Det, som lysner over vangen

Baggrund Historien

C. Hostrup var i mange år en aktiv del af højskolebevægelsen. Denne tekst er skrevet til Vallekilde Højskole og handler om, at ungdommen må inspireres til handling og til at skabe en bedre fremtid. Sangen blev i begyndelsen sunget på melodien til Ja vi elsker dette landet, men i 1936 skrev Oluf Ring en ny melodi, der med sin enkelhed gør sangen både sangbar og folkelig.

Hostrup fandt sit ståsted i den grundtvigske bevægelse

Digteren og skuespilforfatteren Jens Christian Hostrup var i årene 1863-1881 præst i Hillerød og Frederiksborg Slotskirke. I de år fandt han sit endelige ståsted i den grundtvigske bevægelse. Han var ofte kommet i Vartov, hvor Grundtvigs prædikener og den stærke menighedssang havde grebet ham. Under det nordiske studentermøde i København 1862 var Hostrup for første gang gæst i Grundtvigs hjem. I krigsåret 1864 begyndte Hostrup at afholde folkemøder ”for at holde mod i omegnens befolkning”. Hermed indledtes en omfattende foredragsvirksomhed og en nær tilknytning til højskolebevægelsen.

Hostrup støttede oprettelsen af Freerslev Højskole

Som led i genrejsningsarbejdet efter 1864 støttede Hostrup oprettelsen af Freerslev Højskole 1867. Skolen blev åbnet 11. april med Hostrups sang Er skolen for andre end pilt og pog, og en gang om ugen holdt han foredrag på skolen. Som ny forstander flyttede Morten Pontoppidan i 1880 skolen til Hjørlunde. Hostrup fortsatte sin støtte til højskolesagen og skrev i disse år sine bedste højskolesange, kendt og brugt ud over hele landet. Sangen Frem bondemand, frem! kalder sønnen Helge Hostrup for ”hele det folkelige fremskridts kampsang”.

C. Hostrup

Sangen er skrevet til Vallekilde Højskole

Fra midten af 1870’erne kom Hostrup hvert år til efterårsmøde på Vallekilde Højskole, som var oprettet i 1865 af Ernst Trier, en af højskolens foregangsmænd. I 1876 kunne Trier indvie den nye foredragssal, og i den anledning skrev Hostrup Det, som lysner over vangen.

I Folkelige Foredrag 1882 lader Hostrup sangen afrunde foredraget ”Visen om ung Svejdal”. Temaet er, at de unge må gå i skole hos historien for at kunne bryde nye og dristige veje: ”eders gamle moder bære ind i dagen ny” (femte vers).

Højskolens opgave er at inspirere ungdomskraften

Brydningstimen er for Hostrup:

”den kamp, som for tiden sætter vort fædreland i så stærk bevægelse, kampen mellem Højre og Venstre, som føres i vore dage i alle lande”.

Her er det højskolens opgave at vende ungdommen mod sit rette mål; ikke hæmme, men støtte og inspirere den ungdomskraft, der alene kan afgøre, om det bliver skumring eller gry (første vers).

De unges svar blev folkestyrets sejr med parlamentarismens indførelse i 1901.

Det, som lysner over vangen

1. Det, som lysner over vangen,
er det aftenrød?
var monstro det svanesangen,
som fra sundet lød?
Blank kun står en gylden strime,
slukkes den på ny?
Hvad er denne brydningstime?
skumring eller gry?

2. Derpå må I unge svare,
det til eder staar,
om af røret sig skal klare
dag med krans om hår,
om vort hjem igen skal svømme
frelst på tidens flod.
og endnu sin ungdoms drømme
se med kød og blod.

3. Atter stilles dansker-ætten
for en åben dør,
ånden flyver over sletten
lavt som aldrig før,
kalder dånende til live,
puster på hver gnist,
at den bedste dag skal blive
den, der kom til sidst.

4. Hører det, I ungersvende!
nu sig åbner vej,
bedre tid står op af denne,
hvis I svigter ej.
Hører det, I danske piger!
eders sag det er,
uden eder dagen viger,
vokser kun med jer.

5. Flokkes tæt da, Danmarks unge!
ånden fandt på råd
til at høre, til at sjunge,
vokse op til dåd,
at engang I kan med ære,
bort fra nattens sky,
eders gamle moder bære
ind i dagen ny!

Komponisten Oluf Ring har haft enorm betydning for de folkelige sange

Oprindelig blev sangen sunget på melodien til Ja, vi elsker dette landet, men i dag bruges Oluf Rings melodi fra 1936. Hans betydning som komponist af melodier til folkelige sange kan næppe overvurderes; han har en meget fin evne til at skabe sangbare og iørefaldende melodier, der smyger sig om teksterne.

En enkel melodi med skiftende betoninger

I dette tilfælde er det herudover enkelheden, der springer i øjnene: de otte-linjede vers er bygget op over skabelonen A-A-B-B, hvor hvert bogstav repræsenterer to linjer. De to A-stykker er melodisk set nøjagtig ens, mens B-stykkerne afviger fra hinanden på den sidste tone. Derudover er de fire dele rytmisk helt identiske. Mens første A-stykke starter unisont i første takt, er det tilsvarende sted i andet A-stykke harmoniseret. Betoningerne skifter fra takt til takt: takt et, tre, fem og syv burde rettelig være noteret i 3/2 (med tre slag i takten), mens de øvrige takter passer med det noterede 6/4 (med to slag i takten).