Danmarksfilm

Baggrund Danmark

Kjartan Arngrim, der er sangskriver og forsanger i bandet Folkeklubben, har skrevet denne sang, der tager os med på en geografisk-mental rundtur i Danmark. Sangen indledes med et karakteristisk galskabshyl: "Raouu-wup. Raouu-wup." Hylet udviklede Arngrim i sin barndom som en påmindelse om at vække galskaben til live, da den kan være et redskab til at forfølge sine drømme.

Kjartan Arngrim fra bandet Folkeklubben står bag tekst og melodi

Danmarksfilm har tekst og musik af sangeren og sangskriveren Kjartan Arngrim fra Folkeklubben. Sangen stammer fra bandets andet album af samme navn, der udkom i 2014.

Hør podcasten som går bag om sangen Danmarksfilm

Titlen refererer til PH's Danmarksfilm fra 1935

Titlen er hentet fra Poul Henningsens dokumentarfilm fra 1935 (jf. artiklen om Cykelsangen) og refererer ifølge Arngrim til den omstændighed, at alle danskere har hver deres danmarksfilm – en forestilling om, hvordan landet tager sig ud – kørende.

Sangen tilbyder en geografisk-mental rundtur i Danmark

Titlen er præcis, for ligesom filmen tilbyder sangteksten en geografisk-mental rundtur i landet, vel at mærke med en ambitiøs intention om at være "et heltekvad om en hel nation."

Kjartan Arngrim

Folkeklubbens Danmarksturnéer gav inspiration til sangen

Danmarksfilm fremviser tekstligt det land, som Folkeklubben turnerede rundt i med hundredvis af koncerter i kølvandet på debutalbummet fra 2013, Nye tider. Uden denne turnévirksomhed, som bragte bandet rundt til alle ender og kanter af landet, havde sangen ifølge Arngrim slet ikke været mulig at skrive.

Man får selv lov at definere, hvilket Danmark man ser

Men hvilket Danmark er der egentlig tale om? Det overlader teksten det til lytteren eller til dem, der synger den som fællessang, at vurdere. For filmen er vidt forskellig fra dansker til dansker – og for Arngrim selv inkluderer det endda et fiktivt sted, nemlig Rimmerby Strand, som Allan Olsen i sin tidlige karriere sang om.

Danmarksfilm

Raouu-wup. Raouu-wup.

1. Det’ en tankestrøm. Det’ en revolution

og et åbent brev fra en generation.
Der er fri
fra freaks og fi lantropi.

2. Til fædrene og deres psykiatri
i vinkældrene fra syv til ni.
Kong Hans.
Daddy, you can get wrecked in this dance.
Pas på, hvor du sætter din fod.

||: Det’ godt for det, der’ op’ i dit hovede. :||

3. Og der er øerne. Der er land og by.
Is på søerne. Sol på Bellevue.
Ismand!
Vågn op og vis, hvad du kan.

4. Giv mig kanterne. Glem nu København.
Giv mig Bagenkop og et hjemstavnssagn.
Hold stand!
Fra Dybbøl til Rimmerby Strand.
Det’ smukt. Det’ større, end du troede.

||: Det’ godt for det, der’ op’ i dit hovede. :||

Raouu-wup. Raouu-wup.

5 Ja, det’ en tankestrøm. Det’ en blød fraktion.
Og et heltekvad om en hel nation.
Hold fri.
Fra mug og melankoli.
Pas på. De knækker din kode.

||: Det’ godt for det, der’ op’ i dit hovede. :||

Indledningshylet har til formål at vække galskaben til live

Flere steder i Folkeklubbens indspilning af sangen indgår et gutturalt hyl (af Arngrim stavet "raouuuuu-wup”). Arngrim har fortalt, at han selv har udviklet dette hyl gennem sin opvækst i den aarhusianske psykiatri sammen med en række af dens brugere. Hylets funktion her såvel som i sangen er at vække galskaben til live i såkaldt normale mennesker. Dermed besynger det ifølge ham en egenskab eller ressource hos danskerne – det irrationelle mod – uden hvilken nationen aldrig var blevet det, den er i dag.

Det er godt at forfølge sine drømme

Men verden er fyldt med stemmer i og udenfor en selv, der beretter om nødvendigheden af at blive ved jorden og holde fast i det, man kender. Det er det, som Danmarksfilm er en protest imod. For det at forfølge sine inderste drømme er "godt for det, der er oppe i dit hoved."

Den centrale linje stammer fra en psykiatrisk patient

Denne centrale linje i sangen blev engang sagt af en patient på det psykiatriske hospital, som Arngrim som psykiatersøn er vokset op på. Under en badetur pointerede patienten over for ham, at han "skulle springe ud: i havet, i livet, i hvad som helst", for "det er godt for det, der er oppe i dit hoved”.

Galskaben kan være et redskab til at turde gøre noget nyt

For Arngrim rummede udsagnet en afgørende erkendelse, hvis man vel at mærke vendte det på hovedet: De ”normale”, der ikke har brug for indlæggelse, bør dyrke galskaben som redskab til at turde gøre det, de ellers ikke tør drømme om.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien er kendetegnet ved en insisterende monotoni

Musikalsk er Danmarksfilm kendetegnet ved, at den samme korte akkordrundgang er anvendt fra begyndelsen til slutningen, et såkaldt ostinat. Dette greb kan virke nærmest demonstrativt, men skaber en insisterende monotoni – og er som et loop eller en sekvens, der lyder for ens ører igen og igen.

Ensformigheden holder tankestrømmen i skak

Ensformigheden bidrager til, at man hele tiden føler sig holdt på plads over for tekstens "tankestrøm", der ikke er inddelt i vers eller omkvæd, men forløber som en lang associativ kæde af ord.

En skæbnesvanger klang minder os om, ikke at tage Danmark for givet

Sangens moltoneart – der giver sangen en vag, skæbnesvanger klang – underbygger en særlig grundstemning i teksten: At det Danmark, vi lever i, ikke må tages for givet, men skal genopleves hver eneste dag for at kunne eksistere.