Den trænger ud til hvert et sted

Baggrund Frihed og fællesskab

Sangen er skrevet til Ry Højskoles indvielse i 1892. Teksten er lagt i munden på de unge højskolelever, der er i "skole for livet", og som gennem deres højskoleophold bliver en del af "Danmarks folkehær". Forfatteren Hostrup sætter ord på klassiske højskolebegreber som oplysning, oplivning og fællesskab, der ifølge Hostrup er menneskets vigtigste opgave: at forstå i fællesskab.

Hostrup var demokratisk og socialt engageret

Det var især som forfatter af muntre syngespil (vaudeviller), bl.a. Genboerne (1844) og En Spurv i Tranedans (1846), at Hostrup var kendt. Men efter at han i 1855 var blevet præst, blev han en meget efterspurgt foredragsholder, præget af et stærkt demokratisk og socialt engagement, som det afspejler sig i denne sang, der blev til få måneder før hans død.

Sangen er skrevet til Ry Højskole

Anledningen til sangen var indvielsen af Ry Højskole, hvor forstanderparret var forfatterens søn og svigerdatter. Derfor trodsede den aldrende og næsten blinde mand sit forsæt om ikke mere at optræde offentligt for at være hovedtaler ved åbningsmødet i september 1892. I talen citerede Hostrup, hvad han engang skrev som ung: ”Til Raad er Gubben en herlig Gjæst, men unge Øjne, de ser dog bedst”. Hermed anslog han et tema, som også findes i sangen, spændingen mellem nødvendig fornyelse og erfaringens lige så nødvendige afdæmpning, jf. vers to: ”ret forstå, hvad tiden vil, / men ikke tro dens løgne”.

Højskoleopholdet er elevernes læretid

Sangen med titlen De unges Sang er lagt i munden på højskoleeleverne. ”Læretiden” (vers 5) kan ganske bogstaveligt opfattes som højskoleopholdet, efter hvilket eleverne støder til ”Danmarks folkehær”, hvis alt andet end militaristiske mål formuleres i vers seks. ”Den hårde strid” (vers et) kunne referere til konflikten om Estrups provisoriestyre i årene 1885-94, men skal nok snarere forstås som kampen for social retfærdighed eller endnu bredere som den kamp ”der står for livets fremme” (vers fire). For Hostrup som for Grundtvig var højskolen en ”skole for livet”.

Hostrup sætter ord på det folkelige fællesskab

I sangen sætter han ord på klassiske højskolebegreber som oplysning og oplivning og ikke mindst på det folkelige fællesskab, som en uundværlig ramme og tillige det middel, der skal sikre at ”selv den mindste af de små/ får del i livets glæde” (vers seks). At det fælles er et hovedanliggende, understreges af, at ordet ”vi” forekommer hele 16 gange. Menneskets opgave er at forstå i et fællesskab og udspringer for Hostrup af en kristen opfattelse af livet som en gave (vers fire-fem).

Da Ry Højskole i 2017 havde 125-års jubilæum, skrev Dy Plambeck og Irene Becker en ny sang til højskolen med samme titel: De unges sang

Den trænger ud til hvert et sted

1. Den trænger ud til hver et sted
den hårde strid herhjemme,
og den, som ej vil være med
får svært ved sig at gemme,
men vi vil gerne ta' vor tørn,
så snart vi tør os melde,
og få vor plads blandt tidens børn
og ikke blandt dens trælle.

2. Vi søger ej at finde svar
til hundene, som glamme,
men finde først, hvad kraft vi har
for ej at stå til skamme,
det gælder om, vi hjælpes til
at se med egne øjne
og ret forstå, hvad tiden vil,
men ikke tro dens løgne.

3. Vi véd det godt, vi lidet ved
og højere vi stunder,
men vil ej rive himlen ned,
kun bygge fast derunder,
vi la'r os ej af dagens ve
vort gode håb betage,
og aldrig friste til at se
på livet som en plage.

4. Vi tror, at han som os det gav,
har altid godt i sinde,
med ringe kår og store krav
des mer det har at vinde,
vi tror, om stormen raser vildt,
skal ej vi la' os skræmme,
nej, ingen ærlig kamp er spildt,
der står for livets fremme.

5. Og denne tro vi slipper ej,
mens vi mod kampen stævne,
i den vi bryder os vor vej
og øver hver en evne,
og den vi trolig med os bær',
når læretiden slutter,
for så til Danmarks folkehær
at støde som rekrutter.

6. Den hær vil ikke blod og sår
hvor krigens lurer gjalde,
men nyfødt fred i friheds vår
med lige ret for alle,
og den vil sindig fremad gå
og ej fra kampen træde,
før selv den mindste af de små
får del i livets glæde.

Ordforklaringer

2.2   hundene, som glamme: højtråbende modstandere

6.2   lurer: blæseinstrumenter, især til signalgivning

Sangen var vanskelig at finde melodi til

Oprindelig er teksten skrevet til menuetten af Elverhøj, men det har været en udfordring at finde en egnet melodi til fællessang, sådan som teksten jo lægger op til.  

Højskolesangbogen har tidligere angivet Thorvald Aagaards melodi fra 1932, men den er ikke blevet brugt ret meget i praksis og er gledet ud i de seneste to udgaver.  

B-melodien er friskfyragtig

I stedet har man mange steder sunget teksten på melodien til Knud Lyhne Rahbeks Der var engang en tapper mand. Den bringes i Højskolesangbogens 18. og 19. udgave som B-melodi. Komponisten er ukendt. Selvom teksten er todelt, er melodien i trefjerdedels takt. Med sin enkle harmonik, sin meget skematisk opbyggede rytme inddelt i ens firtaktperioder og sin marchagtige karakter er melodien meget friskfyragtig, hvilket passer dårligere til Hostrups tekst end til Rahbeks oprindelige digt, hvis morale er, at man skal finde sig et godt sted af drikke sammen med sine venner.  

Erling Lindgrens melodi løfter teksten

I anledning af Ry Højskoles 100-års jubilæum i 1992 blev komponisten Erling Lindgren bedt om at skrive en ny melodi. Den bringer Højskolesangbogen som A-melodi. Lindgrens melodi følger tekstens todelte metrik, anvender et langt mere varieret rytmisk og harmonisk tonesprog end nogle af de gamle melodier og giver den gamle tekst et moderne løft.         

Fakta om Den trænger ud til hvert et sted

Nr. 199 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: J. C. Hostrup, 1892

Melodi: Erling Lindgren, 1992

Artiklen er skrevet af Jens Bonderup, melodibeskrivelsen af Jesper Moesbøl. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere