Lejlighedssange er en typisk dansk tradition
Det typisk danske er svært at definere; men én ting er i hvert fald meget dansk: De lejlighedssange vi belemrer hinanden med ved bryllupper, konfirmationer og runde fødselsdage. De synges én gang ved festen og igen ved andendagsgildet og så aldrig mere. De fleste er også bedst tjent med at synke ned i nådig glemsel. Men rundt om i Højskolesangbogen er der ganske mange af den slags, som har brudt reglen om et kort liv; de har haget sig fast.
Sangen er skrevet til Liberalt Oplysnings Forbunds 50-års jubilæum
Denne sang er en sådan lejlighedssang, skrevet i 1995. Da var det 50 år siden, venstrefolk stiftede LOF , partiets oplysningsforbund. Forfatteren er da også venstremand. Opvokset på Rønshoved Højskole ; som voksen selv højskolelærer, forfatter, politiker og i flere omgange minister.
Bertel Haarder, fotograf Steen Brogaard
Haarders højskolebaggrund skinner igennem i teksten
Bertel Haarder har ry for at levere festsange på Christiansborg. Man kunne måske forvente, at hans politiske ståsted ville skinne gennem teksten; men det er hans højskolebaggrund, der er tydeligst. Sangen, som oprindelig var længere, rummer en del hilsner (tydelige og mere gedulgte) til tidligere tiders sangskrivere: Aakjær i andet vers: bondefædre og forslidte mødre. Hyldebuskene (tredje og femte vers) hilser på Thøger Larsen . Duggen på sjælens rude i femte vers minder os om Jakob Knudsen .
Danmark beskrives i korte træk - geografisk og historisk
Men tonen er Haarders egen. Han giver et hurtigt rids af Danmark, geografisk og historisk: Banker, fjorde, klitter – sommer og vinter. Forfædres og - mødres hårde fysiske slid. Byernes vækst. Bykulturens (beklagelige) sejr. Parcelhusenes blomstring, udearbejde til både mor og far, velfærd. Selvtilstrækkelig idyl bag hækken. Tre vers, så er det overstået.
Danskerne er for magelige
Fjerde til sjette vers karakteriserer landets beboere, og det er ikke ubetinget venligt. Vi sidder for mageligt i sofaen med ryggen til Europa. Haarder efterlyser vid og ånd, som kan styrke selvværdet hos gamle og nye danskere, og dertil et udadvendt og modtageligt sind. Og så lidt mere energi, tak! Berlinmure væltes ikke med dovne drømme. Ordet må slå ned og vække ånden i os, så vi bliver sparket i gang.
Både en sang - og en opsang
Vi får både en sang – og en opsang!
Begge melodier er lyse og lette
De to melodier minder påfaldende meget om hinanden. Begge er rundet af den folkelige sangtradition med klassiske harmonier, begge er holdt i glade og lyse dur-tonearter, og begge låner utilsløret fra den klassiske sangskat – både i direkte citater og i mere sporadiske antydninger, hvorved de jo lægger sig i forlængelse af tekstens hentydninger til andre forfattere.
Morten Ryelunds melodi trækker på nationalmelodien
Således lægger A-melodien, komponeret af orkesterdirigenten Morten Ryelund (f. 1970), frejdigt ud med at citere starten af Der er et yndigt land
Bodil Heister står bag den anden melodi
B-melodien, der skyldes musikeren og komponisten Bodil Heister (f. 1952), citerer i takt 9-10 åbenlyst anden linje af Nu rider vårens glade svend .
Begge komponister er velbevandrede i den folkelige sangskat
Ud over de direkte citater fornemmer man ganske klart, at vi her har at gøre med to komponister, der er særdeles velbevandrede i den folkelige sang – og ikke tøver med at bruge deres erfaringer.