Den lige vej

Baggrund Liv

Med melankoli og mundret munterhed handler sangen om den endelige afsked. Kim Larsen er klar til at stå til regnskab over for Vorherre, som måske får en prop ved mødet med hans mange synder. Musikken leger drilsk med sangens alvorlige og religiøse tone, så måske kan denne sene sang blive adgangstegnet til himmelsalene.

Kim Larsen har skrevet en sang om den endelige afsked

Måske anede Kim Larsen, at han havde taget hul på sin sidste tid, da han skrev sangene til Øst for Vesterled, den sidste udgivelse, han nåede at komme med, mens han endnu levede. En af dem er Den lige vej, der handler om den endelige afsked og gør det med Kim Larsens helt særlige blanding af melankoli og mundret munterhed.

Albummets ordspil

Albummet har formentlig lånt sin titel fra B.S. Ingemanns tekst til salmen Der står et slot i Vesterled fra 1838. Tager vi det for givet, bliver Kim Larsens albumtitel også et ordspil på John Steinbecks roman Øst for Paradis, filmatiseret med James Dean i hovedrollen.

Kim Larsen, foto: Scanpix

Kim Larsen er klar til stå over for sin skaber

Ved denne lokalitet – Paradis - var den kristne Kim Larsen klar til at stå over for sin skaber og bekende sine synder:

Når mit regnskab det ska’ gøres op,

så tror jeg nok, Vorherre får en prop,

for jeg har syndet, så det stod i stænger,

men det vil jeg ikke læng’re.

Kim Larsen

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Den lige vej

Du du du, …
Du du du, …

1. Når mit regnskab det ska’ gøres op,
så tror jeg nok, Vorherre får en prop,
for jeg har syndet, så det stod i stænger,
men det vil jeg ikke læng’re.

2. Jeg er ikke en af de flinke,
det tør jeg sig’ uden at blinke.
Der’ sikkert fler’ minusser end plusser,
plus det løse, som ingen husker.

Så vis mig nåde og miskundhed.
Der var momenter af kærlighed
og øjeblikke, hvor mit mismod
ikke tynged’ mig ned.
Og jeg gik den lige vej,
op til himlen, op til dig.
Men for det meste
var det li’som om,
det gik den anden vej.

Du du du, …
Du du du, …

3. Når mit regnskab det ska’ gøres op,
så tror jeg nok, Vorherre får en prop,
for jeg har syndet, så det stod i stænger,
men det vil jeg ikke læng’re.

Så vis mig nåde og miskundhed …

Du du du, …
Du du du, …

Humor og melankoli spiller sammen

Humoren i teksten modsvares af en melankoli i melodien og særligt omkvædet, hvor Larsen beder om nåde og miskundhed og erkender, at livet havde budt på momenter af kærlighed, hvor mit mismod ikke tyngede mig ned.

Vi møder en meget ærlig Kim Larsen

Så nøgen og forsvarsløs – helt uden humoristiske afledningsmanøvrer – havde vi nærmest aldrig oplevet Kim Larsen før. Til trods for de gammeldags ord som miskundhed, der vel kan opdateres som barmhjertighed, er meningen lige så klar som den lille melodi og Larsens veltimede scat-sang, der sætter sangen i gang og går igen i dens molprægede mellemstykke.

Det lille "du du du" optræder flere gange på Sange fra første sal

Det lille gentagne ”du-du-du” benyttede han i flere sange her og på den posthume Sange fra første sal. I Den lige vej leger sangstilen drilsk med sangens alvorlige og religiøse tone. Ligesom det understreger den næsten bedstefaragtige blidhed, der var kommet over den aldrende sanger.

Vi må stå til regnskab overfor Vorherre

Det modsvares også i de himmelske tangenter, der lyder som en lut og understreger melodiens og ordenes altmodische klang med formodningen om, at vi skal stå til regnskab for Vorherre, inden vi eventuelt slipper ind i Himmerige.

Måske kan denne fine sang give adgang til himlen

Selv om Kim Larsen åbent erkender, at han ikke er en af de flinke, og at der sikkert er flere minusser end plusser på kontoen over synder, kendte han til det sidste turen op ad melodiernes himmelstige, som han endnu engang fandt frem til på denne sene sang, hvis humor og træfsikkerhed burde være adgangstegn til himmelsalene.