Det lysner over agres felt

Baggrund Året

Sangen er en meget brugt fællessang, der beskriver efteråret og det vemod, der er forbundet med vinterens komme. Digtets jeg er en landmandssøn der er blevet bymenneske, men som nyder at vende tilbage til de hjemlige bakker. Sangen beskriver altså en oplevelse, som mange danskere får hvert eneste efterår.

Ludvig Holsteins kærlighed til den sjællandske natur

Ludvig Holstein er født og opvokset på Langebæksgaard ved Kalvehave på Sydsjælland, men boede det meste af sit voksne liv i København. Lige fra den første udgivelse i 1895 afspejler hans digtning en kærlighed til den sjællandske natur.

Den vemodige løvfaldstid

I 1915 udgav Ludvig Holstein digtsamlingen Løv. Nye Digte, hvor digtet Det lysner over agres felt er fra. Den handler om efteråret, løvfaldstiden, som er vemodig, fordi vinteren kommer, men samtidig er nødvendig for at livet kan begynde forfra om foråret. Nogle af digtene handler om mørke og død. I andre finder man lyse og fortrøstningsfulde toner: Livet går videre, alting begynder på ny.

Ludvig Holstein

Landmandssønnen der vender hjem

Teksten er mundret og poetisk trods de djærve hverdagsord. Digtet skildrer en vandretur på en efterårsdag i højt, klart vejr, mens markerne pløjes, og træerne lyser med deres efterårsfarver. De gyldne og mørke farver dominerer fra sollyset over de røde rønnebær og vildvinsrankerne til brombærrenes mørke glød. Digtets jeg – en landmandssøn der er blevet bymenneske – nyder at gå uforpligtet rundt og slikke solskin i de hjemlige bakker med så mange minder.

Dialog mellem naturen og vandringsmanden

Vers 1 og 3 er beskrivende, mens der i Vers 2, 4 og 5 sker en personificering af naturen. I 2. vers foregår der en dialog mellem naturen, der byder velkommen, og vandringsmanden, der svarer. I 4. og 5. vers henvender jeg’et sig direkte til efteråret, solen og regnen.

Genstand for fortolkninger

Sangen har været genstand for fortolkninger. Af 2. vers fremgår, at jeg’et har været her tidligere og af 4. vers, at stedet er den fædrene gård. Det afsluttende vers' lidt bittersøde overvejelser over, hvem der har ret til jorden, har på den baggrund givet anledning til spørgsmål som: Kan jeg’et være den næstældste søn, der besøger sin fædrene gård, som alene storebroren arvede? Eller ærgrer Ludvig Holstein sig over, at han ikke skulle arve godset Holsteinsborg? Der findes ikke skriftligt belæg for sådanne spekulationer, så man skal nok snarere se slutningen som et overstadigt udtryk for ubundethed og umiddelbar livsglæde.

Fællessang for voksne og børn

Sangen er meget brugt som fællessang. Den beskriver en oplevelse, som de fleste danskere har haft og kan få hvert eneste efterår, og mange kan identificere sig med bymennesket med rødder på landet.

Også børn har glæde af at lære sangen. Hertil kommer, at de i det skjulte kan forlyste sig over at synge ”vildsvinsranker” i 3. vers og spekulere over, hvad det er for en Anja, der i sidste vers tager noget af jorden med sig hjem.

Det lysner over agres felt

1. Det lysner over agres felt,
hvor sløve plovspand kravle,
det sortner over Store Bælt
med sol på kirkegavle.

2. Velkommen i vor grønsværsstol
blandt grøftens brombærranker!
O, det gør godt at slikke sol
igen på disse banker!

3. Vel rækker høstens solskin kort,
men rønnens bær står røde.
Alleens linde blegner bort,
men vildvinsranker gløde.

4. Vel! Ræk mig da, o efterår,
en gravensten som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden i hans ager.

5. Og bag mig, sol, og blød mig, regn!
Jeg plukker mine nødder
og trasker langs et brombærhegn
med plovmuld under fødder.

6. Og det er al den jord jeg har,
og alt, hvad jeg begærer.
Jeg håber, det går an, jeg ta'r,
hvad mine såler bærer.

Ordforklaring

4.2   gravensten: et æble af sorten gråsten

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Harald Balslevs sangbare melodi

Den let lærte og sangbare melodi er af Harald Balslev, som var forstander for Ubberup Højskole og i flere år tilknyttet arbejdet med at udgive Højskolesangbogen. Den er todelt svarende til digtets fletrim a-b-a-b. De to dele har helt samme rytme bortset fra en lille krølle i næstsidste takt; det virker som en dialog med oplæg og svar.

Melodien er så enkel, at man næsten ikke opdager det fine højdepunkt i slutningen af tredje linje. Som digtet er den et miniaturebillede af den sjællandske natur.

Fakta om Det lysner over agres felt

Nr. 352 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Ludvig Holstein, 1915

Melodi: Harald Balslev, 1922

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Sanghåndbogen og Højskolesangbogens Melodibog.

Køb sangbøger

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Kirsten Lund Frandsen og Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.