Blæsten går frisk over Limfjordens vande

Baggrund Danmark

Sangen beskriver naturen omkring Limfjorden og samspillet mellem vejret, lyset og landet. Den er afholdt som en folkesang om blæsten i de nordjyske egne, og hvordan den sætter liv i natur og mennesker. Melodien er ret usædvanligt kommet til før teksten, men både i tekst og melodi fornemmer man blæstens friskhed.

Erik Bertelsen er en solidarisk skildrer af menneskers vilkår

Forfatteren Erik Bertelsen debuterede 1921 med fortællingen Havets Børn. I sin eneste digtsamling, Blæst og blaa Vande fra 1939, samlede han sine sange og viser bl.a. denne med titlen Limfjorden.

Erik Bertelsen var født tæt ved den jyske vestkyst i fiskerbyen Harboøre ved Limfjorden. Gennem næsten hele sit forfatterskab skildrede han de fattige fiskere og deres særprægede miljø i meget læste, folkelige romaner, hvor hovedværket er trebindsværket Harboør-Folk fra 1942. Erik Bertelsen er nok hjemstavnsforfatter, men først og fremmest en solidarisk skildrer af menneskers vilkår, hvor de skal klare sig over for både naturen og den magtfulde religiøse bevægelse Indre Mission – et tema som også kendes fra Hans Kirks roman Fiskerne (1928).

Digtet er blevet en folkesang

Erik Bertelsen er ikke egentlig digter, dvs. lyriker på vers, og hans sang har da også enkelte usikre steder i rytme og sprog. Alligevel er hans digt blevet en folkesang, som er særdeles afholdt af nordjyderne i disse egne, og det er helt forståeligt med dens klare, friske beskrivelse af naturen omkring fjorden og samspillet mellem vejret, det skiftende lys over vandet og landet omkring den lange fjord tværs gennem Jylland.

Blæsten sætter liv i både mennesker og natur 

Teksten beskriver hvordan blæsten sætter liv i både natur og mennesker. I hver af de tre første vers beskriver de fire første linjer naturen, mens sømanden, bonden og ungdommen nævnes i de to sidste linjer. Digtet slutter med forfatterens egen bekendelse fremkaldt af det foregående: Her fik han ”sejlersind”.

Østen- eller vestenvind?

Digtets to sidste linjer har kaldt på modsigelse. For Hals ligger på Jyllands østkyst, mens Harboør ligger mod vest. En kuling fra Hals til Harboør beskriver derfor en østenvind, der jo ikke er særlig karakteristisk, da vinden mest kommer fra vest. Men de sidste linjer skal ses i sammenhæng med de foregående, så sejlersindet viser sig, når man sejler fra Hals til Harboør i en kuling fra vest og derfor i modvind. 

Blæsten går frisk over Limfjordens vande

1. Blæsten går frisk over Limfjordens vande,
rusker dem op til vågen flugt,
jager dem mellem de favnende strande,
fylder med toner hver en bugt.
Og sømanden synger bag sit rat
på krydstogt fra Nordsø til Kattegat.

2. Dagen står høj over Limfjordens vande,
bredning og sund og krinklet vig!
Sallingland, Thyland og andre lande
hilser hverandre med mågeskrig.
Og bonden går på sin agerjord
med blikket forynget af luft og fjord.

3. Lyset slår blink over Limfjordens vande,
tindrer og ler i et stridigt spil.
Bølgerne kaster med flammende brande
vikingedrømmenes hvide ild.
Og ungdommen føler fjordens magt,
en udve fjernt over verden strakt.

4. Længsel er saltet i Limfjordens vande.
Her fik jeg fartens glød på kind,
her blev med kølige stænk mod min pande
viet til uro mit sejlersind.
Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør
i kuling fra Hals og til Harboør.

Ordforklaringer

1.3   favnende: Limfjorden omgives på begge sider af land med strande

2.2   krinklet: kringlet, snoet (jf. ældre dansk ”krinkelkroget”)

3.4   vikingedrømmenes: Vikinger sejlede bl.a. ud fra Limfjorden. På Aggersborg nord for Løgstør lå den største danske rundborg i vikingetiden

Povl Hamburgers melodi kom før teksten

Povl Hamburgers melodi er ret usædvanligt blevet til før teksten, og han har da også moret sig, når folk har rost ham for at indfange digtets stemning! Rosen må jo så gå til Erik Bertelsen for med sine ord at have indfanget tonernes stemning!

Metrikken

Hamburger har komponeret en melodi i daktyler (betonet-ubetonet-ubetonet) med nogle få ændringer i linjeslutningerne. Desværre har Erik Bertelsen ikke helt formået konsekvent at modsvare dette i ordene, hvorfor metrikken ”halter” lidt ind imellem (fx i andet vers: ”…sund og krinklet vig”).

Melodien har blæstens friskhed

Melodien har blæstens friskhed og karskhed over sig med unisone passager og et konstant flow. Den er i opbygningen ganske klassisk: A-A’-B, hvor A bliver i grundtonearten (D-dur), mens A’ efter melodiens højdetone lander i dominanttonearten (A-dur), og B lader melodien vende tilbage til D-dur og falde til ro på den dybe grundtone.

Fakta om Blæsten går frisk over Limfjordens vande

Nr. 402 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Erik Bertelsen, 1939

Melodi: Povl Hamburger, 1937

Første del af artiklen er skrevet af Egon Rasmussen og Jesper Moesbøl og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere