Chrysillis, du mit verdens guld
Baggrund
Kærlighed

Kingo skrev kærlighedsdigtet Chrysillis til sine kone, Sille Balkenborg, og digtet er et eksempel på den yndede stil hyrdedigtning. Teksten antager en dybt personlig karakter og rummer baroktidens udtryksmåde med indbyggede kontraster og blomstrende sprog. Hyrdevisens skiftende stil giver præg af både glæde og alvor.
Kingos verdslige digt vandt hurtig stor udbredelse
Dette er et af de få almindeligt kendte verdslige digte af Kingo. Chrysillis vandt hurtigt stor udbredelse, hvilket fremgår af, at digtet findes bevaret i en lang række visehåndskrifter fra det 17. og 18. århundrede. I sin helhed kom det først på tryk i Hans Brix’ Dansk Lyrik gennem tre Aarhundreder, 1928-30.
Chrysillis er et personligt hyrdedigt
Oprindelig bestod digtet af 16 vers, og heraf gengiver Højskolesangbogen 1. og 12. vers. Det er skrevet i datidens yndede stil, som man kalder hyrdedigtning. Genren er af græsk oprindelse og går tilbage til 3. årh. f.Kr. Det er en digtning, der på idyllisk vis skildrer elskov blandt hyrder og hyrdinder i landligt miljø. I renæssancen bliver genren genoplivet - først i Italien i 1300-tallet af fx Francesco Petrarca, og omkring 1650 når hyrdedigtningen Danmark.
Kingo beholder i Chrysillis hyrdedigtningens situation og miljø, men sprænger dens grænser ved – især i vers to – at lade digtet antage en dybt personlig karakter.
Thomas Kingo
Baroktidens kontraster og blomstrende sprog genkendes i digtet
Baroktidens udtryksmåde med de indbyggede kontraster og det blomstrende sprog genkendes fra Kingos salmedigtning, se fx Sorrig og glæde.
Kingo skrev digtet til sin kone Sille Balkenborg
Digtet er skrevet til Sille Balkenborg, den norskfødte præstedatter, som Kingo giftede sig med i 1669. Hun var enke efter sognepræsten Peder Jakobsen Worm i Kirke Helsinge-Drøsselbjerg, hvor Kingo havde været kapellan fra 1661 til 1668. Lykken blev kort, Sille døde et halvt år efter brylluppet.
Digtet skildrer kærlighedens glød
Kingo forsikrer i første vers sin udkårne om, at han nu vil komme med sin kærlighedserklæring. De skal i det følgende komme til at se et billede af hinanden (1.12). Det billede giver han i de udeladte vers med en poetisk billedrække af den elskedes livsløb og af sin egen situation, hvorefter han i det her gengivne andet vers beskriver den kærlighedens glød, som tændtes imellem dem, og som har brændt lige siden.
Piet Hein hyldede Kingo
Kingo er i eftertiden blevet hyldet for sine digteriske evner, fx af Piet Hein i følgende lille gruk:
Mangen digter hertillands
er en spurv i tranedans,
men salmisten Thomas Kingo
er blandt spurve en flamingo.