Det, som lysner over vangen

C. Hostrup var i mange år en aktiv del af højskolebevægelsen. Denne tekst er skrevet til Vallekilde Højskole og handler om, at ungdommen må inspireres til handling og til at skabe en bedre fremtid. Sangen blev i begyndelsen sunget på melodien til Ja vi elsker dette landet, men i 1936 skrev Oluf Ring en ny melodi, der med sin enkelhed gør sangen både sangbar og folkelig.

Hostrup fandt sit ståsted i den grundtvigske bevægelse

Digteren og skuespilforfatteren Jens Christian Hostrup var i årene 1863-1881 præst i Hillerød og Frederiksborg Slotskirke. I de år fandt han sit endelige ståsted i den grundtvigske bevægelse. Han var ofte kommet i Vartov, hvor Grundtvigs prædikener og den stærke menighedssang havde grebet ham. Under det nordiske studentermøde i København 1862 var Hostrup for første gang gæst i Grundtvigs hjem. I krigsåret 1864 begyndte Hostrup at afholde folkemøder ”for at holde mod i omegnens befolkning”. Hermed indledtes en omfattende foredragsvirksomhed og en nær tilknytning til højskolebevægelsen.

Hostrup støttede oprettelsen af Freerslev Højskole

Som led i genrejsningsarbejdet efter 1864 støttede Hostrup oprettelsen af Freerslev Højskole 1867. Skolen blev åbnet 11. april med Hostrups sang Er skolen for andre end pilt og pog, og en gang om ugen holdt han foredrag på skolen. Som ny forstander flyttede Morten Pontoppidan i 1880 skolen til Hjørlunde. Hostrup fortsatte sin støtte til højskolesagen og skrev i disse år sine bedste højskolesange, kendt og brugt ud over hele landet. Sangen Frem bondemand, frem! kalder sønnen Helge Hostrup for ”hele det folkelige fremskridts kampsang”.

 C. Hostrup

Sangen er skrevet til Vallekilde Højskole

Fra midten af 1870’erne kom Hostrup hvert år til efterårsmøde på Vallekilde Højskole, som var oprettet i 1865 af Ernst Trier, en af højskolens foregangsmænd. I 1876 kunne Trier indvie den nye foredragssal, og i den anledning skrev Hostrup Det, som lysner over vangen.

I Folkelige Foredrag 1882 lader Hostrup sangen afrunde foredraget ”Visen om ung Svejdal”. Temaet er, at de unge må gå i skole hos historien for at kunne bryde nye og dristige veje: ”eders gamle moder bære ind i dagen ny” (femte vers).

Højskolens opgave er at inspirere ungdomskraften

Brydningstimen er for Hostrup: 

”den kamp, som for tiden sætter vort fædreland i så stærk bevægelse, kampen mellem Højre og Venstre, som føres i vore dage i alle lande”.

 

Her er det højskolens opgave at vende ungdommen mod sit rette mål; ikke hæmme, men støtte og inspirere den ungdomskraft, der alene kan afgøre, om det bliver skumring eller gry (første vers).

De unges svar blev folkestyrets sejr med parlamentarismens indførelse i 1901.