Decembernat
Baggrund
Året

Iben Krogsdal har skrevet teksten til denne julesalme med melodi af Johannes Konstantin Neergaard. Teksten rummer den klassiske julefortælling om Jesu fødsel, men fokuserer ikke så meget på de yndre omstændigheder - stalden og krybben - men mere på det faktum, at Jesus tog bolig i menneskets hjerter, og på den måde forandrede alting. Fra julenat er mennesket således aldrig alene.
Julen er englenes tid
Julen er den mest englefyldte højtid. Det vrimler med dem i sange og salmer, i vinduesudsmykninger og på juletræet. I Bibelen findes der også engle, og her betyder engle ”sendebud” og er ikke spor nuttede, men nærmest frygtindgydende. Julenat viser en engel sig for hyrderne på marken ved Betlehem (Lukasevangeliet 2,8-10 2), og det første, den siger, er:
”Frygt ikke!”
Englene bringer nyheder om forandring
Når engle viser sig, sker noget nyt. De er sendt udefra og kommer med en forandring, vi ikke har kunnet forberede os på. Alt det, vi kender, der kører efter egne rutiner og rytmer, bliver pludselig afbrudt.
Iben Krogsdal
Jesusbarnet tager bolig i os
Mange julesange og -salmer knytter an ved fortællingen om pladsmanglen i Betlehem og de beskedne forhold, der blev den nyfødtes første sted i verden – i et fodertrug (en krybbe) i en stald. I Krogsdals salme er opgaven imidlertid ikke at skabe et godt hjem til Guds barn, men at være hans hjem. Og på samme måde, som englene i første vers flytter ind i tankerne, flytter barnet i andet vers helt ind i os.
Selv helt alene er mennesket to
Motivet kendes fx fra Brorsons julesalme Mit hjerte altid vanker, der slutter med, at den syngende beder om, at Jesus vil flytte ind i hans hjerte og gøre det til sin bolig. Også hos Krogsdal er hjertet en bolig, for i tredje vers spjætter barnet af livskraft ”i hjertet på os.” Og barnet i hjertet bliver et lys i mørket, der når helt ud til de mennesker, vi ikke selv kan se. Samtidig betyder barnet i hjertet, at ”selv helt alene er mennesket to” (femte vers).