Der går gennem verden en hinkende dans (Guldkalven)

Baggrund Bibelhistorie
Der går gennem verden en hinkende dans

Holger Lissner oplevede i sit virke som præst, at han manglede nogle salmer til bestemte tilhørere og situationer. Han skrev derfor selv en række salmer, heriblandt denne. I salmen genfortælles historien om guldkalven på en sådan måde, at den både bliver en tolkning af vores moderne tidsånd og en anderledes fortælling om Kristus. Salmen har to melodier af henholdvis Willy Egmose og Michael Bojesen, der hver især bygger på rock- og balkanmusik.

Lissners salme er inspireret af de frie skolers tradition

Holger Lissner skrev salmen i forlængelse af, at folkekirken fra 1992 (gen)indførte gammeltestamentlige læsninger i gudstjenesten. Men den er også inspireret af traditionen i det efterskole- og højskolemiljø, som også er Lissners.

"Jeg har skrevet de salmer, jeg savnede"

”Jeg har skrevet de sange og salmer, jeg savnede. Fordi jeg skulle holde børnegudstjeneste, skrev jeg børnesalmer. Fordi jeg færdedes blandt unge mennesker … skrev jeg salmer i visestil. Fordi jeg var kirkegænger og siden blev præst, skrev jeg kirkesalmer.”

Sådan skriver Lissner selv om sit virke som salmedigter, og disse forskellige tråde samler sig i denne salme, som genfortæller historien om guldkalven på en måde, så den både bliver en tolkning af vores moderne tidsånd og en anderledes fortælling om Kristus og hans vej i verden som dansens herre.

Dansen om guldkalven er salmens tema

I Anden Mosebog 32 er guldkalven et billede på den kanaanæiske gud Baal, som israelitterne giver sig til at dyrke, fordi Moses ikke straks kommer ned fra Sinaibjerget. De har ganske vist kort forinden sagt ja til ikke at dyrke andre guder. Men det har de glemt, så nu går dansen om guldkalven. Denne dans er salmens tema.

Gud falder aldrig for fristelserne

Menneskelivet beskrives som underlagt en selvdestruktiv higen efter materielle goder, og der er ingen vej uden om: ”Dans med, for de sidste tager Fanden!” (vers tre). Og dog. Der er en anden dans i verden. Det siges ikke direkte, men der er ingen tvivl om, at det er Kristus, der træder denne helt anden dans. Verden og mennesker er ikke overladt til deres egen undergang i begærets dans, men bliver taget ved hånden af Gud gennem livet (vers fem og seks) og ind i Guds rige (vers syv). Af de to store kræfter i menneskelivet er Gud og hans dans i verden den stærkeste, for han falder aldrig for den fristelse, som mennesker altid er udsat for. Han kan ikke købes, men ”forsvinder, hvor han bliver forgyldt” (vers seks).          

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Begge melodier står i den doriske toneart

Willy Egmoses sangbare og smukt formede melodi (1994) er baseret på et fast rockunderlag i klaveret. Du kan lytte til melodien ovenfor.

Den alternative mulighed af Michael Bojesen benytter ligesom Egmoses melodi den molfarvede doriske toneart. Bojesens melodi fra 2006 går i 7/8 takt, en raffineret rytmik som man møder den i folkemusik fra Balkan. Den kræver en sikker akkompagnatør og en vågen forsamling!

Fakta om Der går gennem verden en hinkende dans

Nr. 525 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Holger Lissner, 1993

Komponister: Willy Egmose, 1994 og Michael Bojesen, 2003

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Gertrud Yde Iversen, melodibeskrivelse af Lars Davidsen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.