Dejlighedssang

Baggrund Danmark

I 2018 udgav man en række af Inger Christensens efterladte papirer, heribladt digtet Dejlighedssang, der handler om Danmark. Vi ser vores land helt ude fra rummet og i det helt nære, og teksten veksler mellem det gode og det onde. Det onde må vi kende og tage ved lære af, så vi kan værdsætte det gode. Anne Odgård Eyermann, der er kirkemusiker og tidligere højskolelærer, har sat melodi til sangen.

En stribe af Inger Christensens efterladte papirer udkom i 2018

Da Inger Christensens efterladte papirer udkom i 2018 under titlen Verden ønsker at se sig selv, blev der åbnet for en ny skatkiste af digte fra hendes hånd. Dejlighedssang står optegnet under Digte 1990-1980 og følger efter Sang om jorden. I 1990 har Dejlighedssang været trykt i Information som Sankt Hans-sang.

Digtet er formet over Hvor smiler fager den danske kyst

Hvor Sang om jorden er digtet efter og tager sit tematiske udgangspunkt i Den kedsom vinter gik sin gang (Ambrosius Stub / Oluf Ring), jf. artiklen herom, er Dejlighedssang formet over Hvor smiler fager den danske kyst af Johannes V. Jensen og Oluf Ring. Heri besynger Johannes V. Jensen synet af Danmark set fra en rejsende, der vender hjem, og han dykker i sangen ned i naturen og i historien med de ”henfarne slægter i landets marv”.

Danmark beskrives i billeder

Ligesom i den gamle sang får vi i Dejlighedssang billeder på det Danmark, som sangen handler om.

Vi betragter Danmark fra verdensrummet

Vi zoomer i de første vers ind på landet og ser, at Danmark ligger forlist i sol som et strandet vrag. Som Johannes V. Jensen tager Inger Christensen afsæt i Danmark set udefra, men trækker perspektivet helt ud i rummet:

Nu hænger jorden igen på skrå.

Vers 1

Vores lykke afhænger af vores fantasi og evne til at drømme

I sidste vers zoomer vi ud igen – nu klogere på det strandede skib og indbyggernes vilkår og drømme. Teksten fortæller, at vi er en del af det store verdensrum, at ”Her har vi levet som stjernefrø”. En tematik, som Inger Christensen ofte kredser om i sin digtning. Vores lykke og evne til at udvikle os bunder i, at vi har ”havblik for rummets gåder” – således beskriver hun et folks evne til fantasi og store drømme.

Dejlighedssang

1. Nu hænger jorden igen på skrå,
og det er sommer i verdensrummet.
Og solens stråler gør jorden blå,
den hviler henslængt og sorgforstummet,
imens den nikker
mod himlens pol,
og Danmark ligger
forlist i sol.

2. Et skib der ligner et strandet vrag,
de grønne stumper af ø og fastland,
som kun et storstilet uvejrsbrag
med et af urtidens terningkast kan
ha ladet falde
på dette sted,
så vi fik alle
slags lykke med.

3. Når kaos sender sin storm hertil
og river tagsten af gamle huse,
da går nationen til skuespil
og ser på stormflod ved Højer sluse.
Den onde lykke
er god at ha.
Et lærestykke,
vi næres af.

4. Når orden råder blandt folk og fæ,
og der er grobund for symbiose,
er vi tilsammen et bøgetræ,
et rum der udfolder lysets rose.
Den gode lykke
kan ingen ta.
Det lånte smykke,
vi stråler af.

5. Den onde lykke er god at ha,
hvis vi sku møde det der er værre.
Den gode lykke kan ingen ta,
hvis vi har delt den med fler end færre.
Da har vi blandet,
hvad før var spredt.
Da ligger landet,
som vi har redt.

6. Så driver Danmark en sommerdag
omkring på vandet som grønne flåder
og drømmer drømme der kommer af,
at vi har havblik for rummets gåder.
Her er vi drevet
fra ø til ø.
Her har vi levet
som stjernefrø.

Når vi kender til det onde, kan vi værdsætte det gode

Gennem sangen veksles mellem den gode og den onde lykke. Det onde er katastroferne, som er vigtige erfaringer. Når vi kender til det onde, vi vil værdsætte gode tider. Tredje vers refererer til stormfloden i 1976, hvor 20.000 mennesker blev evakueret i Tønder-marsken og Ribe. Efterfølgende strømmede folk til som ved en turistattraktion:

Da går nationen til skuespil og ser på stormflod ved Højer sluse.

Vers 3

Med forventninger om flere storme og oversvømmelser i årene der kommer, grundet tiltagende klimaforandringer, er sangen næsten uhyggelig relevant, og den peger på, at vores evne til at dele, skabe relationer og opbygge fællesskaber vil være afgørende, hvis katastrofen rammer os igen.

Vi har et potentiale som folk, hvis vi står sammen

I fjerde vers nævnes bøgetræet, der siden romantikken har stået som symbolet på en danskhed gjort af ansvarlige selvstændige individer med en dyb fælles historie. Budskabet synes også at være, at vi har et stærkt potentiale som folk, hvis vi står sammen.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien falder, ligesom teksten, i to dele

Som teksten falder melodien i to dele. Første del er karakteristisk ved sine rolige brudte treklange. I tredje og fjerde takt rejser melodien sig i en stejl stigning på ”og det er sommer i verdensrummet”. Måske er dette en hilsen til Inger Christensens berømte sætning:

de stiger op planetens sommerfugle

fra Sommerfugledalen.

Den anden del understreger eftertænksomheden

Anden del giver med sine brudte energiske oktavspring luft til sangens læresætninger. Den består af en åben og en lukket figur, der understreger eftertænksomheden i sætningerne.

Odgårds melodi har en åben karakter

Melodien åbner uden en klar tonearts-fornemmelse, som først etableres et stykke ind i versene. Herved underbygger den tekstens drømmende og åbne karakter.