De milde vinde en forårsnat
Baggrund
Kærlighed

Lisbeth Smedegaard Andersens tekst er inspireret af Salomos højsang i Det Gamle Testamente. Musikken er skrevet af Mads Granum og melodien understøtter tekstens urolige stemning. Sammen skaber tekst og melodi et billede af den almenmenneskelige erfaring af at være forelsket - med al den ambivalens, uro og lykke det indebærer.
Teksten er inspireret af Salomos højsang
Lisbeth Smedegaard Andersens tekst er inspireret af Salomos højsang i Det Gamle Testamente. Ligesom Højsangen centrerer De milde vinde en forårsnat sig om den almenmenneskelige erfaring, at det at være forelsket er en ambivalent oplevelse. I Højsangen rummes alle forelskelsens facetter lige fra beruselsen ved nærværet med den elskede til fortvivlelsen, når den elskede trækker sig væk (se fx Højsangen, kap. 5, v. 5-6).
Lisbeth Smedegaard Andersen
Fra håb og lys, over uro og så tilbage til håbet
Digtet er opbygget med håb og lys i første vers, over en mere dunkel og urolig tematik i vers to, til forsoning og håb på trods i vers tre. Andet vers, der bringer spændingsforholdet mellem ”sorg og sang” på banen, rummer den mest konkrete henvisning til Højsangen, men påfaldende omvendt: I Højsangen kap. 2, 11 hedder det ”nu er regntiden ovre”, mens det i digtet hedder ”snart er det vinter her”. At sommer og vinter, lykke og uro, er hinandens forudsætninger, italesættes her med modsat fortegn. I tredje vers finder sameksistensen mellem de to dimensioner et forsonligt leje, og på trods af mørket får kærligheden det sidste ord. Hermed trækkes der også en tråd frem til det sted i det nye testamente, som ofte kaldes ”kærlighedens højsang”: ”størst af alt er kærligheden” (1. kor. 13).