Arnajaraqs vandringssang

Baggrund Norden

Sangen er skrevet af en af Grønlands helt store kulturpersonligheder Frederik Nielsen, der også var levende optaget af det folkelige arbejde i Grønland. Digtet er det første i en samling af ti digte, der er en grønlandsk fortolkning af eventyret om Snehvide. I digtet følger vi Arnajaraq på hendes vandring i de grønlandske fjelde, inden hun finder frem til dværgenes hus. Melodien er skrevet af komponisten Knud Petersen, der i mere end 40 år virkede som organist i Nuuk.

Frederik Nielsen fortolker eventyret om Snehvide

Arnajaraqs vandringssang er det første i en samling af ti grønlandske digte, der har overskriften Arnajaraq (Det lille kvindemenneske), skrevet af den grønlandske forfatter Frederik Nielsen (1905-1991), kendt som Faré. De ti digte er en grønlandsk fortolkning af eventyret om Snehvide.

Faré var en stor kulturpersonlighed i Grønland

Faré var en af Grønlands store kulturpersonligheder. Han var levende optaget af det folkelige arbejde i Grønland, hvor den grønlandske befolkning gennem hele hans levetid undergik en betydelig udvikling hen imod større og større (selv)bevidsthed. Faré var en af eksponenterne for denne udvikling, han havde et omfattende forfatterskab og en lang række hverv livet igennem, bl.a. som efterskoleforstander og chef for Grønlands nyåbnede Radio (se yderligere om Frederik Nielsen i artiklen om Højt over jorden). Foruden romaner, digte og diverse artikler havde også eventyr Farés interesse. Han oversatte en del af H. C. Andersens eventyr til grønlandsk.

Eventyret om Arnajaraq folder sig ud i den grønlandske natur

Eventyrfortællingen Arnajaraq består af ti digte, der har referencer til den grønlandske natur og kultur. Selvom Farés historie tager afsæt i Brødrene Grimms eventyr om Snehvide, har den en række selvstændige elementer.

Arnajaraqs vandringssang

1. Her mellem fjeldenes kløfter og skår
vandrer alene jeg frem,
væk fra min stedmoders ondskab jeg går
jaget fra hus og fra hjem.

2. Hvor skulle ellers et ly jeg mig få?
– eneste hytte, der er!
Så måtte ind jeg i fjeldlandet gå
– hvem vil forbarme sig her?

3. Forude springer en hare afsted
fører mig sikkert på vej,
også en hvidvinget rype er med
holder sig trofast til mig.

4. Og hvad med dig, Mikkel ræv i galop
følger i sporet mig nær?
Bagerst den kulsorte ravn følger trop
ganske som var jeg den kær.

5. Skønt der er snetykning rundt om mig selv,
lysner det frem for min fod,
om bag det store og truende fjeld –
dér vil jeg styre imod.

Digtet beskriver Arnajaraqs vandring i kulden

Eventyret begynder med digtet Arnajaraqs vandringssang, som beskriver vandringen igennem fjeldenes dale, fordi hendes stedmor har jaget hende ud af hjemmet. Fire dyr følger hende, en hare, en rype, en ræv og en ravn, og i sidste vers aner vi håb i en lysning forude og landet bag fjeldet.

I næste digt finder Arnajaraq et lille hus, der, i modsætning til dværgenes hus i Snehvide, skal gøres rent. I huset finder hun den lækreste mad, bær, frosset renkød, rentalg, mattak, tørfisk.

Arnajaraq møder dværgene

Det er den ene hovedbegivenhed i Farés udgave: jaget ud i kulden. Den anden er Arnajaraqs møde med dværgene. På vej hjem fra kulminen opdager de røgen fra huset og bliver forskrækkede, da de tror, at ”den Onde” har taget bolig. I resten af digtene oprulles blot nogle hverdagssituationer, dværgene og Arnajaraq præsenteres, de danser og de går til ro. Vi ved kun indirekte, at hun kommer inden døre hos dværgene.

Nidvise mellem dværge og dyr

Ottende digt er en nidvise mellem dværgene og dyrene fra det første digt. Nidvisen kan tolkes som en kamp om at vinde Arnajaraq for enten naturen eller hjemmet. Visen lægger sig tæt op ad den grønlandske trommesangstradition; der lægges ikke fingre imellem med fornærmelserne.

Historien udspiller sig i en grønlandsk begrebsverden

Sagn og myter har gennem tusinder af år været en fast bestanddel af inuitkulturen; de har naturligvis udspillet sig i denne kulturs begrebsverden. Faré har konsekvent bevæget sig inden for samme begrebsverden i sin eventyrdigtsamling. Det er den grønlandske natur, de grønlandske dyr, den grønlandske mad og ikke mindst de grønlandske dværge, der beskrives. De dværge, der optræder i digtene, kaldes i originalversionen ”inuarullikkat”, det er dværgsmå skikkelser, der optræder i de grønlandske sagn og myter.

Knud Petersens melodi er enkel

Komponisten Knud Petersen (1914-82), kendt som Kunuuti, var gennem mere end 40 år organist i Nuuk. Han har skrevet flere melodier, der benyttes i Grønland. Melodien er enkel og ligefrem med kulminationen i slutningen af tredje linje (”ondskab”) og i versenes afslutning.

Fakta om Arnajaraqs vandringssang

Nr. 425 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Frederik Nielsen, 1948

Melodi: Knud Petersen, 1948

Oversat af Mads Lidegaard, 1985

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Poul Ringsted. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.