Dansevise

Baggrund Kærlighed

Grethe og Jørgen Ingemann sang sangen ved Det Europæiske Melodi Grand Prix, og deres optræden gik rent ind hos publikum: De vandt som den første duet nogensinde. Sangen er en lys, lyrisk kærlighedssang, skrevet af Sejr Volmer Sørensen og Otto Francker. Teksten rummer en del naturlyriske klichéer, men den lette, uskyldige jazzvals får teksten til at danse, og således synger sangen næsten sig selv.

Sangen vandt Det Europæiske Melodi Grand Prix

At vinde førstepræmien i The Eurovision Song Contest, det vi på dansk kalder Melodi Grand Prix, er en blåstempling af en populær sang. Næsten en garanti for udødelighed. Sådan var det i hvert fald for 50-60 år siden. I 1963 var der ikke meget tvivl hos dommerne: Dansevise af Otto Francker og Sejr Volmer Sørensen var suverænt den bedste sang – både i Danmark og i hele Europa.

Sejr Volmer Sørensen og Otto Francker stod bag sangen

Sejr Volmer Sørensen var en gudsbenådet showmand med et hav af talenter – et af dem var et eminent sprogøre. I slutningen af 50-erne havde han og den indflydelsesrige kapelmester Otto Francker samarbejdet om en række TV-programmer.

Grethe og Jørgen Ingmann gik rent ind

Det var første gang, at en duet vandt konkurrencen – Grethe Ingmann sang og Jørgen Ingmann spillede guitar. Deres naturlige optræden og overbevisende musikalitet gik rent ind hos både det lokale og det bredt europæiske publikum. Det var dristigt at satse så klart på jazz-feeling i denne konkurrence for popmusik. Men teksten lagde sig så tæt op ad genrens udtryk, at det gik.

Dansevise

1. Et solstrejf i en vandpyt,
et lille kindkys af en vind
og sivet, der nynner,
at livet begynder
sit spind i dit sind.

Et sølvõøjt fra en trætop,
en svag tagfat-lyd af en kat,
en rislen i bækken,
en hvislen i hækken,
der si’r, at det ikke mer’ er nat.

Dugvåd ligger engen,
jomfru Daggry går til ro.
Dagen står Puk-kåd ud af sengen
og går over solens bro.

Og os to?
Hvad med os to?
Ja, hvad med os to dig og mig?
Jeg danser og danser og standser
og sanser kun dig.
Hvorfor løb du dog din vej?

Kom igen, kom igen,
kom igen du min elskede ven.
Kom igen, kom igen.
Hvor du ønsker det, danser vi hen.

Kom, lad os danse,
alt kan der ske.
Kom, lad os danse,
lad os danse, lad os le.

2. Et sølvfløjt fra en trætop,
en svag tagfat-lyd af en kat,
en rislen i bækken,
en hvislen i hækken,
der si’r, at det ikke mer’ er nat.

Dugvåd ligger engen,
jomfru Daggry går til ro.
Dagen står Puk-kåd ud af sengen
og går over solens bro.

Og os to?
Hvad med os to?
Ja, hvad med os to, dig og mig?
Jeg danser og danser og standser
og sanser kun dig.
Hvorfor løb du dog din vej?
Kom igen. Kom igen. Kom igen. Elskede ven.

Sangen er en lyrisk kærlighedssang

Sangen er en lys, lyrisk kærlighedssang. En let jazzvals med det korte vers i tøvende mol og det lange jublende omkvæd i lys dur - og afslutningen i en lykkelig blanding.

Teksten udfolder en del klichéer

Den kortåndede tekst udfolder en del klichéer fra den naturlyriske tradition; ”dugvåd” rimer på ”puk-kåd”, og ”jomfru Daggry går til ro” rimer på ”solens bro”, der optræder ”et lille kindkys af en vind”, og ”en rislen i bækken” rimer på en ”hvislen i hækken”. Alt sammen optakt til versets lange dansescene, nærmest en lyrisk ballet: ”Kom, lad os danse...” og med det afsluttende udråb ”Elskede ven!”

Trods anmeldernes kritik blev sangen en succes

Det er let at more sig over de lyriske krumspring, Sejr Volmer Sørensen gør i denne veloplagte tekst. Og mange anmeldere vrængede ad den efter sejren. Men sangen fungerede overalt, hvor den kom frem.

Musikken er sangens største aktiv

Otto Franckers melodi er dog nok sangens største aktiv. Den lette, uskyldige jazzvals får teksten til at danse. Og så er sangen ovenikøbet ikke særligt svær. Harmonisk kan den spilles af de fleste hjemme-guitarister, og det bliver den.

Men skjult bag den uprætentiøse overflade er der en elegant og original brug af de enkle musikalske virkemidler. Når fx teksten ”Og os to? Hvad med os to?...” standser op og stiller spørgsmål, gør musikken det samme – og den forløses først musikalsk, når teksten siger ”Jeg danser og danser og standser og sanser...”  og alligevel ikke helt. Det er først, når teksten fortæller, at de to elskende danser, at musikken kommer i mål. Enkle virkemidler, ja – og det virker!

Sangen synger næsten sig selv – også til fællessang

At denne solosang kan bruges til fællessang kan synes overraskende, men det skyldes nok, at tekst og musik følges så godt ad. Der er ingen sære pauser og rytmiske finurligheder. Sangen synger næsten sig selv.

Fakta om Dansevise

Nr. 471 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Sejr Volmer-Sørensen, 1963

Melodi: Otto Francker, 1963

Artiklen er skrevet af Finn Gravesen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere