DEN TIENDE MUSE

Baggrund Historien

Piet Hein var meget aktiv i kampen for menneskerettigheder og frihed og var modstander af enhver form for censur. Teksten til denne sang blev reciteret til en revy i 1941 og var højaktuel, da den tyske besættelsesmagt havde indført censur kort forinden. I 2019 skrev Astrig Vang-Pedersen en sangbar melodi med et overraskende twist og teksten vækkes på den måde til live igen.

Piet Heins indflydelse rækker langt ud over digtekunsten

Piet Hein hører til de mest kosmopolitiske blandt danskerne. Han er kendt i ind- og udland for sine gruk, hvoraf mange er oversat til mere end tyve sprog. Men hans virke og betydning går langt videre end digtekunsten. Han er også fysiker, matematiker, opfinder og som designer manden bag den geometriske figur superellipsen.

2. verdenskrig skærpede Heins syn på verden

I 1940 bliver han formand for landsforeningen Frisindet Kulturkamp, en kulturradikal bevægelse, som værner om demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder. Under 2. verdenskrig skærpes hans syn på verdens tilstand. Han finder det nødvendigt at tænke ud over al snæversynet nationalisme og se det enkelte menneske som verdensborger.

Piet Hein var på fornavn med Bohr, Einstein og Chaplin

I 1948 og 49 var han formand for den danske afdeling af World Movement for World Federal Government. En sådan verdensregering skulle støtte sig på idealistiske videnskabsfolk og intellektuelle kapaciteter over hele jorden. Han færdedes hjemmevant i verdensoffentligheden og havde så forskellige venner som Niels Bohr, Albert Einstein og Charlie Chaplin.

Kamp for frihedsrettigheder og modstand mod censur

At han også har siddet i bestyrelsen Ligaen for Tolerance og PEN International, vidner om et grundfæstet engagement i kampen for det enkelte menneskes frihedsrettigheder og modstanden mod enhver form for censur.

DEN TIENDE MUSE

1. Man si’r, at når våbnene taler,
så tier, o muser, I ni!
I gør ingen kunst af at tie.
I kryber forskræmte i hi.

||: O snaksomme søstre – da kræves
en muse endnu: nummer ti. :||

2. Jeg er DEN TIENDE MUSE.
Jeg har min beskedne gesjæft .
Jeg står for en kunstart, som kræver
en ret ualmindelig tæft,

||: den fineste kunst her i verden:
kunsten at holde sin kæft . :||

3. Vi lever i utrygge tider,
hvor ord kun har ringe værdi.
I dag et højtideligt løfte,
i morgen fornægtet, forbi.

||: Næh, ord er en tvivlsom valuta
at sætte sin sparemønt i. :||

4. Alt dét, vi behøver at sige,
er tanker, hvor tvivl står på vagt.
Kulturfællesskabet beror på
det underforståedes magt.

||: De kræft er, som binder os sammen,
er just: hvad der ikke blir sagt. :||

5. For jeg er DEN TIENDE MUSE
og dén, på hvis kunst det beror,
om ånden skal overvintre,
kulturen igen stå i flor.

||: Jeg mener ... De véd det jo ... dette,
som ikke kan siges med ord. :||

Besættelsesmagtens censur gjorde teksten højaktuel

Piet Hein skrev teksten til DEN TIENDE MUSE til teatret Ambassadeurs sommerrevy i 1941. Her blev den ikke sunget, men reciteret af skuespilleren Karen Lykkehus. Samme efterår optrådte Karen Lykkehus med teksten på andre københavnske teatre. Teksten var højaktuel. Allerede få uger efter den tyske besættelse kom Statsministeriet med et cirkulære vedr. censur. Det blev forbudt at sige, trykke eller vise noget, der kunne skade det dansk-tyske forhold, som det hed.

Titlen angives i versaler og rummer en dobbeltbetydning

Det er med fuldt overlæg, at Piet Hein anfører titlen på digtet i versaler. Hermed understreges, at talordet ”tiende” ikke bare har med tallet ti at gøre. Det har det selvfølgelig også, for ifølge græsk mytologi er der i alt ni muser. DEN TIENDE MUSE udtrykker altså en dobbelt pointe. Den er nok nummer ti i rækken, men modsat de andre er den tavs, den tier. Der er næppe tvivl om, at den legendariske stumfilmskuespillerinde Asta Nielsen lod sig inspirere af Piet Hein, da hun efter krigen udgav et erindringsværk med titlen Den tiende muse” Ordet ”muse” kommer af det græske ord ”musa”, som betyder ”den, der erindrer,” og muserne optræder som gudinder for kunst og videnskab. At DEN TIENDE MUSE repræsenterer tavsheden, men også erindringen, har givetvis spillet ind i Piet Heins overvejelser. Erindringen er nemlig den afgørende forudsætning for, ”om ånden skal overvintre, / kulturen igen stå i flor.” (Vers 5,3-4).

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Astrid Vang-Pedersen har skrevet en aktuel og sangbar melodi

Melodien er komponeret af korleder, musiker og komponist Astrid Vang-Pedersen (f. 1976). Den er skrevet til åbningen af Grundlovsmuseet Dr. Dampe på Christiansø, hvor sangen første gang blev sunget 5. juni 2019 – 170-året for Grundlovens vedtagelse. Selv siger komponisten om melodien, at hun har haft lyden af PH og Kai Normann Andersen m.fl. i tankerne i forhold til et tonesprog, der både var aktuelt, da teksten blev til, og som samtidig er sangbart og passer ind i en moderne fællessangstradition.

Melodien har et overraskende twist

Som teksten overrasker melodien. Den starter ganske som en klassisk visemelodi, styret af nogle velkendte D-dur akkordgange; men i fjerde linje (takt syv) tager musikken en uventet drejning: ”I kryber forskræmte i hi” akkompagneres af dramatiske akkorder i fis-mol, der derefter svinger sig via et tritonusspring op på melodiens højdetone D. De næste fire takter (takt 9-12) kryber vi næsten trinvist over en hel oktav ned. Og for ligesom at afbøde det store kraftudbrud vælger komponisten at repetere versets to sidste tekstlinjer med en stille og rolig afslutning, der bringer mindelser om starten – og således er ringen sluttet.