At lære er at ville befri sin ensomhed

Baggrund Sprog og ånd

Halfdan Rasmussens digtning i årene efter 2. verdenskrig var præget af en rystelse over det skete og håbet om en bedre verden. At lære er at ville er en påmindelse om, at drømme og idealer kan misbruges, men at man gennem dannelse og læring kan modvirke barbariet. Hensigten med at lære er at befri sin ensomhed og gøre sig til del af fællesskabet.

Halfdan Rasmussens håb om en bedre verden i en ny tid

Halfdan Rasmussen var stærkt påvirket af 2. verdenskrig, dens brutalitet og forbrydelser mod menneskeheden. Han var selv engageret i modstandsbevægelsen, og hans digtning i årene efter krigen bæres af rystelse over det skete og håb om en bedre verden i en ny tid. I digtet Gå stille og tyst gennem verden skriver han: ”Hver menneskedrøm er en højsang, der leder den vejløse hjem”. Mennesket skal efter de grusomme erfaringer finde sig selv i demokrati og humanisme båret af almen uddannelse og bred viden. Kun på den måde kan man modvirke barbariet.

Det sociale engagement

Halfdan Rasmussen har altid været socialt engageret, og det var naturligt, at han – der som ung var elev på Arbejderhøjskolen i Roskilde – skrev denne sang til Arbejdernes Oplysningsforbunds 25-års jubilæum i 1949.

Hensigten med at lære: at blive del af et fællesskab

Som et motto eller valgsprog fortæller første strofe, hvad hensigten er med at lære: at befri sin ensomhed, at gøre sig til del af et fællesskab ved åbent (ydmygt) modtagende at forbinde det historiske, der hvor vi kommer fra, med det fremtidige, der hvor vi gerne vil hen, idet handling og ord forenes i en sammensmeltning af ”åndens og håndens værk”.

Det kræver mod at tænke frit

Det ydmygt modtagende understreges atter i strofe 2, ”at bøje sig” (over livet selv), men samtidig at have sindet opladt for det grænseoverskridende, ”tankens himmelhvælv”. Livet er en fylde af det sanselige og det tankemæssige og større end menneskets egen verden. Derfor må der mod til famlende at begive sig ud i anstrengelsen for at tænke frit, udvide sit eget verdensrum, at lade sig provokere og nå frem til erkendelse, så drømmen ikke bliver snævert egoistisk, men hører til i en større helhed (strofe 3).

En opfordring til at møde tidens udfordringer forberedt

Drømme og idealer kan misbruges – som i diktaturer og i krig. Derfor munder digtet ud i en opfordring til at møde tidens udfordringer forberedt og rustet, men uden voldelig hensigt. Modig ikke-vold giver rum for ægte idealitet.     

At lære er at ville

1. At lære er at ville
befri sin ensomhed,
at stå ved åndens kilde
og ydmygt knæle ned,
at spejle sig i tider,
der sov på kildens bund,
mens nye bølger glider
som tegn mod hånd og mund.

2. At lære er at bøje
sig over livet selv
og fylde sind og øje
med tankens himmelhvælv,
at undres og betages,
når livet kommer nær,
at møde, når det dages,
en større sandhed dér.

3. At lære er at famle
i mørket, blind og stum,
at sprænge eller samle
sit eget verdensrum,
at vække det, der sover,
og gøre tanken fri,
at se en himmel over
hver drøm, man lever i.

4. Lad aldrig dine drømme
slå bro til vold og drab.
Lad åndens kilde strømme
mod fredens fællesskab.
At værge er at bære
sin brynje uden sværd,
først da vil drømmen være
den største tanke nær.

Ordforklaring

1.8 hånd og mund: ny viden gør aktiv i handling og tale

Sangen er blevet sunget på forskellige melodier

Sangen er tidligere blevet sunget på N.W. Gades melodi til På Sjølunds fagre sletter(Højskolesangbogen nr.  472). Til 17. udgave skrev Bo Holten en ny melodi, som i sine spring og melodiføring udfordrede tekstens dynamik. Til 18. udgave er valgt Erling Lindgrens durmelodi (1985) og Bjarne Haahrs molmelodi (1991). Begge melodier er højtidelige i deres tone og enkle i deres ens rytme. Haahrs melodi spændes ud i en overraskende abcb-form, hvor de rene spring understreger det lodrette perspektiv i teksten. 

 

Stream klaverakkompagnement i app'en, på Spotify, iTunes mm.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om At lære er at ville

Nr. 164 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Halfdan Rasmussen

I 18. udgave er to melodier valgt:

  • Erling Lindgrens fra 1985
  • bjarne Haahrs fra 1991

Sangen blev skrevet i 1949 til Arbejdernes Oplysningsforbunds 25-års jubilæum. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Egon Rasmussen og melodibeskrivelsen af Jørgen Andersen.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.