De blå og grønne nætter

Baggrund Aften

Ursula Andkjær Olsen skrev sangen sammen med Frans Bak til anden udgave af Maratonsang i Vartov i 2011. Opdraget var, at de skulle bidrage med en ny sang til den danske fællessangstradition. De fire vers udgør i deres modernistisk metaforiske sprogbrug et stemningsbillede – og et danmarksbillede. Højskolesangbogen medtager Frans Baks melodi og Kirstine Stubbe Teglbjærgs fra 2016.

Ursula Andkjær Olsen debuterede med et brag

Lulus sange og taler hed den digtsamling, som den 29-årige Ursula Andkjær Olsen debuterede med i 2000. Her trådte en digter frem, ”hvis overdådige debut ikke alene vidner om stilsans og sjældent talent, men også om noget så elementært som indsigt i menneskelivet”, som anmelderen Erik Skyum-Nielsen skrev i Information.

Digtsamlingen indeholder et væld af stemmer

Som bogtitlen antyder, var der ikke tale om en digtsamling i traditionel forstand; her finder man flere forskellige stemmer, der taler og synger i munden på hinanden, og ikke kun på dansk: Her taler modernistiske komponister som Arnold Schönberg og John Cage, mytiske kvinder som Pandora og Salome og fiktive figurer som Ulrich Ungeheuer og Ursula Ursprung. Året før debuten afsluttede Ursula Andkjær Olsen Forfatterskolen– efter en universitetsuddannelse i filosofi og musikvidenskab; og så havde hun i nogle år inden debuten som digter anmeldt klassisk musik i Berlingske Tidende.

Sangen er skrevet til maratonsang i Vartov

Der er altså ikke noget mærkeligt i, at der blandt de mange stemmer, der kommer ud af Ursula Andkjær Olsen, også er en, der kan skrive sangbar lyrik. Da der for anden gang var Maratonsang i Vartov, 21. juni 2011, var hun og komponisten Frans Bak blevet bedt om at bidrage med en ny sang i den danske fællessangtradition; her havde De blå og grønne nætter urpremiere.

De blå og grønne nætter

1. Jeg sidder i de blå og grønne nætter,
mens jeg er vågen, drømmer jeg en drøm
som flyder ind i nattens sorte pletter.
Sov, lille land, sov længe,
bliv stort nok
og lyst nok
til latter.
Bliv stort nok
og lyst nok
til latter.

2. Min nat er hverken påklædt eller nøgen,
min nat er ikke sort og ikke hvid,
nu danser jeg mit bål på elverhøjen.
Sov, lille land, sov længe,
bliv tæt nok
og mørkt nok
til ilddåb.
Bliv tæt nok
og mørkt nok
til ilddåb.

3. Og ser du nu har bålet pyntet natten,
og vi blir ikke ét, nu blir vi alt,
dit øje blir en del af sommerskatten.
Sov lille land, sov længe,
bliv højt nok
og hårdt nok
til stormløb.
Bliv højt nok
og hårdt nok
til stormløb.

4. Tag fat i mine blå og grønne hænder
for nat og bølge sir det li’så klart:
Gå ud og brænd dit syn i begge ender.
Sov lille land, sov længe,
bliv grønt nok
og blåt nok
til alle.
Bliv grønt nok
og blåt nok
til alle.

De fire vers tegner et stemningsbillede

De fire vers udgør i deres modernistisk metaforiske sprogbrug et stemningsbillede – og et danmarksbillede.

Opbygningen af hvert vers er, at tre relativt lange verslinjer beskriver noget, som jeg, du og vi er sammen om at gøre, mens de sidste fire korte verslinjer begynder med at gentage opfordringen ”Sov, lille land, sov længe, / bliv …” Ud over imperativen her er der et fint varieret gentagelsesmønster i hvert vers’ tre sidste linjer: ”bliv … nok / og … nok / til”: Adjektiverne i linjerne 5 og 6 varierer, ligesom substantiverne i 7. linje gør det – lige indtil det sidste ord, som er ”alle”.

Midsommernattens hverken-eller

Det blå og det grønne findes som gennemgående farver i fædrelandssangene – bøgen der spejler sin top i bølgen blå … Men her er sangteksten ikke kun holdt i generelle vendinger; den bærer, især i de tre lange linjer i hvert vers, præg af at være skrevet til netop årets længste dag: Sankt Hans-bålet nævnes, men det der giver stemningen, er midsommernattens præg af hverken-eller: vågen/drøm, påklædt/nøgen, sort/hvid.

Digtets tone virker velbekendt

Trods det modernistiske sprogbrug med en del utraditionelle poetiske ordsammenstillinger (som i fx linjerne 2.3 og 4.3) rummer teksten mange af de sproglige delelementer, som er kendetegnende for generationer af danske sommersange, og derfor virker tonen i teksten alligevel bekendt.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Frans Baks melodi er svævende

Komponisten Frans Bak har skrevet musik til højt profilerede film og tv-serier (bl.a. Forbrydelsen). Han har derfor stor erfaring med at skrive musik med atmosfære og sansning. Det benytter han i Jeg sidder i de blå og grønne nætter. Som teksten er melodien opdelt i to. A-stykket består af en sekvens af bølgende stort set trinvise bevægelser, der i varieret form synges tre gange. Den enkle melodi udfordres i anden linje af de lidt overraskende harmonier. B-stykket begynder uden optakt og vandrer i midterpartiet roligt med en trinvis faldende bas. Sammen med de mange harmonier med tertsen i bassen giver det melodien en blidt svævende fornemmelse, der svarer til teksten.

Kirstine Stubbe Teglbjærgs melodi er enkel og lys

B-melodien af Kirstine Stubbe Teglbjærg (se nærmere om komponisten i melodibeskrivelsen til Højskolesangbogens nr. 340, Tordenbygen) minder i sin opbygning om Frans Baks melodi. Med sin vekslen mellem dur og mol, sin enkle harmonik og den lyse afslutning i dur rammer den både det dunkle og mystiske strejf i teksten og den lyse sommernat.