Dejlighedssang
Baggrund
Danmark

I 2018 udgav man en række af Inger Christensens efterladte papirer, heribladt digtet Dejlighedssang, der handler om Danmark. Vi ser vores land helt ude fra rummet og i det helt nære, og teksten veksler mellem det gode og det onde. Det onde må vi kende og tage ved lære af, så vi kan værdsætte det gode. Anne Odgård Eyermann, der er kirkemusiker og tidligere højskolelærer, har sat melodi til sangen.
En stribe af Inger Christensens efterladte papirer udkom i 2018
Da Inger Christensens efterladte papirer udkom i 2018 under titlen Verden ønsker at se sig selv, blev der åbnet for en ny skatkiste af digte fra hendes hånd. Dejlighedssang står optegnet under Digte 1990-1980 og følger efter Sang om jorden. I 1990 har Dejlighedssang været trykt i Information som Sankt Hans-sang.
Digtet er formet over Hvor smiler fager den danske kyst
Hvor Sang om jorden er digtet efter og tager sit tematiske udgangspunkt i Den kedsom vinter gik sin gang (Ambrosius Stub / Oluf Ring), jf. artiklen herom, er Dejlighedssang formet over Hvor smiler fager den danske kyst af Johannes V. Jensen og Oluf Ring. Heri besynger Johannes V. Jensen synet af Danmark set fra en rejsende, der vender hjem, og han dykker i sangen ned i naturen og i historien med de ”henfarne slægter i landets marv”.
Danmark beskrives i billeder
Ligesom i den gamle sang får vi i Dejlighedssang billeder på det Danmark, som sangen handler om.
Vi betragter Danmark fra verdensrummet
Vi zoomer i de første vers ind på landet og ser, at Danmark ligger forlist i sol som et strandet vrag. Som Johannes V. Jensen tager Inger Christensen afsæt i Danmark set udefra, men trækker perspektivet helt ud i rummet:
Nu hænger jorden igen på skrå.
Vers 1
Vores lykke afhænger af vores fantasi og evne til at drømme
I sidste vers zoomer vi ud igen – nu klogere på det strandede skib og indbyggernes vilkår og drømme. Teksten fortæller, at vi er en del af det store verdensrum, at ”Her har vi levet som stjernefrø”. En tematik, som Inger Christensen ofte kredser om i sin digtning. Vores lykke og evne til at udvikle os bunder i, at vi har ”havblik for rummets gåder” – således beskriver hun et folks evne til fantasi og store drømme.