Æbler lyser rødt på træernes grene

Baggrund Året

Denne sensommervise af Kirsten og Finn Jørgensen er hurtigt blevet en af de mest populære sensommersange i Højskolesangbogen. Sangen beskriver konkrete sansninger af sommeren, der går på hæld, og omsætter indtrykkene til et poetisk sprog. Kombinationen af melodi og tekst skaber en følelse af vemod og længsel, der gør sangen nærværende og rammende for den enkelte.

Skovens velkendte tegn på efterårets komme

I denne Sensommervise beskrives stemningsfuldt og farverigt et menneskes vandring i skoven med de velkendte tegn på, at sommeren går på hæld: Modne røde æbler, gyldne farver, det ændrede lys som gør søen sort, stærene der gør klar til træk, planter hvis blade begynder at visne og blåsorte bær. Sangens ophavsmænd har hentet inspiration i de midtsjællandske skove ved Borup, hvor parret var bosat. 

Både dagen og sommeren rinder ud

Stemningen af vemod, over at den lyse og varme årstid nærmer sig sin afslutning, forstærkes af, at aftenen nærmer sig, og jeg’et er på vej hjem. Således rinder både dagen og sommeren ud. 

Det moderne menneskes samhørighed med naturen

Samtidig udtrykkes den stille glæde, det moderne menneske kan finde i samhørighed med naturen, mens vi i omkvædets sidste linje mindes om kontrasten mellem oplevelsen af skovens naturlige ro og byens menneskeskabte larm. 

Konkrete sansninger bliver poetisk bearbejdet 

Teksten gør flittigt brug af bogstavrim, og navnlig i tredje vers skaber det en rytmisk effekt. Stilistisk er der noget interessant over brugen af korte linjer (2. og 4.) i versene, som giver disse en nøgtern og konkret sansende karakter. Ligeledes bemærkes kontrasten mellem versets konkrete sansninger og omkvædets mere poetiske omsætning af indtrykkene. 

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

En af de mest populære sensommersange i Højskolesangbogen

Sensommervise gjorde sin entré i Højskolesangbogens 18. udgave, og den er på kort tid blevet en af de mest populære sensommersange blandt såvel unge som ældre. Dette skyldes ganske sikkert, at den som årstidssang med et nutidigt præg beskriver en gåtur og frembringer en følelse, der er umiddelbart genkendelig for et moderne menneske. Sangen taler direkte til os og gør det i et sprog, der er nemt at forstå.

Sangens vemod og længsel gør den nærværende

Til trods for sangens enkelthed præsenteres vi i kombinationen af melodi og tekst for et vemod og en ubestemt længsel, vi hver især selv kan give navn, og på den måde opleves sangen både nærværende og rammende for den enkelte. 

Finn Jørgensens melodi kom før teksten 

Melodien, som er komponeret af Finn Jørgensen, er et af de mere sjældne eksempler på fællessange, hvor melodien kom før teksten.

Melodien, der er meget iørefaldende og nem at lære og synge med på, forstærker ikke desto mindre tekstens stemning af vemod og stille dyb glæde ved sin vekslen mellem mol- og dur-klange. Melodien, som starter i mol, forløses til sidst i en lys durklang, der efterlader os med glæden som sidste indtryk. 

 

Nr. 337 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: Kirsten D. Jørgensen & Finn Jørgensen

Melodi: Finn Jørgensen

Tekst og melodi er skrevet i 1982. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Mette Sanggaard Schult

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.