Byssan lull

Baggrund Norden
Byssan lull

Evert Taube var en svensk kunstner, der i starten af 1900-tallet kom til Skagen og tog del i det rige kunstneriske miljø i byen. Taube optrådte som visesanger og han var med til at gøre sømandsviserne populære. Byssan lull er en klassisk vuggevise, der fortæller om sømanden, der er hjemme fra havet. Han synger for den lille i vuggen og længes efter sin elskede.

Skagen var centrum for kunstnerisk udfoldelse

I næsten 50 år var Skagen centrum for nordiske malere, komponister og digtere. De mødtes ofte over en god frokost, som vi kender det fra deres malerier, og her blev der altid sunget.

Taube gjorde sømandsviserne moderne

I 1919 kom en ung svensk kunstner til Skagen: Evert Taube, som var uddannet som maler, virkede som forfatter og optrådte som visesanger. Skagensdigteren Holger Drachmann havde ligesom sine malervenner for længst gjort sømænd og fiskere populære. Fra og med Evert Taubes viser fra Skagen, trykt i Sju sjömansvisor och Byssan lull, 1919, kom sømandsviserne på mode de næste 50 år. Det afspejler bl.a. den store betydning, handelsflåden havde i alle de nordiske lande. Byssan lull knytter sig nøje til de andre sømandssange i samlingen, der er skrevet på grundlag af melodier til sømandsviser og arbejdssange.

Vuggevisen fortæller om sømanden, der passer den lille

Byssan lull er en vuggevise, der er kendt over hele Norden med ganske forskellige tekster. Evert Taube lærte visen af sin mor og digtede ligesom hun videre på den. I hans udgave er sømanden hjemme; han passer den lille i vuggen og sørger for kaffe, mens konen er ude at vaske storvask eller salte sild. Han synger sit ”visselul”, opregner sine erfaringer og iagttagelser og former dem som tælleremser over tallet tre ligesom i folkeeventyrene: Der er tre krøblinger på vejen, tre vinde på havet, tre stjerner, tre skibstyper, tre figurer på sømandskisten og i den hellige treenighed. Men ligesom i eventyrene afviger den tredje gerne fra de to andre: Månen er ingen stjerne; vi venter en skonnert, men får blot at vide, at det tredje skib har lasede sejl; vi venter Helligånden, men får i stedet Jomfru Maria. 

Sømanden længes efter sin elskede

Der er en kærlig tone i Byssan lull, sømanden ved vuggen længes efter, at barnets mor skal komme hjem. Det er måske derfor, Guds moder er slutpointen i visen.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.1   Byssan lull: visselul

1.2   kittelen: (vand- eller kaffe)kedelen

2.5   Bottniska viken: den botniske bugt

4.2   vågen: voven, bølgen

4.3   bark: sejlskib med oftest tre master, de forreste fuldriggede

4.4   brigg: mindre sejlskib med to fuldriggede master

4.5   trasiga segel: lasede, iturevne sejl

5.2   sjökistan: skibskisten, dvs. søfolks rejsekuffert af træ, ligesom lågkister o.l., ofte forsynet med billige trykte billeder

5.3   trenne: trende, tre

Den gamle melodi er en klassisk vuggevise

Melodien er en velkendt folkemelodi i mol med fem toner og en lille krølle op på den sjette. Det lille toneomfang og den rolige rytme med de faste gentagelser er typisk for en vuggevise. Man har nodeoptegnelser fra hele Norden, den ældste fra 1820’ernes Sverige, men den kan sagtens være ældre.           

Fakta om Byssan lull

Nr. 416 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Evert Taube, 1919 

Melodi: Folkemelodi bearbejdet af Evert Taube

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Søren Sørensen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.