Dagen slipper grebet

Baggrund Aften

I modsætning til mere traditionelle aftensange, der besynger naturen, handler Nikolaj Paakjærs sang om byens særlige ro. Solnedgangen sætter scenen, men metaforikken er grebet fra gadehjørnet og byens gøremål. Stemningen er melankolsk, men bag melankolien gemmer der sig en dyb kærlighed til byen og den langsomme byvandring i tusmørket.

Nikolaj Paakjær besynger byens særlige ro

Den moderne salmedigter og sangskriver Nikolaj Paakjær har bedrevet en traditionel aftensang i et utraditionelt sceneri. Hvor det ofte er naturen, der synges om ved aftenstide, hvad enten det er I skovens, dybe stille ro, når Solen er så rød, mor eller ved Et hav, der vugger sig til ro nu, så er det i stedet byens særlige ro, der er på tale i dette digt.

Kultur er kultuveret natur

Solnedgangen sætter i første vers scenen, som den så ofte gør, men metaforen er grebet fra gadehjørnet - som en cerut der skoddes. De menneskeligt udførte handlinger, kulturen, kommer i fokus, mens sol, måne og stjerner, naturen, træder i baggrunden. Som digtet skrider frem, viser disse to størrelser sig dog at være aldeles sammenvævede. Kultur er i grunden blot kultiveret natur.

Solnedgangen forbinder os til naturens rytme

Den daglige solnedgang er med til at minde os om det cykliske ved tilværelsen og vores forbindelse til naturens rytme. Den selvsamme rytme går igen i bylivet, men ved i stedet at kalde den for “byens puls” forsøger vi måske at foregøgle, at den er aldeles menneskeskabt og uafhængig af naturkræfter.

De profane gøremål fremstår sakrale

Salmedigteren får da alle de profane gøremål i byen, som ellers synes mere forbundne til erhvervsliv og hverdagsrutine, til at fremstå i et nærmest sakralt skær. Tilbudsskilte, myldretidstrafik og kraner på havnen får alle en plads i en højere sammenhæng, som vækker mindelser om den senromantiske idyl fra I skovens dybe, stille ro. Ligesom landsbyklokken gør det ude i skoven, sniger en kirkeklokke sig i andet vers lige ind med “et sidste slag for Gud” som et ekko fra en tidligere dominerende panteisme.

Dagen slipper grebet

1. Dagen slipper grebet om byen igen
og trækker rosa filtre over lys på hæld
Solen dykker ned og skodder sin cerut
Bag sidste tag derude går den langsomt ud

2. Dagen slipper grebet mens broer går op
og tilbudsskilte løftes ind med udkørt krop
Myldretidens fletning filtres langsomt ud
En kirkeklokke slår et sidste slag for Gud

3. Dagen slipper grebet på havnen imens
to kraner drejer ind i sidste stive dans
Dueflokken knirker på de slidte sten
som barndomslyd af fodtrin i en nylagt sne

4. Dagen slipper grebet, jeg går uden mål
når Pisserendens summen gradvist blir til skrål
hvor caféer sender barnevogne hjem
før månen i sin fuldskab lokker rusen ind

5. Dagen slipper grebet. Når timer blir små
går ensomheden tur med stjernesporer på
Lad os flyde ud i nattens konebåd
til dér hvor duggen falder blidt med nyskabt mod

Melankolien gemmer på en kærlighed til byen

Selvom stemningen kan synes melankolsk, så er der ingen længsel ud af byen at spore i digtet. Det er snarere et forsøg på at genskabe det samme sanselige nærvær, som man kan mærke på en gåtur i skoven, på en slentretur gennem “skorstensskoven”, som PH kalder den i Byens Lys. Bag melankolien gemmer der sig en kærlighed til byen, og i særdeleshed til København, og mange københavnere vil genkende billedet af en horisont skåret af “sidste tag derude” og lyden af “Pisserenden” i den indre by på denne tid af døgnet.

Natten bringer nyskabt mod

Modsat skovens ro, så kan vi næppe synge om byens ro uden at tænke på dens modsætning, stressen og jaget. Det er derfor sigende, at byens nattero i digtets sidste linje bliver besunget med et håb om, at vi når udhvilede frem til nattens afslutning med “nyskabt mod”. Et mod der falder med duggen, altså ned til os fra oven, så vi kan klare os igennem endnu en hektisk dag i byen i morgen.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien bevæger sig roligt rundt

Der er ingen tonale kadencer med dominant/tonika i kompositionen, ingen fuldendt bevægelse hjem. I stedet bevæger melodien sig roligt rundt i en modal harmonik vippende mellem mol og dur, hvilket giver den en meditativ stemning. En enkelt ufuldkommen dominant (Gis-dim) sniger sig ind i forbindelse med melodiens klimaks i tredje linje, inden den vuggende ro igen indfinder sig.

Komposition understøtter fornemmelsen af en ensom byvandring

Kompositionen understøtter fornemmelsen af at vade langsomt rundt i en storby, når tusmørket har indfundet sig. En ensom byvandringssang ved aftenstide har tilsyneladende meget tilfælles med en vuggevise.

Fakta om Dagen slipper grebet

Nr. 599 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst og Melodi: Nikolaj Paakjær, 2018

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Morten Grimstrup. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.