Derfor kan vort øje glædes

Baggrund Sprog og ånd

Christian Richardt repræsenterede et nyt sprog i 1800-tallets danske digtning. Han skrev Derfor kan vort øje glædes i sin tid som forstander på Tune Højskole. Digtet skildrer naturen som kunstens lærebog - naturens mangfoldighed er kunstnerens inspiration. Carl Nielsens melodi fra 1920 løfter tekstens metrik op i lyset.

Christian Richard repræsenterede et hverdagssprog i dansk digtning

Christian Richardt, der blev cand.theol. i 1857, begyndte sin digterbane i studentermiljøet sammen med andre studenterdigtere som Carl Ploug og Jens Christian Hostrup. Han var repræsentant for et nyt sprog i 1800-tallets danske digtning, et hverdagssprog med enkle billeder.

Christian Richards foretrukne genre var naturdigte

Stærkt påvirket af nederlaget i 1864 skrev han nogle dybtfølte krigsdigte lige efter krigen, men hans foretrukne genre var naturdigte, fx Når egene knoppes og Velkommen, lærkelil, samt korte religiøse digte som Lær mig nattens stjerne og Altid frejdig, når du går. Hans tone var oftest let og ikke præget af store lidenskaber. Han skrev mange lejlighedssange og belærende digte, bl.a. i form af parabler, lignelser.

Christian Richard
Christian Richard

Digtet skildrer naturen som kunstens lærebog

Derfor kan vort øje glædes stammer fra digtsamlingen Texter og Toner, der blev udgivet i 1868, mens Christian Richardt var forstander på Tune Højskole. Digtets titel er Naturen og Kunsten, og pointen er, at naturen er ”kunstens lærebog”. Naturens mangfoldighed er kunstnerens inspiration, fra det store – ”skovens hvalv” og ”havets blå” – til det små – ”brynets bue” og ”læbens fine folder små”.

Georg Brandes om Christian Richard

Georg Brandes omtaler Christian Richardts digte sådan:

”Naar Titelbladet til en moderne lille Digtsamling ellers er smykket med en Harpe, en Lyra eller syngende Fugle, da er dette ofte Bogens første Løgn; men foran Richardts Digte er Sangfuglen paa sin Plads; thi han er ikke Skribent, men Sanger, ikke Fortæller, men Skjald”

Georg Brandes

Derfor kan vort øje glædes

1. Derfor kan vort øje glædes
ved et billeds farvepragt;
thi det lys, hvori det klædes,
er naturens egen dragt;

2. og den sten, hvis skønhed strålte,
formet af en mesters hånd,
den blev skøn, fordi han målte
med vor skabers målebånd.

3. Derfor rørtes vi og vaktes
ved en digters fagre ord;
thi de druer, som os raktes,
var fra livets rige bord;

4. derfor vugged os i drømme
tonedybets havfrusang,
thi af hjertets kildestrømme
svulmed jo dets bølgegang.

5. Alt, som ejer livets lue:
rosens blus og havets blå,
skovens hvalv og brynets bue,
læbens fine folder små,

6. tankens hemmeligste susen,
elskovsblikket tavse sprog,
lærkens sang og bækkens brusen, -
alt er kunstens lærebog.

Christian Richardt udnyttede sin musikalitet i sin digtning

Christian Richardt var musikalsk og forstod at udnytte sin musikalitet i sin digtning. Hans digte var generelt nemme at omsætte til sange, og mange komponister har været tilskyndet til at komponere melodier til hans tekster.

Carl Nielsen skrev melodien i 1920

Melodien er komponeret af Carl Nielsen i 1920 og optaget i samlingen 20 folkelige melodier (1921). Allerede i 1922 var den med i første udgave af melodibogen.

Versene deles af Carl Nielsen

Richardts digt var oprindelig opdelt i tre ottelinjede vers, hvilket også tydeligt ses af sangens opbygning, hvor Nielsens valg af firelinjede vers bryder teksten op.

Melodiens løfter tekstens monotone metrik op i lyset

Carl Nielsens melodi, som maler videre på teksten om naturen og kunsten, er et lille kunstværk i sig selv. Skanderer man teksten, finder man et digt bestående af ene trokæer (betonet-ubetonet-betonet-ubetonet osv.), men Carl Nielsen lader melodien spinde og forsire i en vuggende ¾-takt, der løfter tekstens lidt monotone metrik op i lyset! (Prøv evt. som et eksperiment at synge teksten på melodien til de første 4 linjer af Noget om billigrejser og fornem forskellen – hvordan Nielsens melodi får teksten til at sprudle).

Melodiens mange harmoniske farver

Der er også mange farver på den harmoniske palet: Vi får dårligt slået tonaliteten an i starten, for den første betonede akkord er toneartens dominant (C-dur); og snart er vi i d-mol og snart i g-mol – men alt ender godt, thi vi lander trygt i F-dur.