Grundtvig udgav fra marts 1848 til december 1851. Han skrev selv stort set hele indholdet, herunder mange danske sange. Anledningen til udgivelsen var de voksende krav om national frihed og demokratiske forfatninger overalt i Europa efter februar-revolutionen 1848 i Paris.

Sangen handler om det blodige slag ved Isted

I København førte kravene til enevældens fald og den demokratiske grundlov fra 1849. Men i de delvis tyske hertugdømmer Holsten og Slesvig førte kravene til et tysk oprør og krig mellem en slesvig-holstensk hær og danske tropper. Sangen handler om krigens berømteste og blodigste slag den 25. juli 1850, hvor danskerne sejrede. Den blev trykt 17. august samme år.

Det var en sommermorgen


1. Det var en sommermorgen,
endnu før det blev dag,
da yppedes på heden
et Holger-Danske-slag;
da sol stod op i øster,
den næppe var at se,
og alle fuglerøster,
i struben kvaltes de.

2. Det var på Isted Hede
og så i Øvre-Stolk,
for gamle Danmarks ære
da stred det danske folk,
ja, for den danske tunge
og for det danske land
stred heltene de unge
som gamle Hildetand.

3. Dér faldt den gamle nordmand,
den djærve Schleppegrell,
han regned mer ej kugler,
end hagl det hårde fjeld!
Dér faldt den bolde Læssøe
i helte-manddoms-år,
og for den danske løve
det var et hjertesår.

4. Dér faldt i ungdoms blomster
så mangen modig svend,
at tysken tror det næppe,
vi mange har igen;
dog synger danske drenge,
de slår i vænget top;
som blomsterne i enge
hvert år de vokser op.

5. Tak være danske piger,
som græde nu i løn
for broder og for bejler,
som moder for en søn!
de holdt dem ej tilbage
med bange suk og gråd,
men sang for dem med Brage:
Vågn op til heltedåd!

6. Guds fred med vore døde
i Danmarks rosengård!
Guds fred med dem, som bløde
af dybe hjertesår!
vor kærlighed med alle,
de store og de små,
som ville stå og falde
med løven askegrå!

7. Gud gav en herlig sejr
den lange sommerdag,
fra morgengry til middag
det tordned slag i slag,
men da i middagsstedet
man så den gyldne sol,
da vundet var guldsædet
til Danmarks dronningstol.

8. Fra Als til Dannevirke,
fra Sli til Ægirs dør
skal Danmarks løver springe
på gyldengrund som før;
hos angler og hos friser
i genfødt vennelag
skal synges kæmpeviser
om sejrens julidag.

9. Og hver gang Danmark græder
guldtårer med guldklang,
og hver gang øjet perler
ved liflig vemodssang,
da hvælve rosentelte
dem selv ved havets bred,
hvor Danmarks julihelte
fik deres lejested.

De danske helte sammenlignes med fortidens konger

Sangen følger slaget ved landsbyerne Isted og Øvre Stolk. De danske helte sammenlignes med sagnkongen Harald Hildetand, der i Saxos danmarkskrønike besejrer danernes fjender og samler riget. De berømteste af de faldne i slaget var general Schleppegrell og oberst Læssøe.

Sangen fortæller om danskernes venner og støtter

De danske kvinder takkes for ikke at holde mændene tilbage fra krigen, men tværtimod at opmuntre dem, inspireret af Brage, den nordiske mytologis gud for ordenes magt i digt og tale. I vers seks hentyder ”løven askegrå” nok til general Schleppegrell, som var norsk. Den oprejste løve er Norges våben. Senere hentydes til de tre løver i Danmarks rigsvåben, som nu igen skal herske i hele Slesvig. De folk, der som angler og friser lever i Slesvig, var fra gammel tid danskernes venner og forbundsfæller.

At græde guldtårer betyder at sørge over tabet af noget stort

At græde guldtårer er at sørge over tabet af noget stort og herligt fra fortiden. Ordet er lånt fra den nordiske myte om Freja, der græd guldtårer i sorg og længsel efter sin bortrejste mand Odd.

Mange af de faldne ligger begravet på Flensborgs gamle kirkegård

Mange af de faldne i slaget er begravet ”ved havets bred” – på Flensborgs gamle kirkegård.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.3   yppedes: begyndte

3.2   djærv: modig, dristig

3.5   bold: stærk, modig

4.6   slå top: gammel børneleg

5.2   i løn: i skjul

8.2   Sli: fjorden Slien i det østlige Slesvig

8.2   Ægirs dør: floden Ejderen i det vestlige Slesvig

8.4   gyldengrund: det danske rigsvåbens gyldne bundfarve

8.7   kæmpeviser: sange om fortidens heltebedrifter

9.8   lejested: gravsted

Heises melodi understøtter den dystre stemning

Den dystre stemning i Heises molmelodi forstærkes af de mange punkteringer – en veritabel ”marche funèbre”. B-stykket i dur, som indledes med et triumferende oktavspring, danner en velgørende kontrast.

Punkteringerne må holdes skarpe for at være tro mod melodiens ånd og tid.

Fakta om Det var en sommermorgen

Nr. 491 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1850

Melodi: Peter Heise, 1864

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Ole Vind, melodibeskrivelsen af Peter Søvad

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.