December: årets endeligt

Baggrund Året
December årets endeligt

Forfatteren Iben Krogsdals tekster vikler det religiøse, det psykologiske, det eksistentielle og det biologiske sammen på en måde, der gør det svært at definere, om der er tale om en sang eller en salme. Denne er ingen undtagelse. Det er en adventssalme og en årstidssang, hvori vi mærker forventningen og ventetiden - både på solhvervet og lyset, men også på Jesus' fødsel julenat. Melodien er skrevet af Erling Lindgren, og den har en ro, der klæder teksten.

Krogsdal vikler det religiøse, eksistentielle og biologiske sammen

I mange af Iben Krogsdals sang- og salmetekster er det religiøse, det psykologiske, det eksistentielle, det biologiske eller naturens gang viklet ind i hinanden på en måde, hvor man ikke kan sige, hvad der står forrest. Felterne krydser sig ind i hinanden, hvilket ofte også gør det svært at sige, om betegnelsen salme eller sang er mest dækkende. Sådan er det også her.

December: årets endeligt

1. December: årets endeligt
en stakket frist, et sidste skridt
mod atterlyse dage
og ingen sjæl får lov at gå
og være alt for sikker på
der kun er lidt tilbage

2. For håbet trækker vores vejr
fordi det ved hvor små vi er
i vinterkuldens hænder
imens vi tænder tællelys
der tæller ned til alt fornys
og døgnets rytme vender

3. Og når vi går med underskud
og deler kys og gaver ud
vi ikke selv har fået,
når regn og snefnug hvirvler rundt
blandt tyndt og tykt og sygt og sundt
er fostervandet gået!

4. Og alt det spæde i os selv
blir født med det begynderheld
en julenat forkynder
et solhvervsgyldent kejsersnit
så blændende og dog så blidt
at tonedøve nynner

5. Så tør vi tro, så tør vi se
det mindste gro, det største ske
mens verden selv forvitrer.
En jord kan være nok så hård
men altid fuld af næste år:
et forårsløg der sitrer

Teksten bringes med kunstnerens tilladelse

Det, der forekommer tomt og dødt er fyldt af liv

Salmen beskriver adventstiden, men ordet advent forekommer ikke. Vi ”tænder tællelys” (andet vers), der ”tæller ned til alt fornys / og døgnets rytme vender”. Men det er ikke kun lyset, solhvervet, vi venter på, men også en fødsel julenat. Og derfor er december ikke kun ”årets endeligt”, årets død, december er også svanger med det nye, der skal komme. Dette antydes allerede i første vers, hvor der står, at ”ingen sjæl får lov at gå / og være alt for sikker på / der kun er lidt tilbage”. Og i sidste vers står der, at selvom en jord kan være ”nok så hård”, er den ”altid fuld af næste år”. I tredje vers kan vi ”dele kys og gaver ud”, selvom vi ”går med underskud”. Det, der forekommer tomt og dødt, er altså i virkeligheden fyldt af det nye, der skal komme.

Jesus' fødsel er det, vi har ventet på

I tredje vers går ”fostervandet”, og i fjerde vers bliver barnet født med ”et solhvervsgyldent kejsersnit”. Ordet ”kejsersnit” kan hentyde til, at det barn, der fødes, er ”konge over alle konger” (Daniels Bog 4,14), men også at et kejsersnit er en fødsel, der hjælpes på vej. December er ladet med fødsel, og julenat er det ikke kun barnet, men ”alt det spæde i os selv” (fjerde vers), der fødes. Snittet i kejsersnittet er samtidig et radikalt brud: Det nye, vi ventede på, er ankommet.

Iben Krogsdal

Profeten Esajas' ord refereres i teksten

Som en reference til den gammeltestamentlige profet Esajas, hvis tekster læses ved folkekirkens gudstjenester i adventstiden (og som også bliver flittigt brugt i Händels Messias), står der at ”tonedøve nynner”. ”Da skal blindes øjne åbnes, og døves ører lukkes op”, står der i Esajas 35,5, hvilket i Grundtvigs adventssalme Blomstre som en rosengård er blevet til ”døve øren fjern og nær / høre frydesange!” og hos Krogsdal altså at ”tonedøve nynner”.

Tiden er både cirkulær og lineær

Salmens tid er både cirkulær og lineær. Årets gang, lysets forsvinden og tilbagevenden markerer den cirkulære tid, men fødslen, kejsersnittet og den ”blændende” (fjerde vers) forandring markerer, at livet ikke kun er gentagelse og rytme, men noget nyt kan ske.

Sangen er udgivet sammen med 11 andre månedssange

Når ordet ”december” er fremhævet så markant, hænger det også sammen med, at salmen er skrevet til en udgivelse med 12 sange til året, hvor Krogsdal og digteren Niels Brunse på skift har skrevet en månedssang. Udgivelsen hedder Et dusin danske sange (2014), se mere om denne i kommentaren til nr. 278 Det lyser koldt i februar.  

Se nærmere om forfatteren i kommentaren til Lige før timerne mørkner i juni.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

6/4-taktartken giver melodien ro og bredde

Melodien er komponeret af Erling Lindgren (født 1951), som er komponisten bag en lang række folkelige og kirkelige sange. 6/4-taktarten giver melodien en særlig ro og bredde. Den falder i to tretakters-perioder, hvoraf den sidste rummer en række små forfinede variationer over den første: Takt fire varierer takt et alene gennem den ændrede harmonisering og baslinje. Takt fem varierer takt to gennem sit højere toneleje og ved, at den afsluttes i e-mol i stedet for i G-dur. Og endelig adskiller takt seks sig fra takt tre gennem sin faldende linje og sin tilbagevenden til hovedtonearten C-dur.

Fakta om December: årets endeligt

Nr. 234 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Iben Krogsdal, 2013

Melodi: Erling Lindgren, 2013

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Ingrid Ank, melodibeskrivelsen af Per Drud Nielsen 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.