Decembernat

Baggrund Året

Iben Krogsdal har skrevet teksten til denne julesalme med melodi af Johannes Konstantin Neergaard. Teksten rummer den klassiske julefortælling om Jesu fødsel, men fokuserer ikke så meget på de yndre omstændigheder - stalden og krybben - men mere på det faktum, at Jesus tog bolig i menneskets hjerter, og på den måde forandrede alting. Fra julenat er mennesket således aldrig alene.

Julen er englenes tid

Julen er den mest englefyldte højtid. Det vrimler med dem i sange og salmer, i vinduesudsmykninger og på juletræet. I Bibelen findes der også engle, og her betyder engle ”sendebud” og er ikke spor nuttede, men nærmest frygtindgydende. Julenat viser en engel sig for hyrderne på marken ved Betlehem (Lukasevangeliet 2,8-10 2), og det første, den siger, er:

”Frygt ikke!”

Englene bringer nyheder om forandring

Når engle viser sig, sker noget nyt. De er sendt udefra og kommer med en forandring, vi ikke har kunnet forberede os på. Alt det, vi kender, der kører efter egne rutiner og rytmer, bliver pludselig afbrudt.

Iben Krogsdal

Jesusbarnet tager bolig i os

Mange julesange og -salmer knytter an ved fortællingen om pladsmanglen i Betlehem og de beskedne forhold, der blev den nyfødtes første sted i verden – i et fodertrug (en krybbe) i en stald. I Krogsdals salme er opgaven imidlertid ikke at skabe et godt hjem til Guds barn, men at være hans hjem. Og på samme måde, som englene i første vers flytter ind i tankerne, flytter barnet i andet vers helt ind i os.

Selv helt alene er mennesket to

Motivet kendes fx fra Brorsons julesalme Mit hjerte altid vanker, der slutter med, at den syngende beder om, at Jesus vil flytte ind i hans hjerte og gøre det til sin bolig. Også hos Krogsdal er hjertet en bolig, for i tredje vers spjætter barnet af livskraft ”i hjertet på os.” Og barnet i hjertet bliver et lys i mørket, der når helt ud til de mennesker, vi ikke selv kan se. Samtidig betyder barnet i hjertet, at ”selv helt alene er mennesket to” (femte vers).

Decembernat

1. Decembernat. Engle slår vingerne ind
og lander forsigtigt i menneskesind
de hvisker om barnet, som netop blev til:
I nat kan I møde ham her, hvis I vil

2. Måske er vi store, i nat er vi små
måske skal vi miste, i nat skal vi få
i nat kalder Gud sine mennesker frem:
Her har I mit barn, I skal være hans hjem

3. Han spjætter af livskraft i hjertet på os
som tænder stearinlys i mørket på trods
små lys, der skal strømme mod dem, vi er nær
og dem som er fj erne, og dem som vi er

4. I stuer, i kirker, i tanker, i år
ved sygehussenge hvor håbsengle går
skal Guds hånd i nat trække angststikket ud
og røre os stille, for julen er Gud

5. I nat tør vi tro det, i nat tør vi tro
at selv helt alene er mennesket to,
at barnet fra himlen skal vokse sig stort
det sted i os selv, hvor vi kommer til kort

6. I nat skal vi tænde decembernatslys
og gyse af glæde og dele det gys
Kom, mærk det! Nu ryster den gamle planet

af julenatsfryd over det, der er sket

Teksten bringes med kunstnerens tilladelse

Krogsdals engle er landet i tankernes spind

Iben Krogsdal (se nærmere om forfatteren i kommentaren til Lige før timerne mørkner i juni) skriver sig på sin egen måde ind i engletraditionen med denne salme. I første vers slår englene vingerne ind, de er landet, de har leveret deres budskab. Men hvor er de landet? De er landet ”i menneskesind”.

Englene bringer håb

I fjerde vers er englene tilbage, og tydeligvis ikke de nuttede pynteengle, men håbsengle, budbringere med håb, der står ved sygehussengen. Og også her på hospitalet når kraften, der udgår fra lyset i hjertet, frem.

Med Jesus' fødsel blev alt forandret

Ifølge den bibelske fortælling om jomfru Maria og englen Gabriel (Lukasevangeliet 1, 26-38) var der også en engel til stede ni måneder tidligere, da barnet blev til, men i denne salme bliver det hele til nu i denne nat. I første vers hvisker englene om barnet, ”som netop blev til,” og sidste vers slutter med en julenatsfryd over det, ”der er sket.” Måske som en reference til Peter Fabers kendte julesang Sikken voldsom trængsel og alarm (1848), der slutter med, at jorden og universet gerne må vendes på hovedet, bare ”den gamle jul” forbliver, som den altid har været, skriver Krogsdal i sidste vers:

Kom, mærk det! Nu ryster den gamle planet

af julenatsfryd over det, der er sket!

Men hos Krogsdal er pointen netop, at alting forandres, og ingenting er, som det plejer.

Salmen blev trykt første gang i 2010

Salmen er trykt første gang i Vi som er søgende. Salmer til moderne mennesker (2010) og er med i salmebogstillægget 100 salmer (2016).

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien giver sangen et nattedunkelt skær

Melodien er komponeret af Johannes Konstantin Neergaard (født 1963), der arbejder bl.a. som komponist og foredragsholder. Den falder i to perioder af hver to totakters-fraser. Den første af de to perioder aftegner en bueform, hvis toptone D indtræffer midtvejs ved starten af takt tre. Ved starten af den anden periode – fra takt fem – søger melodien ned i et dybere toneleje, hvor skiftende molakkorder over liggetonen A giver sangen et nærmest nattedunkelt skær, men ved slutningen vender melodien tilbage til det toneleje, den havde ved starten. Ledsagelsen er præget af de mange mættede fir- og femklange.