Blomstre som en rosengård

Baggrund Året
Blomstre som en rosengård

Sangen er en adventssalme, der handler om forventningerne til Herrens komme. Herrens komme betyder ikke opfyldelsen af rent menneskelige forventninger, men muligheden for menneskers frelse. Antiromantikeren Thomas Laub skrev en alternativ melodi i et mere følelsesforladt tonesprog, men Hartmanns romantiske melodi vandt den folkelige sejr.

Salmen fører Esajasprofetien frem til sin samtid

I sin oprindelige form findes denne salme i Sang-Værk til den danske Kirke fra 1837 – ”Efter Propheten Esaias 35”. I 15 strofer fører Grundtvig Esajasprofetien frem til sin samtid: De første fem strofer gengiver løftet om et gyldenår, hvor al lidelse er forsvundet. I lige så mange strofer skildres profetiens opfyldelse derefter med Jesus’ ord og gerninger. De sidste fem strofer skal så vise, at profetien stadig er virksom. Højskolesangbogen bringer stroferne 1, 3-6, 13 og 15.

 

Læs alle 15 strofer

Grundtvig gjorde salmen til en adventssalme

Helligåndens helt afgørende betydning som levendegører (den der gør alting levende) finder her klart udtryk. I sin oprindelige form er salmen således snarest en pinsesalme. For at salmen kunne egne sig til kirkebrug, ændrede Grundtvig den, sådan at salmen i sin nuværende form fra 1853 er blevet en af de store adventssalmer.

Salmen handler om forventningerne til Herrens komme

Advent kommer af ”adventus Domini”, Herrens komme. Salmen handler om de forventninger, denne forjættelse fremkalder: Grundtvig gør brug af en urgammel, fællesmenneskelig drøm om et glædeligt og fredfyldt liv uden lidelse – en drøm han fandt udtrykt af Esajas. Men når denne drøm ikke er blevet indfriet, hvad Grundtvig oplevede lige så klart som alle andre, hvordan kan han så tale om, at profetien er blevet opfyldt gennem Jesus og om profetiens fortsatte virke?

Muligheden for menneskers frelse

Det er som om, Grundtvig vil sige: Så store drømme kan mennesker drømme, og alligevel betyder Herrens komme mere end det. Herrens komme betyder ikke opfyldelsen af rent menneskelige forventninger, men muligheden for menneskers frelse.