Det er i dag et vejr - et solskinsvejr

Baggrund Året

I sangen hilser den forelskede kvinde foråret velkommen. Hun køber hyacinter og jubler sin glæde ud. Ludvig Holstein har skrevet digtet, og Poul Schierbeck har skrevet melodien, der sammen med teksten får sangen til at svæve som lyse minder. Kim Larsen står for en af de populære indspilninger af sangen.

Ludvig Holstein er "den årlige naturs lyriker"

Ludvig Holstein er blevet kaldt ”den årlige naturs lyriker”. I digtsamlingen Mos og Muld fra 1917 danner fyrre digte en cyklus, der beskriver årets gang begyndende med november. Fra al hans digtning strømmer der en glæde over naturens tilbagevendende under: det groende, frugtbarheden – og kvinden.

Årstidernes gang overføres på menneskelivet – drømme forløses, når våren brister (Det er lærkernes tid), når sommernatten tryller (Vi sletternes sønner), og ”hele jorden drømmer om et dyb af lykke, som den ej kan nå” (Fyldt med blomster blusser). Efterårets løvfald bebuder både død og opstandelse, når livet går videre i naturens orden (Høstdrøm, 1915).

Ludvig Holstein

Enkle og mundrette digte

Ludvig Holsteins digte er enkle og mundrette med gennemførte versemål med enderim. De kan være enkle fletrim som i Det lysner over agres felt: a-b-a-b, eller sindrige arabesk-rim som i Nu rider vårens glade svend: a-b-b-c-a-a-c-b.

Det er i dag et vejr – et solskinsvejr! er sammen med andre forårs- og sommerdigte trykt i Digte 2. udg., 1903.

Rimstillingen er enkel: a-a-b-b-a. Sproget er ligetil og umiddelbart forståeligt og lyser af forår, ungdom og glæde.

Det er i dag et vejr - et solskinsvejr

1. Det er i dag et vejr - et solskinsvejr!
O, søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær.

2. Hun købte af de hvide og de blå,
hun købte af de smukkeste, hun så.
Det er i dag et vejr! Og solen skinner!
Og om mig svæver lutter lyse minder,
dem ta'r jeg med til den, jeg tænker på.

3. Og de kom svævende i ring og rad.
Hun gik imellem dem og var så glad.
Det er i dag et solskin uden mage!
Og jeg har solskin nok til mange dage,
og jeg må kysse hvert et lille blad.

4. Hun kyssede dem alle, hver især,
hun bragte dem til den, hun havde kær.
Min ven, her kommer jeg med hyacinter!
Min ven, nu glemmer vi, at det var vinter!
Det er i dag et vejr, et solskinsvejr -!

Den forelskede kvinde hilser foråret velkommen

I vers 1 er det den unge forelskede kvinde, der hilser foråret velkommen. I de følgende vers' to første linjer beskrives hun udefra, som hun går i solen fuld af glæde og overskud og køber hyacinter, mens versenes tre sidste linjer igen ses inde fra kvinden, der jubler sin glæde ud og til sidst deler den med sin ven, da hun giver ham blomsterne.

Hele digtet svæver

Som de lyse minder svæver hele digtet. Digtets første og sidste linje vil kunne betragtes som digterens udefra konstaterende udsagn, der omslutter digtet og begrunder det: Se, hvad solen og foråret gør ved menneskene!

Poul Schierbecks melodi

Poul Schierbecks melodi fra 1938 er i høj grad medvirkende til at få digtet til at svæve - især i de to første linjer med et dristigt opadgående løb i fuld skala, der trinvis kommer ned igen. Den har imidlertid et par vanskelige steder. Det ene er i 6. takt (tekstens tredje linje), hvor en uventet lille sekund efterfulgt af en lille terts giver en snert af mol. Det andet sted er de to sidste takter, som med henholdsvis 5/4 og 2/4 afviger fra 4/4-takten og dermed er svære at synge korrekt.

Kim Larsens fortolkning er en ren durmelodi

Der findes adskillige indspilninger af sangen, bl.a. en meget populær af Kim Larsen, som i sin fortolkning har taget konsekvensen af, hvordan folk synger, og gjort den til en ren durmelodi i 4/4 med de sidste tre toner som tunge fjerdedele. Herved mistes den lethed og overraskelse, som originalen indeholder.