Barn Jesus i en krybe lå

Baggrund Året
Barn Jesus i en krybbe lå

Sangen stammer fra H.C. Andersens digtcyklus Aarets tolv Maaneder tegnet med Blæk og Pen. I det tolvte af digtene, December, synger en gruppe fattige børn sangen på gaden juleaften. Det er to af guldaldertidens mastodonter, der her forenes i denne julesalme: H. C. Andersen og Niels W. Gade. Alligevel blev sangen først optaget i salmebogen i 2003.

Digtet indgår i en digtcyklus om årets gang

I 1833 udkom H.C. Andersens digtcyklus Aarets tolv Maaneder tegnet med Blæk og Pen. Den består af tolv lange digte, hvor forskellige stemmer taler – som i det læsedrama der måske er stilistisk inspiration, Adam Oehlenschlägers Sanct Hansaftens-Spil, 1802.

Bogen er tilegnet Frederik 6., som den unge digter forklarer for:

Et fattigt Barn jeg var, mig Ingen kjendte,

Men i mit Hjerte Digter-Flammen brændte;

Den drev mig modigt frem i Verdens-Vrimlen,

Skjøndt kun jeg eied’ Den og Gud i Himlen.

Selvbevidstheden som digter og barnetroen er de to fundamenter, der gør, at han, der har været ”et fattigt barn”, nu kan henvende sig til kongen som et barn til en fader. Hvilke bagtanker den karrierebevidste H.C. Andersen end måtte have haft, havde hans tilegnelse det resultat, at han fik et legat, der gjorde det muligt for ham at rejse sydpå i godt et år; i Rom skrev han romanen Improvisatoren, som udkom 1835.

De fattige børns sang

I det tolvte af digtene i Aarets tolv Maaneder, December som foregår juleaften, synger en gruppe fattige børn på gaden Barn Jesus i en krybbe lå.

I den første strofe placeres det nyfødte barn i Betlehem i en konkret situation som karakteriseres som fattig – ”skønt Himlen var hans eje” (strofe 1.2). Det er med denne modsætning, der er i overensstemmelse med den kristne tradition, at H.C. Andersen formulerer julens budskab, helt i tråd med julens tradition: Barnet er født ”til trøst for hvert et hjerte”; og derfor kan ethvert menneske finde trøst for sin smerte ved at ”blive barn i sjæl og sind” (strofe 2.6).

 

Barn Jesus i en krybbe lå

1. Barn Jesus i en krybbe lå,
skønt Himlen var hans eje;
hans pude her blev hø og strå,
mørkt var det om hans leje.
Men stjernen over huset stod,
og oksen kyssed barnets fod.
Halleluja, halleluja, barn Jesus!

2. Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,
ryst af din tunge smerte!
Et barn er født i Davids stad
til trøst for hvert et hjerte;
til barnet vil vi stige ind
og blive børn i sjæl og sind.
Halleluja, halleluja, barn Jesus!

Salmen er først sent kommet i salmebogen

Det er to af guldaldertidens mastodonter, der her forenes i denne julesalme: H. C. Andersen og Niels W. Gade. Alligevel lukkede salmebogen den først ind i varmen i den sidste udgave fra 2003. Men salmens eksistens har været kendt, stort set siden Gade komponerede melodien i 1859 - dels i kraft af dens tilstedeværelse i diverse sangbøger, dels fordi den ofte har været fremført som solosang eller korsats.

Melodien er velegnet til både fællessang og koncertmusik

For skønt Gades melodi i høj grad bruges som en folkelig fællessang, har den noget romanceagtigt over sig, som gør den velegnet som koncertmusik. Det er ganske enkelt en storladen melodi, der – skønt kun en oktav i omfang – breder sig ud i store spring og ikke mindst i en dristigt udbygget romantisk harmonik. 

Opbygningen er ganske klassisk: A-A-B-omkvæd, og hvor det første A-stykke forbliver i D-dur, slutter det andet i fis-mol (!). Første højdepunkt kommer (naturligt nok) i starten af B-stykket, men det helt store scoop møder vi i omkvædet, hvor Gade lader de to gange halleluja sekvensere op på det høje d, for derefter at falde til hvile på den dybe grundtone på teksten barn Jesus.

Digtet blev også sat i musik af Schumann

Med til historien hører i øvrigt, at H. C. Andersens tekst blev oversat til flere sprog, bl.a. tysk, og blev sat i musik af Robert Schumann under titlen Weinachtslied.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Barn Jesus i en krybbe lå

Nr. 233 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: H. C. Andersen

Komponist: Niels W. Gade

Teksten er skrevet i 1832, og melodien er komponeret i 1859. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.