Bladet i bogen sig vender

Baggrund

Grundtvig skrev digtet i en tid med store politiske omvæltninger i Danmark. I 1953 havde regeringen netop udskrevet valg, og Grundtvig så det som et tegn på bedre tider. I digtet beskriver han, hvordan forhold kan ændre sig, og derfor skal det ses i relation til Grundtvigs begivenhedsrige samtid.

Sangen blev til i en begivenhedsrig periode

Grundtvig skrev digtet i 1853 under titlen Lykkens Foranderlighed. Det havde ti vers og blev trykt i den national-liberale avis Fædrelandet 2. februar 1853. De foregående år havde i sandhed været politisk begivenhedsrige og foranderlige, de vers, der nu er udeladt, nævner krigen 1848-51 og grundloven af 1849. Også Grundtvigs privatliv havde været omskifteligt; han havde mistet sin første kone og giftet sig anden gang i 1851.

Folketingsvalget var tegn på nye tider

I 1853 havde regeringen netop udskrevet valg. Det oplevede Grundtvig som et tegn på bedre tider. Han så hen til, at Danmark skulle få et mere dansk folketing i en tid, hvor mange mente, at Danmark af hensyn til landets forhold til det øvrige Europa måtte føre en forsigtig politik. Grundtvig blev selv valgt til Folketinget i Skelskørkredsen 26. februar, men slået 27. maj. Digtet er en beskrivelse af, hvordan forhold i mangfoldige sammenhænge kan ændre sig, og skal altså ses i relation til situationen netop i 1853.

Digtet kom med i højskolesangbogens 11. udgave

Tyve år senere blev de første fire vers af digtet (de fire der nu er med i Højskolesangbogen) medtaget i nogle af tidens meget brugte sangbøger; men de kom aldrig med i de første udgaver af de forskellige højskolesangbøger. Først, da digtet havde fået en velegnet melodi i 1926, blev det medtaget i Højskolesangbogens 11. udgave og har siden været med i alle senere udgaver.

Ny betydning under besættelsen

Digtet blev oprindelig skrevet i en bestemt anledning, men ved at nøjes med de fire første vers er det blevet almengyldigt. Under besættelsen fik sangen en særlig betydning. ”Når det gik Danemark ilde” (vers fire) blev opfattet som den aktuelle situation, men sunget i fortrøstning til lykkens foranderlighed. 

Bladet i bogen sig vender

1. Bladet i bogen sig vender
let, som man ser,
under veløvede hænder,
let som en fjer.

2. Bladet i skoven sig vender
lettere dog
end for veløvede hænder,
bladet i bog.

3. Bladet i verden sig vender,
som lykkespil,
under usynlige hænder,
som Gud det vil.

4. Bladet, som Herren det ville,
vendte sig tit,
når det gik Danemark ilde,
vendte sig blidt.

Ordforklaringer 

1.1   veløvede hænder: hænder, der (i nærværende sammenhæng) er vant til papirarbejde

1.4   fjer: fuglefjer der flyttes for den mindste vind

3.1   bladet i verden: begivenhederne i verden

3.3   usynlige hænder: tegn for Guds vilje

Harald Balslev komponerede melodien

Melodimæssigt opleves digtet som todelt, og de to dele er opbygget helt parallelt. Tredje linje i hvert vers fremhæves ved, at melodien her løfter sig over de øvrige linjer, der ellers bevæger sig over skalaens dybere toner. Den iørefaldende og sangbare melodi er komponeret af Harald Balslev, der i en årrække var forstander på Ubberup Højskole ved Kalundborg.

Fakta om Bladet i bogen sig vender

Nr. 355 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1853

Melodi: Harald Balslev, 1926

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Graabæk. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.