Dejlig er den himmel blå
Baggrund
Året

Sangen repræsenterer Grundtvigs første bevidste forsøg på at forny dansk salmedigtning. Den er skrevet som en børnesang og fortæller Matthæusevangeliets historie om ledestjernen, der forkynder fødslen af en ny konge for jøderne. Oprindeligt var digtet på 19 vers, men Grundtvig selv gav senere salmen den form på syv vers, som bruges i Højskolesangbogen.
Grundtvig var i krise, da han skrev salmen
Den oprindelige tekst er skrevet i de første dage i december 1810 samtidig med, at Grundtvig var i en meget alvorlig personlig krise, hvor han svingede mellem fredfyldte dage og dage med vilde åndelige kampe, hvor han kunne rasere sit indbo. Han virkede nærmest utilregnelig på sine venner, som vogtede over ham. Det skyldtes bl.a., at hans far havde bedt ham om at blive hjælpepræst hos sig.
Grundtvig ville ikke være præst
Grundtvig var slet ikke indstillet på at blive præst, men gav efter bl.a. på grund af sin mors indstændige anmodning. I denne tilstand digtede han De hellige tre Konger, som året efter blev trykt i ugeskriftet Sandsigeren. Oprindeligt var digtet på 19 vers.
Grundtvigs første forsøg på af forny dansk salmedigtning
En Barnesang, som han også betegnede digtet, blev ledsaget af en længere kommentar, hvor det hedder, at han håber at udgive en ”Samling af kristelige, mest historiske Sange … om Gud under mig Liv og Helsen”. Det blev dog ikke til noget før 25 år senere, da hans store Sang-Værk til den danske Kirke begyndte at udkomme. Denne sang repræsenterer således hans første bevidste forsøg på at forny dansk salmedigtning.
Grundtvig forkortede selv teksten
Grundtvig gav selv salmen formen med de syv vers, der er brugt i Højskolesangbogen, da den indgik i udgaven af Fest-Psalmer fra 1853.
Digtet henvender sig direkte til børnene
I det oprindelige 19 vers lange digt er det gamle sagn gengivet i bredt fortællende form. Det er direkte henvendt til børnene: ”Kommer, små, og hører til … Jeg det ved, I hører gerne” (vers 2) og ”Vil I små ej også gerne/ se den lyse, milde stjerne” (vers 14). I den forkortede udgave antydes den oprindelige direkte tale til børn kun i de sidste to vers.